Forårstur og sommertur

I år er der mulighed for både at deltage i en forårstur og i en sommertur.

Forårsturen går til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk onsdag den 17. maj,

Sommerturen er en fleredagestur til Bornholm den 20. – 23. august.

Forårsturen

Program for dagen ser således ud:

Kl. 09.00 Afgang fra Hedehusene Station
Kl. 09.15 Afgang fra Taastrup Station
Kl. 10.15 ankomst til Nyvang
Kl. 10.30 Rundvisning
Kl. 12.30 Frokost i Madam Blaa
Kl. 13.30 oplevelse på egen hånd
Kl. 14.00 turen går til Tveje Merløse Kirke
Kl. 14.30 fremvisning af Tveje Merløse Kirke
Kl. 15.30 turen starter hjemad.
Kl. 15.50 Kaffepause ved Brorfelde observatorium.
Kl. 17.00 ca. hjemkomst til Hedehusene og Taastrup.

Pris for turen er kr. 600,-  for foreningens medlemmer.

 Dog kr. 650,- for gæster.

 

Tilmelding fra i dag og indtil den 10. maj til Turudvalget:

Lisa M. Ulriksen, lisamulriksen@gmail.com, Tlf. 51894500
Inge Sørensen,    ingesnerle69@gmail.com, Tlf. 40290203

Tilmelding er bindende når deltagerbeløbet er indbetalt til foreningen på
konto nr. 5333  024 268

Sommerturen

Det bliver en fantastisk fire dages tur til Bornholm, hvor vi oplever
Hammershus Slotsruin,
Røgede sild og klipper
Rytterknægten og Kongemindet
Gudhjem med museerne
Due Odde med dens sandstrand
Rundkirker
Glaspusterier
Rønne

Hotel er i Gudhjem.

Turen er planlagt i samarbejde med Panter rejser.
Læs meget mere om turen i folderen: Folder Bornholm 2023 Høje Taastrup

Tilmelding til turen er fra idag til den 23. juni til
Lisa M. Ulriksen lisamulriksen@gmail.com
eller her på hjemmesiden “Skriv til foreningen”

Bemærk at al betaling skal ske til Panter rejser, og at det er Panter Rejsers handelsbetingelser, der gældende. Læs her

Udgivet i Arrangementer, Turudvalg | Tagget , , | Kommentarer lukket til Forårstur og sommertur

Igen en god fortælling i Historie cafe’

Det blev naturligvis til en del pølsesnak,

for det var Tina Phil, som fortalte om sit liv og ikke mindst om hendes livsværk; pølsevognen på Taastrup Hovedgade.

Tina fortalte med stor energi og glæde, der afspejlede den tilgang hun altid har haft til at nå fastsatte mål. At etablere en pølsevogn gav mange udfordringer. Først skulle man have en stadeplads, så en vogn,- og den gang skulle der være hjul under, så den kunne køres hjem efter lukketid-, og der skulle laves aftaler med leverandører. Alt det kom på plads for nu mere en 33 år siden. For at sikre sig en god forretning og kundekreds, må man kunne tilbyde noget ekstra. Og det har Tina forstået i alle år. Et af mange beviser herpå var titlen om ”Danmarks bedste pølser”.

 

Også TV og Radio har været forbi pølsevognen flere gange. Et bevis på, at der er noget særligt ved pølsevognen på Taastrup Hovedgade.

Et par gange har det været ved at være slut med pølsevognen på hjørnet af Taastrup Hovedgade og Dorphs Alle. Første gang, da stadepladstilladelsen udløb. Der var ikke den store interesse fra kommunens side til en forlængelse. Pladsen kunne måske bruges til noget andet, og pølsevognen pyntede ikke i bybilledet. Det lykkedes dog Tina at få borgmester Michael Zieglers accept af en forlængelse af tilladelsen tre måneder ad gangen.

Men en ulykke kommer sjældent alene. En dag stod pølsevognen i brand, da en overhedningssikring i en friturekoger havde svigtet. For Tina var det vigtigt, at forretningen kunne fortsætte, så allerede dagen efter branden var en lejet pølsevogn på plads.

Branden gav dog mulighed for at tænke på fremtiden. En ny pølsevogn, der passede bedre ind til de omkringliggende bygninger og den renoverede hovedgade måtte kunne tilfredsstille kommunens ønsker. Derfor har vi stadig Tinas Pølser på sin stadeplads. Og vel nok Danmarks flotteste pølsevogn, og helt uden hjul. Så den bliver der nok i mange år endnu.

