Medlemsbladet for juli 2023 er på vej

Så er medlemsbladet for juli 2022 på vej til alle medlemmer.

Du kan læse om forårsturen til Oplevelsescenter NYVANG, de mange besøgende i vandtårnet, Erik Dalberg og kommende arrangementer.

Blad juli 2023

Klik på linket og læs bladet.

 

I medlemsbladet har vi endnu en gang lavet en lille reminder om betaling af årskontingent.
Tak til alle de, som har betalt. Sammen med medlemsbladet har de også modtaget Årsskrift 2022.I årsskriftet er der fortællinger om trolde og høje, historien om skolebrønden i Fløngb og et stort værk, som viser hvor mange spejdere der deltog i Spejdrnes Lejr 2022 i Hedeland.

Årsskrift 2022 kan ved henvendelse til foreningen købes for kr. 100,-. Hertil skal lægges eventuel porto.

Udgivet i Bladudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Medlemsbladet for juli 2023 er på vej

Forårstur med gode oplevelser.

Deltagerne på turen som gik til Oplevelsescenter NYVANG ved Holbæk og til Tveje Merløse Kirke kunne nyde forårsvejret og ikke mindst de gode fortællere vi mødte.

Præcis kl. 9.15 kørte bussen fra Taastrup Station med 23 medlemmer. Der var naturligvis håbet på flere tilmeldinger, men de som deltog, fik en fin forårstur. På vejen til Holbæk kørte bussen gennem den sydlige del af Hornsherred forbi Ryegård, Sakshøjene og over Munkholmbroen.

Vel ankommet til NYVANG blev vi modtaget af Carsten Friis, som var vores guide på rundvisningen der. Indledningsvis fortalte Carsten om NYVANGs historie. På rundvisningen, der tog ca. to timer, fik vi en levende fortælling om livet omkring midten af forrige århundrede. Og vi fik repeteret vor viden om andelsbevægelsen og kooperative virksomheder ved besøg i brugsen, mejeriet, frysehuset og Zonen stationen. Som sidste stop på rundvisningen besøgte vi husmandsstedet, hvor der blev budt på frisksmurte fedtemadder og kaffe lavet halvt af kaffebønner og halvt af Richs. Det smagte fint.

Frokosten blev indtaget på Madam Blå. Inden turen gik videre, var der lidt tid til besøg i de mange små forretninger og udstillinger.

Efter en kort køretur nåede vi turens andet mål, Tveje Merløse Kirke, der er opført i ca.1150, højst sandsynligt af Hvide-slægten, og er den ældste af de østdanske kirker med tvillingetårne. Præst Steen Nielsen mødte os foran kirken. Også her fik vi en levende og engageret fortælling om den gamle kirke, der i dag står som den blev bygget for næsten 900 år siden. På kirkegården fik vi vist de to grave med RAF flyvere, som mistede livet for 60 år siden, da deres fly styrtede ned få hundrede meter fra kirken efter bombeangreb på B&W.

I kirken fik vi fortalt om de mange ændringer og ombygninger kirken har gennemgået i tidens løb. I 1892-95 blev kirken grundigt renoveret. I slutningen af 1800-talet var der stor interesse for, hvad man opfattede som oprindeligt dansk, og man ønskede at gengive kirken så originalt som muligt.

Inde blev hvælvinger brudt ned, så tårngalleriet nu er fritlagt. Vinduer og døre blev genskabt og det romanske bjælkeloft genetableret. Da hvælvingerne forsvandt, forsvandt kalkmalerierne på dem også. Arbejdet fritlagde de bagvedliggende vægpartier med fragmenter af højgotiske kalkmalerier fra midten af 1300-tallet og romanske fra 1100-tallet. Man valgte i tilbageføringens ånd, kun at beholde de romanske. I apsishvælvet og i korbuen blev de opmalet og suppleret. Den sejrende Kristus er fra ca. 1200 og fra samme tid ses fragmenter på vestvæggen; en kampscene “det gode mod det onde” samt “den vantro Thomas”. I hjørnerne blev der fundet rester af en geometrisk ornamentbort, der blev ført igennem på væggene for at give helhed i udsmykningen. Kalkmalerierne blev genrestaureret i 1973.

