BESTYRELSESMØDE Dato: tirsdag den 22. juni 2021 kl. 16.00 Sted: Blaakildegaard, 2630 Taastrup

Bestyrelsen

Lisa Møldrup Ulriksen formand

Bodil Munck næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Ole Gram bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

Birgit Stubbe suppleant

 

Afbud:

Per Andersson bestyrelsesmedlem

 

 

 

 

Dagsorden:

 

  1. Godkendelse af referater fra 28.04.2021
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turudvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Blaakildegaard
  8. Hjemmesiden
  9. Kroppedal
  10. Årsskrift
  11. Bladudvalg
  12. Vision
  13. Eventuelt

Referat:

 1    Godkendelse af referater fra 28. april 2021.

 Referatet blev godkendt.

2.   Meddelelser fra formanden.

Formanden bød velkommen og udtrykte glæde over, at der nu var gennemført to gode arrangementer. Foredraget i Historie Cafeen om dyrlæge Erik Eriksen med Lise Wied Kirkegaard, og receptionen for udgivelsen af årsskrifter 2019 og 2020, der blev gennemført umiddelbart før mødet.

Derefter blev der givet et kort referat fra repræsentantskabsmødet d. 31. maj på Kroppedal. Museets bestyrelsesformand Conny Krogh havde forklaret baggrunden for, at der var fremsat ønske om vedtægtsændringer, så repræsentantskabet blev erstattet af en venneforening. På mødet blev ønsket imødekommet og repræsentantskabet nedlagt. Der blev nedsat en lille arbejdsgruppe, som inden årets udgang skal hjælpe med at starte venneforeningen op. Peter Mose deltager i arbejdsgruppen.

 3   Regnskab

Regnskab for 2021 til dato blev uddelt og gennemgået.
Det halter med kontingentbetalingerne. Det skyldes sikkert at årsmødet endnu ikke er afholdt. Det blev besluttet, at der laves en ”rykker” i juli udgaven af medlemsbladet.
12 medlemmer har betalt for det aflyste foredrag med Hanne Danielsen. Betalingen returneres til berørte medlemmer.

 4   Foredragsudvalget

Efterårets Historie Cafe arrangementer er klarmeldt. Michael Ziegler d. 29. september og Mie Bernhagen d. 17. november.
Bodil orienterede kort om sin liste med mulige emner til fremtidens arrangementer.
Der blev fremsat ønske om et foredrag om L.A.Ring. Ib tager kontakt til Trine May Knutzen for at høre, om hun vil holde et sådant foredrag.

5   Turudvalget

Forårs-/juleturen gennemføres som planlagt, dog er max deltagerantal begrænset til 50 jf. de aktuelle råd fra sundhedsmyndighederne.

Der er Pt. ikke planlagt yderligere ture. Muligheden for et kombineret besøg på Roskilde Kloster og L. A. Rings hus blev drøftet.

6   Vandtårnsudvalget

  1. juni blev første åbningsdag i år. Med 21 besøgende.

Der har været afholdt møde med de faste tårnvagter. Der var dog på mødet ikke klarhed over vagtplan eller alle åbningsdage. Efter dagens bestyrelsesmøde har Jens Klarskov sendt mail med oversigt over alle åbningsdage. Kalenderen i juli udgaven af medlemsbladet og på hjemmesiden opdateres.

Der er nu to nye telte i vandtårnet.

 7    Blaakildegaard

Taastrup Jazzklub afholder arrangement på Blaakildegaard søndag d. 27. juni. Inge deltager og vil i den forbindelse tage kontakt til formanden for klubben for at undersøge muligheder for at vi kan lave arrangementer i fællesskab.

 8   Hjemmesiden

Ingen bemærkninger.

 9   Kroppedal

Repræsentantskabsmødet afhold 31. maj, er omtalt under pkt. 1.

Bestyrelsen lægger vægt på, at en venneforening skal kunne optage foreninger som medlemmer. Det arbejde som vore medlemmer har udført og stadig gør på Blaakildegaard og i vandtårnet skal fortsætte fremover.