Foruden pølsevognen i Taastrup driver Tina pølsevogn i Vallensbæk og i Torslunde.


Stor tak Til Tina Phil

Det var en rigtig god og underholdende fortælling, som Tina gav de fremmødte tilhørere.

Udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Igen en god fortælling i Historie cafe’

Flot fortælling om Hedelands Veteranbane

Det blev en rigtig god aften i Historie Cafeen, da Claus Nielsen fortalte.

Indledningsvis fortalte Claus Nielsen om sit eget liv og om baggrunden for passionen for industribaner. Allerede som meget ung i 1983, 13 år gammel, begyndte hans arbejde som frivillig ved banen. I dag er han formand i foreningen, som driver veteranbanen.

Hedelands Veteranbane blev indviet i 1977. dengang med kun få hundrede meter spor, to vogne og to lokomotiver. Nu råder banen over en 5 km lang strækning i Hedeland med tilhørende stoppesteder og haller til vedligeholdele og opmagasinering af de ca. 50 lokomotiver, der dog ikke alle er driftsklare, og vogne nok til to togstammer. Det har været en rivende udvikling, som kun har kunnet lade sig gøre ved frivillig hjælp af foreningens mange medlemmer.

Hvert år tager ca. 20.000 rejsende en tur med veterantoget.

Banens historie starter allerede i 1974, da nogle folk med interesse for smalsporede industribaner satte sig sammen og stiftede Industribaneklubben. Den første opgave blev at finde et sted, hvor en lille smalsporet bane kunne anlægges. Det lykkedes da Høje-taastrup Kommune i 1975 tilbød klubben arealer i Hedeland ved Hedehusgården.

Claus Nielsen sluttede af med at se lidt ud i fremtiden, hvor to 50 års jubilæer venter, for hhv. foreningen i 2024 og banen i 2027. Og den kommende forlængelse af banen til Hedeland Vinterrasse.


Stor tak fra Lisa Ulriksen for den gode fortælling

I pausen med spisning gik snakken livligt blandt alle tilhørerne.  

Læs mere om Hedelands Veteranbane på www.ibk.dk

Foto: Bjarne Larsen og Peter Mose

Udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Flot fortælling om Hedelands Veteranbane

Årsmøde 2023


Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening afholder årsmøde

mandag den 13. marts 2023 kl. 19.30 i Kulturcenteret, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup


Dagsorden:
   1. Valg af mødeleder
   2. Bestyrelsens beretning
   3. Regnskab
   4. Budget og fastsættelse af kontingent
   5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
   6. Valg
   7. Indkomne forslag
   8. Eventuelt


Ad pkt. 3: Det reviderede regnskab uddeles på årsmødet og kan desuden ses her Regnskab2022-ubudget

Ad pkt. 6: På valg er:
Hanne Stampe Jensen, kasserer (valg for to år)
Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem (valg for to år)
Ole Gram, bestyrelsesmedlem (valg for to år)
Ledig post; bestyrelsesmedlem (valg for to år)
Ib Sandahl, suppleant (valg for et år)
Ledig post; suppleant (valg for et år)
Flemming Ougaard, bilagskontrollant (valg for to år)
Jørgen Thorsen. Bilagskontrollantsupple ant (valg for et år)

Ad pkt. 7: Forslag til bestyrelsen skal være formanden i hænde senest 1 uge før årsmødet.
Som det fremgår af ovenstående, er der ledige poster i bestyrelsen.
De poster skal
besættes for at opfylde foreningens vedtægter. Der må være medlemmer som vil deltage i bestyrelsesarbejdet. Har du mulighed og interesse, så kontakt et af de nuværende med
lemmer af bestyrelsen, der kan fortælle mere om opgaverne.

Efter årsmødet byder foreningen på kaffe og kage. Efterfølgende bliver der en kort orientering om kommende arrangementer og om forårstur og tur til Bornholm.


Kontingent for 2023
Skal først betales efter årsmødet, dog senest 1. juni.

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget , | Kommentarer lukket til Årsmøde 2023

Medlemsblad januar 2023

Medlemsbladet for januar 2023 er nu distribueret.

