Fortællerhjørnet efterår 2019

Vi fortsætter med at høre Taastrup borgere fortælle om deres liv og virke, når der igen indbydes til Fortællerhjørnet , som arrangeres i samarbejde med Taastrup Bibliotek.

Der er gratis adgang, men begrænset deltagerantal, hvorfor der skal “købes” billet. Det kan enten gøres på Bibliotekets hjemmeside, eller på biblioteket.

 

25.09.19       Gerhard Ryding. “Mit kiv som Samler”.

Gerhard Ryding

Læs mere om Gerhard Ryding og tilmelding til arrangementet på bibliotekets hjemmeside:

https://bibliotek.htk.dk/arrangementer/foredrag-debat/fortaellerhjoernet-gerhard-ryding-mit-liv-som-samler

 

 

 

 

 

 

30.10.19     Jeanne Steen Christensen Og hendes far Ernst Steen-Nielsen. “Frisørmestrene”.

 

Læs mere om Jeanne Steen Christensen og tilmelding til arrangementet på bibliotekets hjemmeside:

https://bibliotek.htk.dk/arrangementer/foredrag-debat/fortaellerhjoernet-jeanne-steen-christensen-og-ernst-steen-nielsen

 

 

 

 

 

 

 

27.03.19     Jørn Boelsmand Nielsen. “Udstationeret i Gasa”.

 

 

Læs mere om Jørn Boelsmand Nielsen og tilmelding til arrangementet på bibliotekets hjemmeside:

https://bibliotek.htk.dk/arrangementer/foredrag-debat/fortaellerhjoernet-joern-boelsmand-nielsen-udstationeret-i-gaza

 

 

 

 

 

Alle foto lånt fra Taastrup Biblioteks hjemmeside.

Udgivet i Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Fortællerhjørnet efterår 2019

Referat fra bestyrelsesmøde 8. april 2019

BESTYRELSESMØDE

 Dato: mandag den 8. april 2019 kl. 19.00

Sted: Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Ole Gram næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Bodil Munck bestyrelsesmedlem

Fredy Olsen bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

Birgit Stubbe  suppleant

 

Afbud:

Jørn Jordan-Knudsen formand

  Dagsorden:

  1. Godkendelse af referater fra 21. marts 2019
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Blaakildegaard
  8. Hjemmesiden
  9. Kroppedal
  10. Årsskrift
  11. Bladudvalg
  12. Eventuelt

 

Referat:

 Godkendelse af referater fra 21. marts 2019.

Referat fra bestyrelsesmøde inden årsmødet; referatet blev godkendt.

Referat fra årsmødet; referatet blev godkendt.

Referat fra bestyrelsesmødet efter årsmødet; referatet blev godkendt efter rettelse under pkt. 4: Valg af udvalg, sammensætningen af udvalget for årsskrift.

 Meddelelser fra formanden.

Meddelelser fra formanden blev forelagt af Ole Gram.

Først en velkomst til Birgit Stubbe, der blev spurgt om hun havde noget ønske om at deltage i et bestemt

udvalg. Se pkt. 4.

De på årsmødet vedtagne vedtægter med ændringer i §7, Økonomi blev i to eksemplarer underskrevet af

samtlige bestyrelsesmedlemmer.

 Der afholdes dialogmøde i HTK torsdag d. 11. april kl. 19.45 i Kulturcenteret med formand for Fritids- og

kulturudvalget, Merethe Scheelsbeck. Jørn og Peter deltager.

Fredy havde deltaget i Frivillighedsdagens generalforsamling og blev spurgt om der var noget at referere.

Han kunne fortælle, at af de 52 medlemmer i foreningen var der kun 3 fremmødte ud over bestyrelsen.

Frivillighedsdagene i år afholdes d. 31. august i Taastrup og d. 7. september i Hedehusene.

Søndag d. 2. juni kl. 13 – 16 er der arrangementet ”Danmarkshistorien i Vestskoven” med emnet ”Ole

Rømer 375 år”. I dagens anledning er der gratis adgang til Kroppedal museum.

Kulturhusene har indkaldt til årsmøde d. 24. april. På årsmødet vælges bruger rådet.

Der var enighed om, at vor forening ikke har interesse i at opstille til brugerrådet.