10  Årsskrift

Det på forrige møde vedtagne blev endnu en gang bekræftet:

Årsskrift 2021 vil efter planen skulle udgives i april 2022. Det er også året for foreningens 60 års jubilæum, Taastrup Station fylder 175 år, Taastrup Nykro/Medborgerhuset 175 år og Posthus 175 år (Gav navn til Taastrup ). Det bør markeres med et jubilæumsskrift.

Et forslag blev, at årsskrift 2021 blev mindre omfattende, max 40 sider, med udgivelse i april. Jubilæumsskriftet kan så udgives i oktober, hvor foreningen har jubilæum.

11 Bladudvalg

Addbrand Denmark A/S har meddelt en prisstigning på papir og tryk. Efter udgivelsen af juli udgaven ved vi hvad meromkostningerne bliver.

12 Vision

Arbejdet med vision udsættes til kommende møder.

13 Eventuelt

Peter fremsatte ønske om i forbindelse med årsmødet at udtræde af turudvalget, da han nu også er engageret i arbejdet med etablering af venneforeningen.

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl. 17.45

Udgivet i Referater | Kommentarer lukket til BESTYRELSESMØDE Dato: tirsdag den 22. juni 2021 kl. 16.00 Sted: Blaakildegaard, 2630 Taastrup

Årsmøde med 28 deltagere

Årets årsmøde, som denne gang blev afholdt i Medborgerhuset, varede mindre end en time, og alle der genopstillede til bestyrelsen og tillidsposter blev valgt.

Bestyrelsen havde opfordret Jens Christophersen til at varetage opgaven som mødeleder. Årsmødet godkendte dette.

Indledningsvis kunne Jens konstatere, at årsmødet var indkaldt med det krævede varsel på 2 uger.

Foreningens formand, Lisa Møldrup Ulriksen gennemgik bestyrelsens beretning, som alle medlemmer har modtaget i Årsskrift 2020.

Herefter blev regnskabet gennemgået af kassereren, Hanne Stampe Jensen. Ligesom bestyrelsens forslag til budget for 2022 blev forelagt. Da årsmødet afholdtes så sent på året, havde bestyrelsen indstillet, at 2021 blev med uændret kontingent.

På valg var:      Lisa Møldrup Ulriksen, formand                                    (villig til genvalg for 2 år)
                          Hanne Stampe Jensen, kasserer                               (villig til genvalg for 2 år)
                          Ole Gram, bestyrelsesmedlem                                  (villig til genvalg for 2 år)
                        Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem                            (villig til genvalg for 2 år)
                        Birgit Stubbe og Ib Sandahl som suppleanter
                        til bestyrelsen                                                           (villige til genvalg for 1 år)
                        Lisbeth Steffensen, bilagskontrollant                          (modtog ikke genvalg)
                       Jørgen Thorsen, bilagskontrollantsuppleant               (villig til genvalg for 1 år)                  

Til den ledige post som bilagskontrollant valgtes Birthe Povelsen.

Bestyrelsen havde til årsmødets pkt. 7, Indkomne forslag, modtaget to:

1:          Fra et medlem har vi modtaget forslag om, at referater offentliggøres på hjemmesiden
           hurtigt efter at mødet er afholdt.
          I dag offentliggøres referater først når de er godkendt på det førstkommende
bestyrelsesmøde.

I bestyrelsen var der ikke opbakning til forslaget. Årsmødet accepterede bestyrelsens holdning.

2:         Fra et andet medlem har vi modtaget forslag om, at medlemmer af foreningen betaler kr. 30,- for årsskriftet.
           Og at ikke- medlemmer skal betale kr. 60,-.
         Årsmødet kan vedtage andre beløb.
          Forslaget vedrører kun det aktuelle års udgivelse. Ældre numre kan sælges til en af bestyrelsen fastsat pris.

 Årsmødet fandt forslaget rimeligt. Bestyrelsen foreslog derfor, at beløbet blev indregnet i kontingentet. Det blev godkendt af Årsmødet.

Under Eventuelt benyttede bestyrelsen lejligheden til endnu en gang at opfordre alle medlemmer til at oplyse en E-mail adresse. En mødedeltager foreslog, at der i medlemsbladet kom en opfordring til, at medlemmer, som ikke havde en E-mail adresse, lavede en aftale med et familiemedlem eller god nabo, der kunne tilmelde sig nyhedsbrevene fra foreningens hjemmeside.