Fra Tveje Merløse Kirke gik turen videre til Brorfelde, hvor der blev gjort ophold ved vejen op til observatoriet. Her var der tid til at nyde udsigten, naturen og en kop kaffe inden turen ad små veje gik hjemad.

Foto: Bjarne Larsen      

Udgivet i Arrangementer, Turudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Forårstur med gode oplevelser.

Referat fra bestyrelsesmøde den 13. marts. Møde efter årsmødet.

 BESTYRELSESMØDE  Dato: mandag den 13. marts 2023 kl. 21.00
Sted: Taastrup Kulturcenter, 2630 Taastrup

 Bestyrelsen

 

Lisa Møldrup Ulriksen formand

Ole Gram bestyrelsesmedlem

Bodil Munck næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

 

 

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

Per Andersson bestyrelsesmedlem

Vibeke Strøm suppleant

Helle Rasmussen bestyrelsesmedlem

 

 

 

 Mødet startede med en velkomst til de nye medlemmer af bestyrelsen.

Dagsorden:

  1. Konstituering af udvalg og tillidsposter
  2. Eventuelt

Referat: 

  1. Konstituering af udvalg og tillidsposter

 Lisa ønskede lidt rokering i udvalgene og mere samarbejde imellem udvalgene, hvor det kan være formålstjenligt, ligesom hun ønskede en ansvarlig for kontakt til foreninger vi samarbejder med.

Opgaverne blev fordelt således:

Foredragsudvalget:   

Bodil Munck, Vibeke Strøm, Helle Rasmussen og Ole Gram.

Ole Gram får opgaverne med information om arrangementer i Historie Cafe’ i Kultunaut samt optagelse af foredragene.

Turudvalget:

Lisa M. Ulriksen og Inge Sørensen.

Bladudvalget:

Hele bestyrelsen. Redaktion Ib Sandahl og Peter Mose Nielsen. Ansvarshavende redaktør Lisa M. Ulriksen.

Vandtårnsudvalget:

Ole Gram og Per Andersson

Ole fik også ansvaret for kontakt til Frivillighedsdagen.

Arkivudvalget:

Ib Sandahl

Blaakildegaard arrangementer:

Inge Sørensen

Kroppedal:

Lisa meddelte, at hun i fremtiden pga. sit arbejde ikke har tid til at varetage bestyrelsesposten i Kroppedal Museumsforening. Der er enighed om, at vor forening bør være repræsenteret i bestyrelsen for Kroppedal Museumsforening.

En anden må overtage posten. Ingen meldte sig umiddelbart, hvorfor alle blev bedt om at tænke over ønsket frem til det næste bestyrelsesmøde.

Hjemmesiden:

Peter Mose Nielsen

2  Eventuelt

Det blev aftalt at årets bestyrelsesmøder afholdes i kulturcenteret, Poppel Alle, med start kl. 18.00. Peter reserverer lokale. Også til de kommende Historie Cafe’.            

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl.22.00

 

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

2023

Mandag d. 8. maj

Mandag. d. 10. juli

Mandag d. 11. september

Mandag d. 13. november

 

2024

Mandag d. 8. januar

Mandag d. 11. marts

kl. 18.00 møde
før årsmødet

kl. 19.30 Årsmøde

Kl.21.00 møde efter årsmøde

 

 

 

Bestyrelsesmøderne afholdes foreløbigt i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Referater | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde den 13. marts. Møde efter årsmødet.

Referat fra årsmødet 2023

 ÅRSMØDE   Dato: mandag den 13. marts 2023 kl. 19.30
Sted: Taastrup Kulturcenter, 2630 Taastrup

På årsmødet deltog 43 medlemmer.

Formanden bød alle velkommen, og fortalte, at vi i år havde vendt bøtten, så præsentationen af kommende arrangementer ville ske inden selve årsmødet.

Årsagen var planerne om en sommertur til Bornholm i samarbejde med Panter rejser, hvorfra Carsten Johansen skulle fortælle om turen.