3   Regnskab.

Hanne havde netop fået tilbagemelding fra banken, som ikke havde bemærkninger til de ændrede vedtægter, §7, økonomi.

På tidligere bestyrelsesmøder var det blevet indstillet, at der ved ture og andre arrangementer, hvor deltagerne betalte for deltagelse, skulle være en pris for medlemmer og en for ikke-medlemmer. Aktuelt var årets forårstur.

Da der allerede er tilmeldinger og betaling fra ikke-medlemmer, blev det besluttet ikke at have differentierede priser på årets tur.

Fremadrettet bør der være et pristillæg for ikke medlemmer. Tillægget skal stå i forhold til omkostningerne ved arrangementet. Et tillæg for forårsturen vil være kr. 100,-. Derfor skal der tilbydes medlemskab, som så vil give ”det nye medlem” medlemskabets fordele for kr. 50,- resten af året.

Det blev også foreslået, at de enkelte udvalg kunne bestemme deltagerprisen, hvis der efter sidste tilmeldingsdato stadig var ledige pladser på et arrangement. Det er vigtigt, at få fuldt hus!

Sluttelig uddelte Hanne det aktuelle regnskab til alle.

 4   Foredragsudvalget

Årets tre første Fortællerhjørner er nu gennemført med stor succes. Gode fortællere og fuldt hus hver gang.

Planlægningen af efterårets fortællerhjørner er i fuld gang, og der er mange gode emner at vælge imellem.

Der er i alt afholdt 14 Fortællerhjørner til dato. De 13 er blevet filmet. Fem kopier er lagt på Arkivet. Otte er hos Jørn Jordan-Knudsen.

Der arbejdes også med et spisemøde med foredrag i efteråret.

Birgit Stubbe er nyt medlem af Foredragsudvalget.

5   Turudvalget

Der er 40 tilmeldte til forårsturen.

Der arbejdes på smutture, bl.a. til Kroppedal for at se udstillingen om vikingerne. Entreprisen og pris på guidning kan være afgørende for turens gennemførelse.

Foredragsudvalget har fra et medlem fået forslag om en smuttur til Veteranjernbanen i Hedehusene. Der vil blive mulighed for tur med toget og foredrag om banen. Da foredragsudvalget har fået forespørgslen, var der enighed om, at dette udvalg påtager sig planlægningen og kontakten til Veteranbanen.

Vandtårnsudvalget

På årets første åbningsdag var der 28 besøgende. Inden da havde der været 15 medlemmer af Tåspidserne på besøg, så sæsonen er kommet fint i gang. Lokalavisen Taastrup havde igen bragt en fin omtale af muligheden for at komme op i tårnet.

Der arbejdes med planlægningen af aktiviteterne på de store åbningsdatoer, 1. juni og 31. august, der falder sammen med aktiviteter på Taastrup Hovedgade. D. 31. august fejres tårnets fødselsdag. Fredy kontakter og informerer berørte personer i god tid inden arrangementerne om opgavefordelingen.

Blaakildegaard

Ib informerede om, at der nu igangsættes renovering af køkkenet på Blaakildegaard.

Lars Spatzek er stadig eneste fastansatte medarbejder på Arkivet.

Ib har hver måned en artikel om Hedehusene i Hedeposten. Og han har holdt foredrag på Parkskolen i foreningen ”Fristedet”, hvor han fortalte om Høje-Taastrup før og nu.

Hjemmesiden

Der er for tiden passende med nyt stof til hjemmesiden: Forårstur, årsmøde, fortællerhjørnet mm.

Send gerne tekst eller henvisninger til arrangementer, som kan have interesse for vore medlemmer.

Kroppedal

Der er repræsentantskabsmøde d. 21. maj. Jørn og Ole deltager.

Se også pkt. 2.

10  Årsskrift

Årsskrift 2015 – 18 er endnu ikke færdigt. Ib og Peter hjælper Jørn i det omfang det ønskes, så det snarest kommer i trykken.

I forbindelse med layout og trykning af det kommende blad aflagde Jørn og Peter besøg hos JT-Gruppen d. 9. april. Trykning af årsskriftet blev også berørt.

Ib og Peter starter arbejdet med årsskrift 2019 i denne uge.