Der var også spørgsmål til hvorfor foreningen ikke havde en stand d. 28. august på Hovedgaden på Frivillighedsdagen.

Foreningens telt stod ved vandtårnet, hvis fødselsdag blev fejret samtidigt. Da det ikke havde været muligt at skaffe mandskab til to adskilte aktiviteter denne dag, var man enedes med Frivillighedsdagen om, at Frivillighedsstanden kunne placeres ved vandtårnet. Den følgende lørdag deltog foreningen også i Frivillighedsdagens arrangement i Hedehusene.

Jens Christophersen kunne afslutte mødet med at takke de fremmødte for et godt møde. Lisa udtalte en tak til Jens Christophersen for aftenens indsats som mødeleder.

 

 

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget | Kommentarer lukket til Årsmøde med 28 deltagere

Årsmødet 2021 på Medborgerhuset

Der indkaldes endnu en gang til årsmøde 2021, der på grund af Corona restriktioner måtte udskydes til den 14. september.

Bemærk mødestedet: Lille Sal på Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup

 

Indkaldelse til Årsmødet 2021

Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening afholder årsmøde

tirsdag den 14. september 2021 kl. 19.30 i Lille Sal på Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup

Dagsorden:

  1. Valg af mødeleder
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget og fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  6. Valg
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

 

Ad pkt. 3: Det reviderede regnskab uddeles på årsmødet og

kan desuden ses via linket nedenfor.

 

Ad pkt. 6, på valg er:

Lisa Møldrup Ulriksen, formand (villig til genvalg)

Ole Gram, bestyrelsesmedlem (villig til genvalg)

Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem (villig til genvalg)

Hanne Stampe Jensen, kasserer (villig til genvalg)

Birgit Stubbe, suppleant (villig til genvalg)

Flemming Ougaard, bilagskontrollant (villig til genvalg)

Lisbeth Steffensen, bilagskontrollant (genopstiller ikke)

Jørgen Thorsen. Bilagskontrollantsuppleant (villig til genvalg)

 

Ad pkt. 7: Forslag til bestyrelsen skal være formanden i

hænde senest 1 uge før årsmødet.

 

Efter årsmødet byder foreningen på kaffe og kage. Efterfølgende bliver der

en kort orientering om den kommende arrangementer.

Årsregnskab underskrevet af kasserer og sekretær

Regnskabet åbner i nyt vindue, når der klikkes på linket.

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget | Kommentarer lukket til Årsmødet 2021 på Medborgerhuset

Vandtårnets 113 års fødselsdag.

Vandtårnet fylder 113 år. Og som traditionen tro skal det markeres.

Da der afholdes frivillighedsdag i Taastrup den 28. august, har vi flyttet fejringen til denne dag.

Der vil være åbent i vandtårnet fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Der er gratis adgang.

Hvis corona-restriktionerne tillader det, vil der være karameludkastning fra tårnet kl. 13.00. Under alle omstændigheder er udsigten fra tårnet fantastisk.

Der vil også være åbent i vandtårnet den 4. september fra kl. 11.00 til kl. 13.00.

 

 

 

 

 

 

 

 

Håndværkerne som byggede Taastrup Vandtårn i 1908.

Fotograf ukendt. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune

Udgivet i Arrangementer, Vandtårnsudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Vandtårnets 113 års fødselsdag.

Bogen om Barfredshøj

Mie Bernhagen og Lise Heeno (red.):
Minder fra Barfredshøj.
En proprietærgård på Vestegnen
Udgivet af Thorslunde-Ishøj lokalhistoriske
Forening 2018. 120 s. Ill.