Carsten Johansen kom dog ikke til mødet, hvorfor Lisa Ulriksen måtte lave en kort information om turen. Det blev lovet, at en folder med beskrivelse af turen vil blive lagt på hjemmesiden d. 14. marts, og at folderen vil blive vedlagt medlemsbladet for april.

 

Årsmødet

Dagsorden:

  1. Valg af mødeleder
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget og fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  6. Valg
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

 Referat:

 Valg af mødeleder

 Bestyrelsen havde opfordret Birgit Larsen, formand for Hedeboegnens Slægtsforsker Forening.

Hun blev enstemmigt valgt og kunne efter at have takket for valget, konstatere at indkaldelse til årsmødet var blevet udsendt rettidigt.

2 Bestyrelsens beretning.

Formanden gav bestyrelsens beretning. Se bilag til dette referat.

Beretningen blev godkendt.

 3   Regnskab

Kasserer Hanne Stampe Jensen gennemgik regnskabet for 2022, der var uddelt til alle mødedeltagere.Regnskabet udviste et underskud på kr. 5.812.61.

Der blev spurgt til medlemstallet, som på datoen for årsmødet var 210.

Regnskabet blev godkendt.

  1. Budget og fastsættelse af kontingent.

Budgettet for 2023 var ligeledes uddelt til mødedeltagerne. Bestyrelsen anbefalede uændret kontingent for 2023.

Budgettet blev godkendt.

  1. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

Bestyrelsen havde ingen forslag til vedtægtsændringer.

  1. Valg.

På valg var:

  • Hanne Stampe Jensen, kasserer (valg for to år)
  • Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem (valg for to år)
  • Ole Gram, bestyrelsesmedlem                       (valg for to år)
  • Ledig post; bestyrelsesmedlem (valg for to år)
  • Ib Sandahl, suppleant (valg for et år)
  • Ledig post; suppleant (valg for et år)
  • Flemming Ougaard, bilagskontrollant  (valg for to år)
  • Jørgen Thorsen.
    Bilagskontrollantsuppleant (valg for et år)

Til de ledige poster foreslog bestyrelsen:

               Helle Rasmussen og Vibeke Strøm        

Alle fik genvalg og de af bestyrelsen foreslåede kandidater blev valgt til de ledige poster.

  1. Indkomne forslag.

Der var ikke modtaget forslag.

  1. Eventuelt.

Der blev spurgt til, om bestyrelsen havde tænkt på muligheder for at spare på porto til distribution af medlemsblade, når portoen skyldtes manglende mulighed for bladuddelerne at komme til postkassen bag en låst hoveddør.

Spørgsmålet har været drøftet løbende i bestyrelsen, uden at der kan peges på en god løsning. Det er trods alt stadig ganske få adresser inden for kommunen hvor problemet findes. En større omkostning til porto skyldes forsendelser til medlemmer, som bor andre kommuner eller landsdele.

Formanden orienterede kort om, at bestyrelsens E-mail adresser er fjernet fra hjemmesiden. Det skyldes kriminel misbrug af adresserne. E-mail adresserne vil fortsat fremgå i medlemsbladet. Kontakt til foreningen via hjemmesiden kan ske under fanebladet Foreningen, hvor man finder ”Skriv til foreningen”.

Fra et medlem blev der opfordret til at benytte Facebook siden ”Alle os i Taastrup” til orientering om foreningens arrangementer.

                                  

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl.21.00

 

 

Udgivet i Bestyrelsen, Referater | Kommentarer lukket til Referat fra årsmødet 2023

Bestyrelsens beretning for 2022

Bestyrelsens beretning for 2022 givet af foreningens formand Lisa Møldrup Ulriksen på årsmødet 2023

 

Jeg vil starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årsmøde 2023, vi er rigtig glade for at se så mange fremmødte.

Der har igennem året været gang i foreningen, og vi mærker en stor interesse for hvad vi i bestyrelsen ”finder på”, og tak for det.

 

Medlemmer

Foreningen vokser stødt og roligt, og vi er rigtig glade for at der kommer nye medlemmer. I 2022, kom der 14 nye medlemmer, året for 2021 kom der 21 medlemmer, men vi vil rigtig gerne have mange flere med, så kender i nogen, så fortæl endelig om os, vores gode foredrag og gode ture.