11  Bladudvalg

Der var indkommet tilstrækkeligt stof til det kommende blad. Tekst og billeder er leveret til JT-Gruppen A/S d. 9. april. Bladet forventes klar til distribution inden påske.

12  Eventuelt

Ingen emner til referatet under dette punkt.

 

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                  

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

Mandag d. 8. juli kl. 19.00

 

Mandag d. 7. oktober kl. 19.00.

Mandag d. 13. januar 2020 kl. 19.00

 

Torsdag d. 19. marts 2020 kl. 18.00. Møde før årsmødet.

Kl. 19.30 årsmøde.

 

Torsdag d. 19. marts ca.kl.21.30 møde efter årsmødet.

 

Bestyrelsesmøderne afholdes på Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Kulturcenteret, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde 8. april 2019

Medlemsblad juli 2019

Så er medlemsbladet for juli, nr. 3 2019 på vej ud.

Du kan glæde dig til at læse om forårsturen, Flugten til Sverige, Fortællerhjørnet i efteråret, Da børnehaven kostede 2,25 om måneden med mere.

Udgivet i Bladudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Medlemsblad juli 2019

Vellykket forårstur

Velkommen til Ledreborg

Selv om vejret ikke var det bedste på Kr. himmelfartsdag, og afgangen fra Taastrup blev forsinket, så blev det en god tur for deltagerne.

En misforståelse hos buschaufføren gav en forsinket afgang fra Taastrup station og nogle kolde fødder hos mange. Turens første mål, Ledreborg Slot, blev dog nået med kun 10 minutters forsinkelse. Her fik vi en rundvisning i slottet og levende fortælling om dets historie og den imponerende malerisamling af de to guider. Man kunne virkeligt fornemme historiens sus i de gamle stuer, riddersalen, kirken og det store køkken i kælderen.

Mættet af indtryk på Ledreborg Slot gik turen nord på op i Hornsherred, hvor frokosten blev indtaget på Karleby Forsamlingshus.

Efter frokosten blev kursen sat mod Tadre Mølle. Turen gik gennem det flotte landskab i den sydlige del af Hornsherred og Elverdamså dalen. Vel fremme ved møllen blev vi modtaget med kaffe og kage, som vi nød imens vi fik en fortælling om møllens historie og de mennesker, der har drevet den i generationer. Besøget blev afsluttet med en rundvisning, herunder demonstration af møllen i funktion.

Hjemturen gik forbi Kirke Hvalsø, gennem Osted, Dåstrup, Kirke Syv, Gadstrup,  Tune og Reerslev til Hedehusene og Taastrup.

Se flere billeder fra turen her. Foto Bjarne Larsen og Peter Mose.

Klik på et billede for at se det og alle i stor størrelse. Klik på billedet for at komme tilbage til denne side.

Udgivet i Turudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Vellykket forårstur

Medlemsbladet, april 2019

Aprilnummeret af medlemsbladet er nu på vej ud.

Du kan glæde dig til at læse om Kontingentbetaling, referat fra årsmødet, Den Hvide Neger, Søndertoften og Højgårdstoften,  Forårsturen 2019 og kalenderen for aktiviteterne i vandtårnet med mere.

Der kan gå op til en uge før postomdelte medlemsblade når alle.

Udgivet i Bladudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Medlemsbladet, april 2019

Så er det tid for betaling af kontingent.

 

På årsmødet den 21. marts blev kontingentet for 2019 fastsat til kr. 150,- for enlige og kr.250,- for par.            Altså ingen stigning igen i år.

Kontingentet skal være betalt senest den 1. juni. Det kan ske ved bankoverførsel, eller direkte til foreningens kasserer. Kontaktoplysningerne finder du i medlemsbladet.

Bankoverførsel er sikkert det nemmeste for de fleste. Beløbet skal overføres til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank, Taastrup afdeling.

Reg. nr. 5333    konto nr. 024 2689.

I feltet ”meddelelse til beløbsmodtager” skrives medlemsnummeret og kontingent 2019.

(124, kontingent 2019)

Hvor finder jeg mit medlemsnummer?

På bagsiden af medlemsbladet sidder en label med medlemsnummer, navn, adresse m.m. Medlemsnummeret finder du i øverste venstre hjørne.