I JOURNALEN nr. 2 2019, der udgives af Dansk Lokalhistorisk Forening, har Niels Mortensen givet denne anmeldelse af bogen:

Barfredshøj er en proprietærgård på ca. tønder 300 land, beliggende mellem landsbyerne Torslunde og Rerslev
i Ishøj Kommune. Gården er etableret i 1715, men bogen beskæftiger sig næsten udelukkende med perioden mellem
1908, hvor det unge nygifte par, proprietær Christen Hansen og hustruen Paula, rykkede ind på gården,
og 1973, hvor Christen Hansen dør.
Det er en periode, hvor landbruget gennemgår en stærk udvikling og forvandling, der også ramte Barfredshøj.
Bogen er først og fremmest baseret på interviews med efterkommere af folk, der har været tilknyttet til proprietærgården.
Og de har været gode til at huske og fortælle. De skildrer et lille samfund på ca. 40 personer, voksne og
børn, der boede og arbejdede på Barfredshøj, der var et alsidigt landbrug med kvæg- og kornavl m.m. Proprietærparret
var naturligvis øverst i hierarkiet, og historierne om dem fylder godt i bogen, men der fortælles også
om de mange andre, der var knyttet til proprietærgården, og som spillede en vigtig rolle i driften af den store gård.
Læseren får et fint indblik i de mange arbejdsopgaver, de ansatte udførte på gården. Bl.a. indeholder bogen en interessant
gennemgang af årets gang på gården i 1950’erne, der viser de mange store og små opgaver, der skulle udføres
i løbet af året for at få driften til at fungere. Der er skildringer af dagliglivet hos forvalteren og fodermesteren,
fortalt af børnene i de to familier, af landvæsenseleverne, der fandtes på næsten alle større gårde, og af det sociale
liv på gården, hvor proprietæren og fruen nok holdt sig for sig selv, men også på god patriarkalsk vis tog sig af
de ansattes ve og vel.

Efter 2. Verdenskrig fik denne livsform sit dødsstød. Mekaniseringen først med traktorer og senere også mejetærskere reducerede
folkeholdet, og da proprietær Hansen, der nu var 79 år gammel, i 1961 solgte besætningen af malkekøer og koncentrerede
sig om korn- og frøavl, var der kun brug for nogle få ansatte.
En epoke i dansk landbrug var forbi. I 1972 overgik Barfredshøj til proprietærparrets to sønner, og i 1989
blev gården solgt til ejeren af naboherregården
Gjeddesdal, som den i sin tid var udstykket fra.

Bogen om Barfredshøj giver et godt indblik i en vigtig periode af dansk landbrugs historie, og den kan læses
med udbytte af alle, der interesserer sig for emnet. Den er velillustreret med rigtig mange gode billeder, som
bl.a. fortællerne kunne levere. Billederne står flot, og der er kun en anke fra en, der godt kan lide store billeder,
hvor man kan se detaljerne: De fleste billeder er alt for små! Det er naturligvis et spørgsmål om økonomi, men
ærgerligt er det nu …
Niels Mortensen

Udgivet i Bladudvalg | Kommentarer lukket til Bogen om Barfredshøj

Referat fra bestyrelsesmøde den 28. april 2021

 

BESTYRELSESMØDE

 Dato: onsdag den 28. april 2021 kl. 18.00

Sted: Mødelokalet, Snerlehaven 26, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Lisa Møldrup Ulriksen formand

Bodil Munck næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Ole Gram bestyrelsesmedlem

 

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

Birgit Stubbe suppleant

 

Afbud:

Per Andersson bestyrelsesmedlem

 

 Dagsorden:

  1. Godkendelse af referater fra 20.10.2020
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turudvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Blaakildegaard
  8. Hjemmesiden
  9. Kroppedal
  10. Årsskrift
  11. Bladudvalg
  12. Vision
  13. Eventuelt (Kontingent – Dansk Lokalhistorisk Forening)

 

Referat:

 1    Godkendelse af referater fra 20. oktober 2020.

 Referatet blev godkend

2   Meddelelser fra formanden.

Formanden bød velkommen og udtrykte glæde over, at det efter et halvt år igen var muligt at afholde bestyrelsesmøde.

Alt var klart og planlagt til afholdelse af årsmøde d. 18. maj. Men de fortsatte restriktioner for max. antal forsamlede personer indendørs giver for få medlemmer mulighed for at deltage på årsmødet. Derfor blev det besluttet at udsætte årsmødet til d. 7. september.