Fra indholdet i bladet kan nævnes:

Indkaldelse til årsmøde 2023
Billeder fra de sidste aktiviteter i 2022
Historien om M.W.Gjøe og Reerslev skole

God fornøjelse med læsning
.Januar 2023

Udgivet i Bladudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Medlemsblad januar 2023

Referat fra bestyrelsesmøde 14. november 2022

BESTYRELSESMØDE

 Dato: mandag den 14. november 2022 kl. 18.00

Sted: Taastrup Kulturcenter, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Lisa Møldrup Ulriksen formand

Ole Gram bestyrelsesmedlem

Bodil Munck næstformand

 

 

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

Per Andersson bestyrelsesmedlem

 

Afbud:

Birgit Stubbe suppleant

Hanne Stampe Jensen kasserer

 

 

 

Dagsorden:

 

  1. Godkendelse af referat fra sidst.
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turudvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Blaakildegaard
  8. Hjemmesiden
  9. Kroppedal
  10. Årsskrift
  11. Bladudvalg
  12. Vision
  13. Eventuelt

Referat: 

  1. Godkendelse af referat fra sidst

Referat fra bestyrelsesmøde 4. oktober 2022 blev godkendt med en enkelt rettelse.

  1. Meddelelser fra formanden.

Formanden takkede for et godt arrangement på Arkivernes Dag på Blaakildegaard, hvor også foreningens 60 års dag blev fejret.

Birgit Stubbe har meddelt, at hun ikke længere kan deltage i bestyrelsesarbejdet. Stor tak til Birgit for hendes tid i bestyrelsen. 

3   Regnskab

Regnskab for 2022 blev uddelt og gennemgået.

Der var ingen bemærkninger til regnskabet.

 4   Foredragsudvalget

Sidste foredrag bliver 16. november med arkivleder Lars Spatzek. Der er 47 tilmeldinger.

Vore foredrag og arrangementer får stigende konkurrence fra andre organisationer og biblioteket. Forårets program er endnu ikke fastlagt. Der blev enighed om, at historie og ikke mindst lokalhistorie skal være det bærende i foredragene i Historie Cafe’.

Ideen om at arrangere dialogmøder, som supplement til Historie Cafeen, blev igen drøftet.

5   Turudvalget

Juleturen er også planlagt. Den går til Ansgar Kirke i Hedehusene den 18. november. Kirken byder på kaffe, men vi må selv medbringe kage/brød. Deltager betalingen bliver kr. 25,-.

Udvalget fremlagde forslag til to ture i 2023: En forårstur den. 17. maj, dagen før Kr. Himmelfartsdag, til Andelslandsbyen ved Holbæk og en tur med overnatning til Bornholm i slutningen af august. Endeligt program for turene fremlægges på bestyrelsesmødet i januar.

6  Vandtårnsudvalget

Årets sidste åbningsdag bliver fredag d. 25. november, Black Friday. Peter sender tekst og billede til Lokalavisen for foromtale. Ole og Peter hænger nisserne op.

7  Blaakildegaard

Inge har haft kontakt til Jazz klubben for at undersøge muligheden for, at vi kan være til stede ved de to koncerter til sommer, juni og august.  Tilbagemeldingen var positiv. Opgaven er nu at finde ud af hvorledes vi kan bidrage.

Efter Arkivernes Dag, hvor der også var aktiviteter i det spejderhistoriske arkiv, SAV, finder bestyrelsen behov for et formelt samarbejde, evt. i et lille arbejdsudvalg bestående af Lars Spatzek, Jazz klubben, SAV og vor forening.

Vort medlemsblad skal fremover sendes til formanden for SAV, Kaj Hansen.

8    Hjemmesiden

Hjemmesiden har fået nyt layout, der ikke er god at bruge på en mobiltelefon. Peter drøfter problemet med Bjarne Larsen.

Det blev foreslået, at der indsættes billeder af bestyrelsesmedlemmerne. Det har de fleste andre foreninger.

Det blev i forbindelse hermed foreslået, at kun tlf. nr. og E-mail adresse skulle medtages på hjemmesiden og i medlemsbladet.

Begge forslag vil blive indarbejdet i 2023.

9   Kroppedal

Eric Christensen er ny formand for Kroppedal Museeumsforening. På grund af sygdom har Steen R. Larsen måttet opgive hvervet som formand.