      

 

 

 

 

 

Betal allerede nu. Så risikerer du ikke at glemme betalingen på et senere tidspunkt.

Kommunen har krav til at vide, hvem der er medlemmer i vor forening.

Har du/I et medlemskab for par, skal begge navne være på adresselabelen.  Mangler det ene navn, så oplys det til vor kasserer, gerne pr. E-mail.

Hvis et medlemskab ønskes ændret fra enkeltmedlem til par, skal kassereren have oplyst det 2. navn.

Ændres et medlemskabet for par til enkeltmedlem, skal kassereren ligeledes have oplyst, hvilket navn, der skal fjernes fra medlemskabet.

Hvis vi ikke kan give oplysning om hvem, der er medlemmer i foreningen, vil vore muligheder, for at søge om økonomisk støtte til foreningens drift og til visse arrangementer, bortfalde.

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget | Kommentarer lukket til Så er det tid for betaling af kontingent.

Årsmødet 2019

Der var 38 deltagere, repræsenterende 32 medlemskaber på årsmødet.

 

Bestyrelsen foreslog Aksel Kramer som mødeleder. Han blev enstemmigt valgt.

Aksel Kramer indledte, efter tak for valget, med at konstatere at mødet var lovligt indvarslet, idet han havde modtaget februar nummeret af medlemsbladet i god tid inden indkaldelsesfristen på to uger.

Referatet fra årsmødet, som kan læses under fanebladet “REFERATER” giver indblik i bestyrelsens beretning, valg til bestyrelsen, vedtagne vedtægtsændringer mm.

Bestyrelsen 2019 Består af: Ib Sandahl, Peter Mose Nielsen, Inge Sørensen, Jørn Jordan-Knudsen, Bodil Munck, Lisa Møldrup Ulriksen, Hanne Stampe Jensen og Fredy Olsen. Samt Birgit Stubbe, som ikke kom med på billedet.

Udgivet i Bestyrelsen | Kommentarer lukket til Årsmødet 2019

Referat af bestyrelsesmøde 21. marts 2019, efter årsmødet.

BESTYRELSESMØDE

 Dato: torsdag den 21. marts 2019 kl. 22.00

Sted: Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Jørn Jordan-Knudsen formand

Ole Gram næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Bodil Munck bestyrelsesmedlem

 

Fredy Olsen bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

 

Afbud:

 Birgit Stubbe  suppleant

 

 

 

 Dagsorden:

  1. Velkomst til ny suppleant.
  2. Valg af næstformand.
  3. Valg af sekretær.
  4. Valg af udvakg: Vandtårnet, arkivet, turudvalget, foredragsudvalget, bladudvalget, årsskrift, Blaakildegaard, hjemmesiden og Kroppedal..
  5.  

Referat:

 

  • Velkomst til ny suppleant.

Birgit Stubbe havde meldt afbud, og kunne derfor kun bydes velkommen på afstand.

 

  1. Valg af næstformand.

Ole Gram blev valgt til at fortsætte på posten.

3   Valg af sekretær.

Peter Mose blev valgt til at fortsætte på posten.

 4   Valg af udvalg:

Vandtårnet.

Fredy Olsen blev valgt til at fortsætte på posten.

Arkivet.

Ib Sandahl og Jørn Jordan-Knudsen fortsætter i udvalget.

Turudvalget.

Også turudvalgets medlemmer fortsætter; Inge Sørensen, Lisa Møldrup Ulriksen og Peter Mose.

Foredragsudvalget.

Bodil Munck, Ole Gram og Jørn Jordan-Knudsen fortsætter. Birgit Stubbe opfordres på det kommende bestyrelsesmøde til også at indgå i udvalget.

Bladudvalget.

Består fremover af den samlede bestyrelse. Alle leverer materiale til bladet.

Jørn Jordan-Knudsen vil fortsat stå som ansvarlig redaktør. Peter Mose indsamler al materiale, og videregiver dette til JT-Gruppen, som fremover står for layout og trykning. Bodil Munck læser korrektur.

Der er enighed om, at blades format og layout ikke skal ændres.

Deadlines for udgivelserne blev foreslået til 8. april, 8. juli og 7 oktober. Det blev vedtaget. Som konsekvens af dette blev det foreslået, at kommende bestyrelsesmøder blev afholdt på samme datoer. I januar 2020 d. 13. Alle dage er mandage.