 

Foreningens 60 års jubilæum

 Forening 60 års fødselsdag blev markeret den 12. november på Blaakildegaard, med en meget flot jubilæums bog, en meget stor tak til forfatterne for den utrolig flotte bog. Dette blev afholdt, samtidig med arkivernes dag, hvor også foreningens årsskrift havde officiel udgivelsesdag. Det blev en rigtig hyggelig dag, med mange fremmødte. Foreningen bød på lagkage og ”bobler”.

 

Frivillighedsdagen

Vi var også i år repræsenteret med en bod i Taastrup den 27. august, og i Hedehusene den 3. september, og der var mange der gerne ville snakke med os. Og som forrige år var det regn i Taastrup og flot sommervejr i Hedehusene.

Smuttur til Roskilde Kloster.

Den 29. maj 2022, var vi på en smuttur til Roskilde kloster. Det var en rigtig god tur, med en super god guide, der virkelig fortalte levende og spændende om den tid hvor det husene munke og senere adelige frøkner. Vi fik også en tur rundt i klosterhaven, hvor guiden fortalte os rigtig meget.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Sommer tur til 2022

Den 25. august var vi på en forsinket forårstur. Vi startede med opsamling i Taastrup og Hedehusene. Vi startede med kaffe og en lille en i bussen. Turen gik til Maribo Domkirke, hvor vi fik en rigtig god rundvisning, og fik fortalt en masse om den utrolig smukke kirke.

Herefter gik turen til Oreby kro, hvor vi fik en rigtig dejlig frokost, og så var vi klar til at drage videre. Det næste stop på turen var

Ejegod Mølle og tilhørende legetøjsmuseum, og her var der mange spændende ting og se på. Eftermiddagskaffen og kage blev indtaget på torvet, Herefter gik turen tilbage til Hedehusene og Taastrup. Det var en rigtig hyggelig tur, og med godt vejr.

Juleturen 2022

Den 18. november gik juleturen i år til Ansgar Kirke i Hedehusene, hvor præst Jacob Schilling fortalte om kirken med 101 år på bagen, en af landets yngste kirker.

Eftermiddagen sluttede med kaffe i Sognegården.

 

Vandtårnet

Der har som altid været gang i vandtårnet, og med mange besøg, nissen var som altid på plads i december måned, på vej ned/eller op af torvet.

Foredrag i foreningen

Der har været nogle rigtig gode foredragsholdere i årets løb, og med rigtig mange der gerne har villet høre vores foredrag. Følgende har holdt foredrag:

Trine May Knutzen (Om L.A.Ring)       

Jørgen Nielsen (Om Roskildekroen )

Per Leo Jeppesen (Om sager fra Politiet )

Lars Spatzek (Om Taastrup )

Og vi har allerede her i 2023 haft fornøjelse af foredrag med

Claus Nielsen (Om Veteranbanen i Hedeland )

Tina Phil (Om Tina´s Pølser / Pølsevognen )

Der har ved alle vores foredrag været mange tilhører, og det har været nogle rigtig gode foredrag.

Medlemsbladet

Jeg vil også fremhæve vores medlemsblad, det er altid en fornøjelse at få det leveret, med mange spændende historier, og tit noget man ikke anede selv om man har boet i kommunen i mange år, en stor tak til forfatterne.

Og en stor tak til vore uddelere af bladene.  Den tid og energi de yder kommer alle medlemmer til gode.

Boggave

Et af foreningens mangeårige medlemmer, Kurt Nielsen, havde skrevet historien om postvæsnet i Taastrup, og udgivet den i en flot bog, som alle medlemmer af foreningen fik et eksemplar af.

Tak til Kurt Nielsen for den flotte gave.

Hjemmesiden

Til slut vil jeg nævne foreningens hjemmeside, www. htlokalhistorisk.dk, som i årets løb fik et helt nyt udseende. Det var et udslag af ”den teknologiske udvikling”. Ikke et ønske fra vor side. Det har givet Bjarne Larsen ekstra arbejde. Også stor tak til ham.