Der er modtaget invitation til repræsentantskabsmøde på Kroppedal. Mødet afholdes efter flere udsættelser d. 31maj. Formanden og Peter Mose deltager.

Der blev givet ros for resultatet med Årsskrift 2020.

3   Regnskab

Regnskab for 2020 og 2021 til dato blev uddelt og gennemgået.

Der er modtaget foreningsstøtte fra Kulturelt samråd og fra §79 fonden. På udgiftssiden er der fundet ubetalt regning og rykkergebyrer i foreningens E-box, som Hanne nu har tilgang til.

 4   Foredragsudvalget

Ole gav en kort præsentation af Greve Lokalhistoriske Forenings blad nr. 182. Et flot værk på 36 sider. Ole har scannet bladet og sendt et link, så alle i bestyrelsen har mulighed for at se det.

Corona restriktionerne har givet mange ændringer af planlagte arrangementer i ”Historie Café”. Foredraget d. 8. juni forventes at blive gennemført.

Bodil orienterede kort om sin liste med mulige emner til fremtidens arrangementer. Ved planlægning skal deadline for medlemsbladet tages i betragtning.

5   Turudvalget

Forårs-/juleturen gennemføres som planlagt, dog er max deltagerantal begrænset til 50 jf. de aktuelle råd fra sundhedsmyndighederne. Med baggrund i de til dato få tilmeldinger til Forårs-/juleturen, blev økonomien for den drøftet. Det blev besluttet, at der skal gøres alt for at få så mange som muligt med på turen. (Hjemmeside, Lokalavisen, invitation til Ældresagen.)

Der er Pt. ikke planlagt yderligere ture.

6   Vandtårnsudvalget

  1. maj bliver første åbningsdag i år, hvis de lokale nedlukninger i Taastrup Nykirke sogn ophæves30.april.

Der er endnu ikke udarbejdet vagtplan for resten af året.

     Blaakildegaard

Ingen nye informationer om mulige aktiviteter på Blaakildegaard.

Ib informerede om, at Spejdermuseet på gården er blevet tilsluttet Sammenslutningen af FDF- og Spejdermuseer i Danmark.

 8   Hjemmesiden

Hjemmesiden er nu en sikker https adresse.

Apriludgaven er som forsøg lagt i PDF format på hjemmesiden.

Ib oplyste, at E-mail adresser på medlemmerne lå tilgængeligt på hjemmesiden.

Det er d. 29. april undersøgt. Adresserne var anført uden @ og uden tilhørende ejerskab. De er nu fjernet.

9   Kroppedal

Repræsentantskabsmødet afholdes 31. maj. Lisa og Peter deltager, og vil forsøge at få svar på, hvordan vort forhold og samarbejde med Kroppedal bliver fremover.

 

 10 Årsskrift

Årsskriftet er nu uddelt til alle medlemmer. Omkostningerne til layout og trykning blev som i 2020 kr. 16.360,-.

På de 80 sider er der medtaget megen tekst, hvorfor tekststørrelsen er blevet det mindste, og derfor vanskelig at læse for mange.

Årsskrift 2021 vil efter planen skulle udgives i april 2022. Det er også året for foreningens 60 års jubilæum, Taastrup Station fylder 175 år, Taastrup Nykro/Medborgerhuset 175 år og Posthus 175 år (Gav navn til Taastrup ). Det bør markeres med et jubilæumsskrift.

Et forslag blev, at årsskrift 2021 blev mindre omfattende, max 40 sider, med udgivelse i april. Jubilæumsskriftet kan så udgives i oktober, hvor foreningen har jubilæum.

 11 Bladudvalg

Samarbejdet med Jt-gruppen, der nu er blevet en del af Addbrand Denmark A/S, fungerer stadig fint. April udgaven har fået et lidt ændret layout på for- og bagside. Foreningens navn fremstår nu tydeligere.

Porto er en betydelig del af udgifterne i forbindelse med distributionen af bladet. På grund af aflåste døre til opgange, hvor postkasserne er placeret, har det i et antal tilfælde været nødvendigt at postbesørge blade og årsskrift. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om fire adresser i 2630. Derudover postomdeles 20 blade til modtagere udenfor kommunen.