Årsskrift.

Ib Sandahl fortsætter, og Peter Mose indtræder i udvalget. Jørn Jordan-Knudsen har ønsket at træde ud af udvalget.

Blaakildegaard.

Der var enighed om, at der pt. ikke er behov for et sådant udvalg. Som alternativ inviteres Lars Spatzek til på et bestyrelsesmøde, at give en orientering om fremtidig renovering af Blaakildegaard.

Hjemmesiden.

Peter Mose fortsætter med at passe hjemmesiden.

Kroppedal.

Jørn Jordan-Knudsen og Ole Gram varetager kontakten til Kroppedal.

5   Eventuelt.

Lisa Møldrup Ulriksen spurgte til opfølgning af det/de visionsmøder vi havde for år tilbage.

Jørn Jordan-Knudsen blev opfordret til at tage en bisidder med, når han på vegne af foreningen deltog i møder mm. Det kunne være et medlem fra et udvalg, hvor emnet var relevant.

 

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl. 22.15

 

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

Mandag d. 8. april kl. 19.00.

Mandag d. 8. juli kl. 19.00

 

Mandag d. 7. oktober kl. 19.00.

Mandag d. 13. januar 2020 kl. 19.00

 

Torsdag d. 19. marts 2020 kl. 18.00. Møde før årsmødet.

Kl. 19.30 årsmøde.

 

Torsdag d. 19. marts ca.kl.21.30 møde efter årsmødet.

 

Bestyrelsesmøderne afholdes på Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Kulturcenteret, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

 

Udgivet i Referater | Kommentarer lukket til Referat af bestyrelsesmøde 21. marts 2019, efter årsmødet.

Referat fra årsmødet 2019

 

ÅRSMØDE

 Dato: torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.30

Sted: Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup

 Dagsorden:

 

  1. Valg af mødeleder
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget og fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  6. Valg
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

Der var 38 deltagere, repræsenterende 32 medlemskaber på årsmødet.

 

Referat:

 

1    Valg af mødeleder.

 

Bestyrelsen foreslog Aksel Kramer som mødeleder. Han blev enstemmigt valgt.

Aksel Kramer indledte, efter tak for valget, med at konstatere at mødet var lovligt indvarslet, idet han havde modtaget februar nummeret af medlemsbladet i god tid inden indkaldelsesfristen på to uger.

 

  1. Bestyrelsens beretning.

 

Jørn Jordan-Knudsen fremlagde bestyrelsens beretning for 2018:

 

Beretning for 2018

Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening afholdt årsmøde den 21. marts 2018, hvor Jens Damsgaard, som havde været kasserer, havde meddelt bestyrelsen, at han måtte træde tilbage pga. sygdom.

Som ny kasserer blev valgt Hanne Stampe Jensen og hun har gjort det godt i det år, hun har været kasserer. Desværre er der nogle vedtægter, som banken ikke vil godkende, som har gjort arbejdet lidt vanskeligt, så både formand og kasserer har måttet godkende alle transaktioner.

Der var 2 bestyrelsesmedlemmer mere, der også ønskede at træde ud af bestyrelsen, nemlig Maria Lorenzen og Christian Friis Damgaard.

I stedet for dem blev valgt Bodil Munck og Lisa Møldrup Ulriksen og det har været en rigtig god bestyrelse, som har lavet mange gode ting i foreningen, som jeg vil komme ind på senere.

 

Turudvalget

 Forårsturen

Forårsturen i 2018, som turudvalget havde arrangeret, gik til Sverige. Vi kørte fra Taastrup til Sofiero Slot ved Hälsingborg, hvor vi fik en guidet tur på Slotsområdet og vi så den flotte park med mange rhododendron. Slottet blev beboet af det svenske kronprinspar (Dronning Ingrids forældre)  om sommeren. Efter rundvisningen spiste vi frokost i restauranten, hvor nogle spiste kylling og andre spiste laks.