 

Udgivet i Bestyrelsen, Referater | Kommentarer lukket til Bestyrelsens beretning for 2022

Sommerturen til Bornholm er AFLYST

På grund af for få tilmeldinger har det været nødvendigt at aflyse turen til Bornholm.

Der var kun få tilmeldinger til Bornholmsturen. Derfor måtte Panter rejser og vi tage den vanskelige beslutning, at aflyse turen. For at kunne gennemføre turen økonomisk forsvarligt, skulle der have været 30 deltagere. Vi nåede kun at få en trediedel.

Indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt.

En årsag til den manglende tilmelding kan være at turen er meldt ud for sent. Mange havde allerede planlagt deres aktiviteter for 2023, da vi i marts informerede om turen til Bornholm. Derfor vil vi hurtigt gå igang med planlægning af en ny tur i 2024, måske til et helt andet rejsemål.

Udgivet i Arrangementer, Turudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Sommerturen til Bornholm er AFLYST

Fuldt hus til vinterens sidste Historie Cafe’

Historie Cafeen med Erik Dahl blev et tilløbsstykke.

De mange tilhørere fik en flot fortælling om Erik Dahls interesse og engagement i Taastrups historie. Det store arbejde med at færdiggøre  Peter Schweitzers optegnelser om bygningerne på Køgevej ( Taastrup Hovedgade) har resulteret i, at alle nu kan gå ind på Arkiv.dk og studere resultatet.
Hvis du vil vide mere om bygningerne på Køgevej, så find A2000 på Arkiv.dk, eller klik her. Klik derefter på + i ruden “Yderligere indhold”.

 

Senest er Erik gået i gang med dokumenterne om og fra Taastrup Kommuneforening. Et spændende arbejde, som alle fik en smagsprøve på.

Planlægningen af efterårets Historie Cafe’ er allerede igang, og datoerne kan ses i Kalender.

 

Udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Fuldt hus til vinterens sidste Historie Cafe’

Medlemsblad april 2023

Medlemsbladet for april 2023 er destriburet til alle i begyndelsen af april.

Fra indholdet kan nævnes:
   Husk at betale kontingent
   Smalspor og pølsevogn i Historie Cafe’
   Røverisk mord ved Hedehusene

Bladet kan læses her, hvis du ikke har modtaget det. Blad april

 

Udgivet i Bladudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Medlemsblad april 2023

Referat fra bestyrelsesmødet den 9. januar 2023

BESTYRELSESMØDE

 Dato: mandag den 9. januar 2023 kl. 18.00

Sted: Taastrup Kulturcenter, 2630 Taastrup

 Bestyrelsen

Ole Gram bestyrelsesmedlem
Bodil Munck næstformand
Hanne Stampe Jensen kasserer

 

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem
Peter Mose Nielsen sekretær
Ib Sandahl suppleant
Per Andersson bestyrelsesmedlem

 

Afbud:

Lisa Møldrup Ulriksen formand

 

 

 Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidst.
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turudvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Blaakildegaard
  8. Hjemmesiden
  9. Kroppedal
  10. Årsskrift
  11. Bladudvalg
  12. Vision
  13. Eventuelt

Referat:

 

  1. Godkendelse af referat fra sidst

 Referat fra bestyrelsesmøde 14. november 2022 blev godkendt.

  1. Meddelelser fra formanden.

Der var ingen meddelelser fra formanden. Det kommende årsmøde den 13. marts blev drøftet under dette punkt.

I år er Inge, Ole, Hanne og Ib på valg. Der mangler fortsat et bestyrelsesmedlem, og nu også en suppleant til bestyrelsen. Med den nuværende bestyrelses høje gennemsnitsalder er det nødvendigt at få udfyldt de ledige pladser. Og der må forberedes en glidende udskiftning af bestyrelsesmedlemmer de kommende år.

Det blev aftalt, at der i indkaldelsen til årsmødet, blev givet en opfordring til at mulige emner til bestyrelsen melder sig.

Til mødeleder foreslås igen Birgit Larsen. Lisa tager kontakt.    

 Flemmeng Ougaard har efter mødet meddelt, at han er villig til genvalg for to år på posten som     bilagskontrollant. 