Aktiviteterne i museumsforeningen er meget begrænsede og den er stort set usynlig. Var ikke repræsenteret ved Arkivernes Dag eller Frivillighedsdage. Lisa drøfter med Mads Thernøe. Hun spørger også om vi må have vort medlemsblad og folder på Kroppedal.

 10   Årsskrift

Materiale til årsskrift 2022 er ved at blive samlet. Der ønskes også et indlæg fra Kroppedal.

Jubilæumsskriftet er blevet godt modtaget, og en omtale i Lokalavisen har givet ekstra interesse for bogen og salg af den.

 11 Bladudvalg

Deadline for stof til januar udgaven af medlemsbladet er d. 9. januar.

  12 Vision

Ønsket om et eget mødelokale står stadig øverst på ønskesedlen. Lisa fortsætter sin  kontakt til Kommunen.

Det blev foreslået, at vi skal forsøge med mere lokale arrangementer. Arrangementet eller foredraget skal så vidt muligt holdes i den by hvor emnet hører til. Det burde være muligt at finde egnede lokaler i Fløng, Reerslev, Hedehusene og Sengeløse.

  13 Eventuelt

Ingenting til referatet.

              

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl.21.00

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

 

 

 

 

 Mandag d. 9. januar 2023 kl. 18.00

Mandag d. 13. marts kl. 18.00 møde før årsmøde

kl. 19.30 Årsmøde

Kl.21.00 møde efter årsmøde

Bestyrelsesmøderne afholdes foreløbigt i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Referater | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde 14. november 2022

Der var fuldt hus….

Både til årets sidste Historie Cafe’ og til på juleturen til Ansgar Kirke.

Lisa Ulriksen byder velkommen og Lars Spatzek venter tålmodigt på at fortælle.

Mødelokale 3 i Taastrup Kulturcenter var onsdag den 16. november rammen om Lars Spatzeks foredrag om Taastrup i nullerne. Altså nullerne for godt 100 år siden. En spændende tid hvor gas, vand og el kom til Taastrup. Lars fortalte med udgangspunkt i studier i protokoller fra Taastrup Kommunalforening. En forening der var dannet af driftige erhvervsmænd, som mente sognerådet ikke altid var hurtig nok i beslutninger om nødvendig udvikling af byen.

Smørebrød indgik i arrangementet, og imens det blev nydt gik snakken livligt imellem deltagerne.

Foto: Per Andersson

Det blev en god aften for alle og en fin afslutning på årets foredrag i Historie Cafeen.

 

Fredag den 18. november gik årets juletur til Ansgar Kirke i Hedehusene. Præst i kirken Jakob Schilling fortalte levende om kirken og livet i og omkring den. Med sine 101 år er kirken bland de yngre i landet, og den fremstår nu efter en gennemgribende restaurering i 2004 helt moderne og næsten uden udsmykninger bortset fra Niels Winkels maleri i korbuen.

Juleturen sluttede med kaffe i sognegården, som ligger i tilknytning til kirken.

 

 

                 

Foto: Bjarne Larsen, Peter Mose og Jytte Klamer
Alle billeder vises i stor størrelses, når der klikkes på dem.

Udgivet i Arrangementer | Tagget , | Kommentarer lukket til Der var fuldt hus….

Hvor er billedet taget?

På Arkivernes Dag fik vi en opgave: En gæst medbragte et foto, som han ville have hjælp til at stedfæste.

Kan nogen genkende personerne eller bygningen på billedet?

Klik på billedet for at se det i større udgave.

Send svar til Per Andersson Per Andersson panda@dukamail.dk eller Ib Sandahl sandahls@privat.dk

Udgivet i Arkivudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Hvor er billedet taget?

Årets sidste arrangementer

Juletur til Ansgar Kirke i Hedehusene og Black Friday i vandtårnet.

Fredag den. 18. november går juleturen til Ansgar Kirke i hedehusene.

Kirken fyldte i 2021 100år, Det var E. Hartmann fra Hedehus Teglværket der tog initiativ til opførelsen af kirken. Hedehusene havde i 1919 rundet 1.600 indbyggere.

Så grundlaget for en egen kirke i stationsbyen var til stede. Allerede i 1907 havde Taastrup fået sin egen kirke, Taastrup Nykirke.

Den 11. juli 1918 havde Hartmann indkaldt til konstituerende møde på teglværket. Og snart tilbyder to af egnens gårdmænd at stille grund til rådighed for kirke og kirkegård.