Da vi var færdige med frokosten, drak vi en kop kaffe og så gik turen videre til Høje-Taastrups venskabsby Ängelholm, hvor vi gik ombord i en turbåd ved navn Laxen og sejlede ud til enden af Rønne Å, hvor vi så de mange fine lystsejlere. Turen på Rønne Å var en meget flot tur og der ligger mange store huse ned til Rønne Å. Da sejlturen var færdig, gik vi er en tur i byen og nogle var inde i kirken og andre sad på torvet og spiste is og nød det gode vejr. Det blev en dejlig dag med godt vejr.

 

Vridsløselille Statsfængsel

Turudvalget havde arrangeret en tur til fængslet i Vridsløse den 30. september, det var en tur med begrænset deltagerantal. Museet er en samling af ting, der er fremstillet af fangerne igennem tiderne. Der er malerier – legetøj med meget mere. Det bliver spændende, hvad der sker med fængslet, om det skal rives ned, eller det kan benyttes til noget andet.

Juleturen

  1. november var det tid til en juletur til Køge Kirke, som hedder Sct. Nicolai. Turen til Køge foregik i egen bil og vi skulle mødes kl. 12.50. Turudvalget havde fået formanden for menighedsrådet til at komme og fortælle om kirken. Det blev et rigtig godt foredrag, han holdt om kirken. Der var også en tur op i tårnet, som har fungeret som fyrtårn og disse ting sidder der endnu. Da rundvisningen var færdig, havde turudvalget arrangeret kaffe ovre i museet. Det blev en rigtig god dag, hvor alle medlemmer hyggede sig.

Foredragsudvalget

 Fortællerhjørnet

I foråret 2018 afholdt foredragsudvalget 3 foredrag i Fortællerhjørnet. Disse Fortællerhjørner er et samarbejde med biblioteket i Taastrup.

I januar havde vi Inger Mangor, i februar havde vi Laurids Christensen og i den forbindelse var der så mange på venteliste, at vi måtte lave et ekstra Fortællerhjørnet med også Laurids Christensen i april.

I efteråret havde vi også 3 foredrag, i september havde vi Knud Anker Iversen, i oktober var det Søren D. Sørensen og i november var det Lars Spatzek. Vi siger tak fra foredragsudvalget til disse foredragsholdere, det har været spændende at høre om deres liv både, hvor de kom fra og i Taastrup.                                                                    Der har været meget stor tilslutning til fortællerhjørnet og der har været næsten 300 tilhørere i 2018. Vi har fået en del nye medlemmer via Fortællerhjørnerne, vi er kommet i kontakt med helt andre mennesker end før.

 

Frihedskæmper Verner Emil Sørensen

  1. august 2018 blev mindestenen over modstandsmanden Verner Emil Sørensen genindviet og stenen står nu ved stien til Hedehusene og Frøgårds Alle. Det blev en meget fin indvielse, hvor Hjemmeværnskommando Vordingborg stod med et æreskompagni hjemmeværnsfolk. Formanden for mindefonden, Christian Eugen-Olsen, holdt tale. Borgmester Michael Ziegler talte også over Verner Emil Sørensen. Efter mindehøjtideligheden blev alle inviteret til reception på Høje-Taastrup Rådhus. Verner Emil Sørensen deltog i et hold-up af toget, som havde våben og ammunition med. Verner Emil Sørensen og en tysk soldat blev skudt og dræbt ved denne aktion.

 

Foredrag

Den 16. november afholdte vi et spisemøde, hvor museumsinspektør Kristian Bruhn fra Mosede Fortet kom og fortalte om Mosede Fortet og Tune stillingen, som gik fra Mosede Fortet til Roskilde Fjord. Kristian Bruhn fortalte også om afslutningen af 1. Verdenskrig. Det blev en spændende aften, hvor der blev stillet gode spørgsmål.

Aftenen startede med, at vi spiste smørrebrød, og det blev en dejlig aften med mange indtryk af 1. Verdenskrig.

Vandtårnet

Der har været mange dage, hvor vandtårnet har været åbent og der har været mange besøgende og det er vi glade for. Der har været folk fra Taastrup og der har været skoleklasser fra andre kommuner og det er vandtårnsudvalget meget glad for. Det er muligt for at komme op i vandtårnet udenfor åbningstiderne ved at kontakte Fredy Olsen.

Det kunne jo være, man fik gæster udefra, som kunne tænke sig en tur i vandtårnet. Der var 534 besøgende i vandtårnet i 2018.