En af vore uddelere er flyttet. Ole har pt. overtaget hans andel. Inge gav tilsagn om at hjælpe med uddeling. Ole og Peter ser på evt. ændring af uddelerruter inden juli.

 12 Vision

Arbejdet med vision udsættes til kommende møder.

 13 Eventuelt

Kontingent.

Med de nuværende kontingenter og aktiviteter vil der blive tæret på foreningens kapital med ca. kr. 10.000,- pr. år. I 2022 skal der være mulighed for at markere foreningens jubilæum, og der er ønske om også fremover at kunne tilbyde foredrag og studieture på højt niveau.

Derfor er der i bestyrelsen enighed om, at en forhøjelse af kontingenter er nødvendigt. Og det indstilles til godkendelse på årsmødet, at kontingentet fra 2022 bliver på kr. 200,- hhv. kr. 350,-.

Medlemskab af Dansk Lokalhistorisk Forening?

Foreningen har tidligere været medlem af Dansk Lokalhistorisk Forening. Hvorfor medlemskabet er ophørt vides ikke. Det blev derfor foreslået, at vi igen indmelder os i foreningen, og dermed kan få hjælp og støtte til bl.a. udgivelse af årsskrifter. Kontingentet til foreningen vil blive i størrelsesordenen kr. 1.100,-.

Indmeldelse blev vedtaget. Peter tager nødvendig kontakt.

Omkostninger ved ”privat” brug af printer.

I forbindelse med redaktionen af årsskriftet har redaktionen slidt godt på egne printere. Der blev derfor spurgt om mulighed for godtgørelse af forbrugt blæk og papir.

Bestyrelsen fandt det rimeligt, at der kunne ydes godtgørelse for køb af farvepatroner på op til kr. 500,-, ved fremsendelse af dokumentation til kassereren.

2½ Mil sten

Ib fortalte om den flotte renovering af arealet omkring 2½ mil stenen på Taastrup Hovedgade.

Foredrag af Allan Overgaard

Ib informerede også om, at menighedsrådsformand Allan Overgaard skal holde et foredrag om sin oldefar C. N. Overgaard en dag i maj. Der foreligger ingen yderligere informationer.

Reception for årsskrift 2020.

Normalt afholdes en reception ved udgivelsen af et årsskrift. Det foreslås derfor, at en sådan arrangeres på Blaakildegaard d. 22. juni kl. 14.00 – 16.00. Ib foretager det nødvendige.

 

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                     

Udgivet i Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde den 28. april 2021

Efteråret i Historie Cafeen

Historie Cafe’

Den 6. oktober 2021   kl. 18.30           Michael Ziegler, Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, Lokale 3, spisning.

Civilingeniør, borgmester, KL-chefforhandler, veteranbils-fan, katteelsker og sommerhusejer. Michael Ziegler har mange facetter og interesser, og han er frem for alt en mand, der sætter sit aftryk på verden omkring ham. Med sine snart 15 år som borgmester er dette aftryk især sket lokalt i Høje-Taastrup.

 

Den meget populære borgmester har oplevet både medvind, modvind og sidevind i sit politiske arbejde, og han vil til foredraget fortælle om de generelle fremtidsplaner for kommunen. Han vil komme ind på nogle af de store byudviklingsprojekter, som har præget hans periode som borgmester. Herunder hvilke tanker der er for infrastruktur og sammenhæng med den øvrige del af kommunen, og bevarelsen af de mange skønne grønne områder og hyggelige landsbyer.

 

 

 

 

Den 17. november  kl. 18.30               Mie Bernhagen,  Taastrup kulturcenter, lokale 4, kaffe.

Mie vil fortælle om livet, menneskene og arbejdet på Barfredshøj med småhistorier og anekdoter fra 50’erne og 60’erne – en helt anden tid, hvor sådan en gård var et samfund for sig selv, man var selvforsynende og mættede mange munde daglig.

Der var et klart hieraki, men til trods for det, og den lange vej fra den lille mand med huen i hånden op til den fine proprietær, forstod proprietærparret at træde til, når der var hjælp behov .