Jens Pedersen fra Hulkærgård tilbyder en grund ved Vesterkøb, altså midt i byen. H.P.Hansen tilbyder en tilsvarende grund ved Hovedvejen overfor skolen, opført i 1916. Det blev

Kirkeministeriet der i 1920 bestemte at kirken skulle ligge overfor skolen. Grundstenen blev nedlagt i april 1921, og den 26. december bliver kirken indviet og får navnet Ansgarkirken.

Ansgar besøger Danmark 800-tallet og fra samme tid stammer Kallerupstenen, der blev fundet på en mark nær Kallerup i 1827. I mange år stod den på hjørnet af Hovedvejen og Kallerupvejen.

I 1921 blev den flyttet til kirken, som fik navn efter Ansgar.

Kirken er meget enkelt i sin udformning og indtil 1939 må den stå uden tårn, da der i første omgang ikke er penge til et sådan.

 

                                                                                                    Foto: Aksel N. Bak. Arkiv.dk

 Der er stadig et par enkelte pladser.

Vi mødes foran kirken den 18. november kl. 13.00.
Der sluttes af med kaffe.

Prisen er kr. 25,-, der kan betales kontant ved arrangementet.
Tilmelding, så længe der er pladser, kan ske til

Inge Sørensen, 4029 0203 eller ingesnerle69@gmail.com

 

Fredag den 25. november er der åbent i vandtårnet i Taastrup fra kl. 18.00 – 20.00.

Nisserne vil igen i år være på vej op i tårnet, hvor de kan nyde udsigten over byen i de mørke timer.

Kom selv og se byens lys fra toppen af tårnet. Der er gratis adgang.

Udgivet i Arrangementer, Turudvalg, Vandtårnsudvalg | Kommentarer lukket til Årets sidste arrangementer

Bestyrelsemøde den 4. oktober 2022

 BESYRELSESMØDE Dato: mandag den 4. oktober 2022 kl. 18.00

Sted: Snerlehaven, 2630 Taastrup

 Bestyrelsen

Lisa Møldrup Ulriksen formand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Ole Gram bestyrelsesmedlem

 

 

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

Per Andersson bestyrelsesmedlem

 

Afbud:

Birgit Stubbe suppleant

Bodil Munck næstformand

 

 

 Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidst.
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turudvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Blaakildegaard
  8. Hjemmesiden
  9. Kroppedal
  10. Årsskrift
  11. Bladudvalg
  12. Vision
  13. Eventuelt

Referat:

 Godkendelse af referat fra sidst

Referat fra bestyrelsesmøde 13. juni 2022 blev godkendt.

  1. Meddelelser fra formanden.

Formanden takkede udvalgene for gode arrangementer siden sidste møde; Historie Cafe’, Frivillighedsdage og ”Forårsturen” til Lolland og Falster. I forbindelse med turen til Lolland og Falster var deltagerne blevet spurgt om interessen for en længere tur på to dage. Tilbagemeldingerne havde været positive, hvorfor der blev opfordret til at undersøge mulighederne for en sådan tur. Den normale forårstur bør dog stadig gennemføres.

Formanden for Kroppedal Venneforening har trukket sig. Der er indkaldt til bestyrelsesmøde i Venneforeningen samme dag som dette bestyrelsesmøde. Lisa havde derfor ikke mulighed for at deltage i mødet på Kroppedal. Yderligere informationer må vente til senere.

  3   Regnskab

Regnskab for 2022 blev uddelt og gennemgået.

Der er fortsat få medlemmer, som ikke har betalt kontingent for 2022. Alle er blevet rykket flere gange. Det er bestyrelsens opfattelse, at medlemmer som endnu ikke har betalt ønsker at melde sig ud.

Ellers ingen bemærkninger til regnskabet.

   4   Foredragsudvalget

Efterårets første arrangement i Historie Cafe’ var et foredrag med Per Leo Jepsen, tidl. Kriminalbetjent d. 7. september. Fint foredrag. Der var dog færre tilmeldinger end forventet.

  1. oktober skulle Lisbeth Holm, indehaver af cafeen Moems i Hedehusene, hvor arrangementet også skulle afholdes, have holdt foredrag. Lisbeth Holm har dog måttet aflyse.