Bladudvalg

Medlemsbladet er udkommet med 4 numre i 2018.

I 2019 stopper jeg som redaktør efter 8-9 år på posten, så fremover er det den samlede bestyrelse, som er bladudvalg.

Manuskriptet vil så blive sendt til en trykker og blive lay-outet og trykt, hvis bestyrelsen ikke finder på noget andet, eller der er én, der melder sig og siger, at det vil jeg gerne lave for foreningen.

 

Frivillighedsdag

Der blev afholdt frivillighedsdag i Hedehusene og i Taastrup den 26. august og den 2. september. I den forbindelse var der åbent i vandtårnet og der blev smidt flødekarameller ud fra toppen af tårnet. Disse dage er en god anledning til at tegne nye medlemmer.

Arkivernes dag

Arkivernes dag var den 10. november og der var et godt fremmøde. De fremmødte spurgte om mange ting og de fleste kunne der svares på. Det var også fremvisning af Taastrup filmene. Der var mange, der sad og morede sig over disse film.

Quiz

Quiz på bagsiden af medlemsbladet går godt. Der er flere, der kan løse quizzen og det er jo dejligt og vinderne er glade for at modtage 1/1 fl rødvin, når der er gættet rigtigt og man vinder lodtrækningen mellem de rigtige besvarelser.

Årsskrift

Årsskriftet er ikke blevet færdigt i år og den hjælp, vi har søgt, har ikke fungeret. Det er vi utrolig kede af. Det eneste, vi kan gøre er, at den bestyrelse, som bliver valgt i dag, må gribe opgaven som prioritet, så årsskriftet kan komme ud til alle medlemmer snarest.       

Kroppedal

Kroppedal har bygget hele museét om til en ny udstilling om vikingerne, som åbnede d. 15. marts. Den nye vikingebro mellem Kroppedal og Vikinglandsbyen håber vi, bliver færdig sidst på året. Alle, der har lyst, kan melde sig og deltage hver tirsdag som medbyggere.

Foreningen

Det har været et godt år med mange aktiviteter og det har været dejligt, at foreningens medlemmer har deltaget i de mange ting, bestyrelsen har fået arrangeret. Der har været mange henvendelser både via hjemmesiden og sendt som mail. Nogle ting har vi kunnet svare på, andre er sendt til Lars Spatzek, Blaakildegaard, som han så har kunnet svare på.

Jeg vil gerne sige tak til alle medlemmerne og bestyrelsen for det arbejde, der er blevet lavet i foreningen. Jeg vil også sige tak til alle de, der hjælper i vandtårnet med at lave kaffe og sætte borde og stole frem ved arrangementer ved vandtårnet.

Jeg vil også sig tak til Carsten Junker for de år, han har lavet lay-out af medlemsbladet. Han har desværre ikke tid til at lave blad mere for os.

Til slut vil jeg vil gerne bede om, at alle rejser sig og mindes de af vore medlemmer, der er døde i året, der er gået.                            

Æret være deres minde.

Jørn Jordan-Knudsen

Marts 2019

 

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til bestyrelsens beretning.

 

3   Regnskab

Årsregnskabet var uddelt til alle fremmødte.

Regnskabet er blevet revideret jf. vedtægterne.

Regnskabet blev gennemgået af kassereren.

Regnskabet blev godkendt med ansvarsfritagelse for bestyrelsen.

 

               4   Budget og fastsættelse af kontingent.

Budgettet for 2019 blev ligeledes gennemgået og godkendt.

Bestyrelsen indstillede på den baggrund, at kontingentet for 2019 forbliver på kr. 150,- for enkeltmedlemskab og kr. 250,- for par.

5   Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring.

Bestyrelsen fremsatte forslag om ændring af §7, Økonomi. Dels havde den hidtidige tekst givet anledning til besværlig arbejdsgang for kassereren ved betalinger fra vor bankkonto, dels ønskede bestyrelsen at give mulighed for et reduceret kontingent til nye medlemmer i indmeldelsesåret. Derfor blev følgende forslag fremlagt: Ændringer med kursiv.

__________________________________

  • 7. Økonomi.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Kontingentet, der dækker et regnskabsår, fastlægges på Årsmødet. Kontingentet skal være betalt senest d. 1. juni. Betaling skal ske via netbank eller direkte hos kassereren senest 1. juni hvert år.