3   Regnskab

Regnskab for 2022 blev uddelt og gennemgået. Regnskabet udviste et bedre resultat end budgetteret. Dette skyldes ikke mindst donation af kr. 5.000,- og salg af årsskrifter mm.

Regnskabet sendes til kommunen, og uddeles på årsmødet.

               4   Foredragsudvalget

Ole oplyste, at datoerne for efterårets Historie Cafe’ er fastlagt og lokale reserveres i kulturcenteret. Datoerne er: 20. september, 18. oktober og 15. november.
Der blev uddelt en liste med mulige fortællere/foredragsholdere, ligesom der mundtligt blev foreslået nogle. Udvalget arbejder videre med mulighederne og laver det endelige program.
Ole udtrykte endnu en gang ønske om, at informationer fra ham sker med e-mail.

Ideen om at arrangere dialogmøder, som supplement til Historie Cafeen, blev ikke drøftet ved dette møde.

5   Turudvalget

Juleturen til Ansgar Kirke i Hedehusene den 18. november blev velbesøgt, og præst Jakob Schilling fortalte underholdende om kirken.

Forårsturen den. 17. maj, dagen før Kr. Himmelfartsdag, til Andelslandsbyen ved Holbæk er planlagt.

Udvalget fremlagde forslag til en tur til Bornholm arrangeret af Panter Rejser. Det forudsættes, at der deltager min. 35. Det blev derfor drøftet, hvordan dette deltagerantal blev sikret. Et forslag var at give mulighed for deltagelse af andre end foreningens medlemmer. Det blev også foreslået og vedtaget, at turen skulle præsenteres i forbindelse med årsmødet, helst af en repræsentant fra Panter rejser.

Efter mødet har Lisa bekræftet, at der Carsten Johansen fra Panter Rejser kommer til årsmødet og fortæller om turen.

  Vandtårnsudvalget

Årets sidste åbningsdag var fredag d. 25. november, Black Friday. Der har i alt været 277 gæster i tårnet i 2022. Færre end tidligere år, hvilket ikke mindst skyldes, at ingen skoler har benyttet muligheden for et besøg i tårnet.

Nisserne har prydet tårnet i december måned, til glæde for mange.

5     Blaakildegaard

6.a  Arkivarbejde

Ib fortalte, at der løbende er indleveringer til arkivet.

  6.b  Arrangementer på Blaakildegaard.

Det blev drøftet hvorledes vi kan bidrage og deltage ved Jazz klubbens arrangementer. Repræsentanter fra vor forening kan være til stede og uddele materiale om foreningen. Yderligere deltagelse er nok ikke relevant pt.

Sommerfest blev også drøftet endnu en gang. Bestyrelsen ser dog ikke nogen mulighed for at gennemføre arrangementer som ”i gamle dage”.

Samarbejdsudvalg bestående af Lars Spatzek, Jazz klubben, SAV og vor forening er endnu ikke etableret.

8    Hjemmesiden

Hjemmesidens nyt layout giver ikke anledning til problemer.,

9   Kroppedal

Ib informerede om, at Kroppedal Museum i samarbejde med FOF tilbyder et foredrag om High-Lights fraudgravninger bl.a. i Høje-Taastrup. Foredraget afholdes på Kroppedal Museum d. 1. februar. Se mere på dette link. High-lights fra Kroppedal Museums udgravninger i 2022 (fof.dk)

 10   Årsskrift

Materiale til årsskrift 2022 er ved at blive samlet. Der ønskes fortsat også et indlæg fra Kroppedal.

 11 Bladudvalg

Januar udgaven af medlemsbladet er i trykken. Layuot sendes til bestyrelsen inden endelig trykning..

 12 Vision

Ønsket om et eget mødelokale står stadig øverst på ønskesedlen. Lisa fortsætter sin kontakt til Kommunen.

 13 Eventuelt

Ingenting til referatet.

              

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl.20.36

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

 

 

 

 

 

Mandag d. 13. marts kl. 18.00 møde før årsmøde

kl. 19.30 Årsmøde

Kl.21.00 møde efter årsmøde

 

 

Bestyrelsesmøderne afholdes foreløbigt i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Bestyrelsen, Referater | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmødet den 9. januar 2023

Mange kom til årsmødet

Det blev et godt årsmøde med 43 deltagere.