Fælles for landbolivet dengang var, at man levede med og tog sig af hinanden.

Kun få kender Barfredshøj så godt som Mie, der i 2018 stod bag bogen ” Minder fra Barfredshøj. En proprietærgård på Vestegnen”. Læs mere om bogen her på hjemmesiden.

Tidligere tilmeldinger til Historie Cafeen vil fortsat være gældende. Har man ikke mulighed for at deltage på de nye datoer, kan evt. betaling refunderes.

Tilmelding til de enkelte arrangementer kan ske til:

Bodil Munck                       Tlf. 4051 0707 eller bodil.munck@webspeed.dk

Ole Gram                            Tlf. 2449 1729 eller ole1gram@gmail.com

Deltagerbetaling er kr. 125,- for arrangementer med spisning og kr. 50,- for arrangementer med kaffe.

Prisen er for medlemmer af foreningen. For gæster er beløbet kr. 150,- hhv. kr. 75,-.

Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb. Gerne på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

Der er begrænset deltagerantal, som fastsættes efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, ved alle arrangementerne.

 

Udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Efteråret i Historie Cafeen

Årsskriftet blev markeret ved reception på Blaakildegaard.

Så blev det markeret.

Det var planlagt mange gange, men aflyst og udsat lige så mange gange. Nu kunne vi sammen med en mindre skare markere at foreningen har udgivet årsskrifter i 2019 og 2020.

Til receptionen var alle, som har bidraget med tekster til årsskrifterne naturligvis inviteret. Det var dog ikke alle, som havde mulighed for at deltage. I samtale med et par af forfatterne var det glædeligt at blive lovet mere stof i fremtiden.

Gæsterne blev budt velkommen af foreningens formand Lisa M. Ulriksen, som også takkede alle, der har bidraget til at årsskrifterne kunne udgives.

Der ventes på gæsterne

Årsskriftkage

Sommervejret satte receptionen i det rette lys.

Redaktion og forfattere; Britta Hansen, Ib Sandahl, Hans Peter Hansen, Lars Spatzek og Peter Mose. Foto: Pernille Rohde, Lokalavisen Taastrup.

Forfatterne fortalte om deres artikler. Foto Bjarne Larsen

Foto. Bjarne Larsen

Udgivet i Bladudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Årsskriftet blev markeret ved reception på Blaakildegaard.

Historie Cafeen igen åben

Endeligt kunne vi igen mødes i Historie Cafe.

Covid-19 smitten og de deraf følgende restriktioner umuliggør gennemførsel af planlagte aktiviteter i marts og april måned.

Det var meldingen tidligere på året. Heldigvis blev smittetrykket gradvis mindre og mange er blevet vaccineret. Så den 8. juni kunne vi endelig igen slå dørene op til en Historie Cafe. Lise Wied Kirkegaard fortalte levende om dyrlæge Erik Eriksens og om hvorledes det var lykkedes at få nedskrevet hans erindringer og udgivet dem i bogform.

Tilhørerne fik en fin aften hvor det sociale samvær indrammede en rigtig god fortælling.

Vi fortalte mere om bogen i januar. Følg dette link:

Læs evt. mere om erindringsbogen om dyrlæge Erik Eriksen i medlemsbladet, januar 2021.

Udgivet i Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Historie Cafeen igen åben

Medlemsblad nr. 3, juli 2021 er på vej

Juli-udgaven af medlemsbladet blev igen på 16 sider, med dette indhold:

                 Formanden har ordet.

               Husk at betale kontingent.

             Endeligt kunne vi igen mødes i Historie Cafe.

                 H. P. Olsens Vænge.

                Så blev det markeret. Reception for årsskrifter.

                Om få år er det glemt.

               Kommende arrangementer, Historie Café, årsmøde og juletur.

                 Bestyrelse og udvalg.

                Baglommen: Kalender.

Læs bladet PDF af juli 2021

I bladet er indlagt en seddel med oplysning om, at arrangementet i Historie Cafeen med borgmester Michael Ziegler har fået ny dato, der er den 6. oktober.
Og vi må flytte til Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, lokale 3.

Udgivet i Bladudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Medlemsblad nr. 3, juli 2021 er på vej