Sidste foredrag bliver 16. november med arkivleder Lars Spatzek.

Forårets program er endnu ikke fastlagt. Der blev fremsat forslag om, at arrangementer med spisning skulle starte kl. 18.00, og at arrangementer med kaffe, kunne starte kl. 18.30 eller kl. 19.00.

Det blev endvidere foreslået at mulighederne for at gennemføre arrangementer i Hedehuset eller på Hedehusene Bibliotek. Et besøg på Hedelands Veteranbane blev igen foreslået.

Også ideen om at arrangere dialogmøder, som supplement til Historie Cafeen, blev igen drøftet.

5   Turudvalget

Forårsturen, den 25. august, havde 42 deltagere. Alt på turen fungerede fint, og gav deltagerne en god tur i flot sommervejr.

Juleturen er også planlagt. Den går til Ansgar Kirke i Hedehusene den 18. november. Kirken byder på kaffe, men vi må selv medbringe kage/brød. Deltager betalingen bliver kr. 25,-.

På næste bestyrelsesmøde fremlægges forslag til forårstur, og til en længere tur med overnatning.

6  Vandtårnsudvalget

Besøgstallet i vandtårnet er til dato 235. I 2021 var det 304 for hele året.

Årets sidste åbningsdag bliver fredag d. 25. november, Black Friday. Peter sender tekst og billede til Lokalavisen for foromtale.

Vagtplanen har fungeret fint.

7  Blaakildegaard

Der er for tiden mange indleveringer til arkivet. Holdet, som arbejder med Ole Rasch billederne har nu færre medlemmer.

Ring billeder er frem til januar 2023 udlånt til Ribe Kunstmuseum. Fra februar til maj til Fuglsang Kunstmuseum og herefter på Øregård Museum. Vandreudstillingen hedder ”Årstiderne”.

På Arkivernes Dag d. 12. november markeres foreningens 60 års jubilæum. Der afholdes reception på Blaakildegaard med præsentation af jubilæumsbog og årsskrift. Er annonceret i medlemsbladet.

Det forventes, at hele bestyrelsen er til stede. Presse, repræsentanter fra Kommunen, Kulturelt Udvalg, m.fl. Inviteres. Peter koordinerer med Lars Spatzek.

8    Hjemmesiden

Der er lavet lidt mere beskyttelse ved lock in på hjemmesiden for at minimere risikoen for hacking. Ellers ingen bemærkninger.

9   Kroppedal

Se bemærkningerne under pkt. 2.

   10   Årsskrift

Jubilæumsskriftet er nu i trykken. Det bliver en bog på 140 sider. Alle foreningens medlemmer får et eksemplar.

Materiale til årsskrift 2022 er ved at blive samlet.

   11 Bladudvalg

Medlemsbladet for oktober er også i trykken.

Peter efterlyste mere stof fra de enkelte udvalg.

    12 Vision

Ønsket om et eget mødelokale står stadig øverst på ønskesedlen. Lisa tager kontakt til Kommunen.

Der skal gøres en indsats for at skaffe nye medlemmer, helst ”yngre”. Foredragsudvalget undersøger mulighederne for at ophænge poster eller folder på bibliotekerne og kulturhusene.

  13 Eventuelt

Fra Greve Lokalhistoriske Forening har vi modtaget en personliste, som man mente manglede i Kurt Nielsens bog om postvæsnet i Taastrup. Listen blev videregivet til Kurt Nielsen, der har returneret den med ønske om, at alle modtagere af hans bog fik listen. Der blev enighed om, at listen bliver tilgængelig for alle på hjemmesiden.

Dagens møde var oprindeligt berammet til afholdelse d. 12. september. Blev på grund af afbud fra både formand og næstformand flyttet til d. 4. oktober. Der var enighed om, at planlagte mødedatoer ikke ændres, og hvis det undtagelsesvis er nødvendigt, afholdes på samme ugedag som oprindeligt planlagt.

           Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                  Mødet sluttede kl.21.00

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

 

Mandag d. 14. november kl. 18.00  Mandag d. 9. januar 2023 kl. 18.00 Mandag d. 13. marts kl. 18.00 møde før årsmøde

kl. 19.30 Årsmøde

Kl.21.00 møde efter årsmøde

 

 

Bestyrelsesmøderne afholdes foreløbigt i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Bestyrelsemøde den 4. oktober 2022