Formanden bød alle velkommen, og fortalte, at vi i år havde vendt bøtten, så præsentationen af kommende arrangementer ville ske inden selve årsmødet.

Årsagen var planerne om en sommertur til Bornholm i samarbejde med Panter rejser, hvorfra Carsten Johansen skulle fortælle om turen.

Carsten Johansen kom dog ikke til mødet, hvorfor Lisa Ulriksen måtte lave en kort information om turen. Det blev lovet, at en folder med beskrivelse af turen vil blive lagt på hjemmesiden d. 14. marts, og at folderen vil blive vedlagt medlemsbladet for april.

Årsmødet

Dagsorden:

  1. Valg af mødeleder
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget og fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  6. Valg
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

 Referat:

 Valg af mødeleder

 Bestyrelsen havde opfordret Birgit Larsen, formand for Hedeboegnens Slægtsforsker Forening.

Hun blev enstemmigt valgt og kunne efter at have takket for valget, konstatere at indkaldelse til årsmødet var blevet udsendt rettidigt.

  1. Bestyrelsens beretning.

Formanden gav bestyrelsens beretning. Se bilag til dette referat. Klik her Årsberetning Lokalhist. 2023 PM

Beretningen blev godkendt.

 3   Regnskab

Kasserer Hanne Stampe Jensen gennemgik regnskabet for 2022, der var uddelt til alle mødedeltagere.Regnskabet udviste et underskud på kr. 5.812.61.

Der blev spurgt til medlemstallet, som på datoen for årsmødet var 210.

Regnskabet blev godkendt.

  1. Budget og fastsættelse af kontingent.

Budgettet for 2023 var ligeledes uddelt til mødedeltagerne. Bestyrelsen anbefalede uændret kontingent for 2023.

Budgettet blev godkendt.

  1. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

Bestyrelsen havde ingen forslag til vedtægtsændringer.

  1. Valg.

På valg var:

  • Hanne Stampe Jensen, kasserer                  (valg for to år)
  • Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem            (valg for to år)
  • Ole Gram, bestyrelsesmedlem                       (valg for to år)
  • Ledig post; bestyrelsesmedlem                    (valg for to år)
  • Ib Sandahl, suppleant                                       (valg for et år)
  • Ledig post; suppleant                                       (valg for et år)
  • Flemming Ougaard, bilagskontrollant     (valg for to år)
  • Jørgen Thorsen.
    Bilagskontrollantsuppleant                         (valg for et år)

Til de ledige poster foreslog bestyrelsen:

               Helle Rasmussen og Vibeke Strøm        

Alle fik genvalg og de af bestyrelsen foreslåede kandidater blev valgt til de ledige poster.
Bestyrelsen er nu fuldtallig jf. foreningens vedtægter.

Bestyrelsen efter årsmødet.

  1. Indkomne forslag.

Der var ikke modtaget forslag.

  1. Eventuelt.

Der blev spurgt til, om bestyrelsen havde tænkt på muligheder for at spare på porto til distribution af medlemsblade, når portoen skyldtes manglende mulighed for bladuddelerne at komme til postkassen bag en låst hoveddør.

Spørgsmålet har været drøftet løbende i bestyrelsen, uden at der kan peges på en god løsning. Det er trods alt stadig ganske få adresser inden for kommunen hvor problemet findes. En større omkostning til porto skyldes forsendelser til medlemmer, som bor andre kommuner eller landsdele.

———————–

Formanden orienterede kort om, at bestyrelsens E-mail adresser er fjernet fra hjemmesiden. Det skyldes kriminel misbrug af adresserne. E-mail adresserne vil fortsat fremgå i medlemsbladet. Kontakt til foreningen via hjemmesiden kan ske under fanebladet Foreningen, hvor man finder ”Skriv til foreningen”.

————————

Fra et medlem blev der opfordret til at benytte Facebook siden ”Alle os i Taastrup” til orientering om foreningens arrangementer.

————————

 

Udgivet i Arrangementer, Bestyrelsen, Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Mange kom til årsmødet