Nye medlemmer, som optages i foreningen efter 1. juni, betaler kontingent ved indmeldelsen. Optages nye medlemmer efter 1. september, er kontingentet halveret for resten af indmeldelsesåret.

Bestyrelsen er tegningsberettiget og forpligter foreningen i alle forhold udadtil. Bestyrelsen kan meddele prokura.

Foreningens daglige ledelse varetages af formand og kasserer, der er bemyndiget til hver for sig at disponere over foreningens formue, herunder også at kunne disponere over foreningens midler via elektroniske bankprodukter.

Kassereren indkasserer kontingent og betaler de forfaldne regninger. Kassereren fører regnskab over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomi altid kan aflæses. Kassereren udarbejder foreningens årsregnskab. Regnskabet indgår som et fast punkt på alle bestyrelsesmøder.

Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at optage lån/kreditter til brug for den daglige drift med et beløb på indtil kr. 10.000,-.

___________________________________

Forslaget gav anledning til en række spørgsmål og forslag til ændring af teksten vedr. kontingentbetaling.

Bestyrelsen blev spurgt, om den var indstillet på at ændre i forslaget. Efter et kort summemøde i bestyrelsen, kunne denne meddele, at man fastholdt det fremførte forslag, der derefter gik til afstemning. Forslaget blev godkendt med overvældende majoritet.

 

6   Valg.

På valg var:

Hanne Stampe Jensen, kasserer (villig til genvalg for 2 år)

Ole Gram, næstformand (villig til genvalg for 2 år)

Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem (villig til genvalg for 2 år)

Lisa Møldrup Ulriksen, bestyrelsesmedlem (villig til genvalg for 2 år)

Ib Sandahl, suppleant til bestyrelsen (villig til genvalg for 1 år)

 

Lisbeth Steffensen, bilagskontrollant (villig til genvalg for 1 år)

Flemming Ougaard, bilagskontrollant (villig til genvalg for 2 år)

 

Margit Fohlmann, suppleant til bestyrelsen (modtager ikke genvalg)

Carsten Junker, suppleant, bilagskontrollant (modtager ikke genvalg)

 

Bestyrelsen foreslog

Birgit Stubbe som suppleant til bestyrelsen (1 år)

 

Medlem søges som suppleant, billagskontrollant (1 år)

 

Alle, der var villige til valg/genvalg blev valgt uden modkandidater. Det lykkedes ikke at finde et emne til suppleant, billagskontrollant.

7   Indkomne forslag

Bestyrelsen havde ikke modtaget nogle forslag.

8   Eventuelt.

Der blev stillet spørgsmål om hvornår årsskriftet kunne forventes at være færdigt. Svaret ligger i bestyrelsens beretning: Færdiggørelsen har højeste prioritet i bestyrelsen.

Der blev fremsat forslag om, at foreningen anskaffer en dirigentklokke.

Der spurgt om muligheden for at ændre tidspunktet for Fortællerhjørnet til senere på dagen. Medlemmer, som stadig var på arbejdsmarkedet havde vanskeligt eller ikke mulighed for at deltage så tidligt på dagen.

Aksel Kramer kunne afslutte mødet og takke for god ro og orden, også når der var debat.

Referent Peter Mose.

Udgivet i Referater | Kommentarer lukket til Referat fra årsmødet 2019

Referat fra bestyrelsesmøde den 21. marts. Før årsmødet.

BESTYRELSESMØDE

 Dato: torsdag den 21. marts 2019 kl. 18.00

Sted: Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

 

Jørn Jordan-Knudsen formand

Ole Gram næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Bodil Munck bestyrelsesmedlem

 

 

Fredy Olsen bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen sekretær

Ib Sandahl suppleant

 

Afbud:

 

Margit Scharling Fohlmann  suppleant

 

 

 

 Dagsorden:

 

  1. Godkendelse af referater fra 16. januar 2019
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Vedtægtsændring
  5. Valg:
  •  

Forslag til suppleant til bestyrelsen: Birgit Stubbe, 1 år

Suppleant bilagskontrollant: Ingen forslag, 1 år

  1.  

Referat:

 

1    Godkendelse af referater fra 16. januar 2019.

 

Referatet blev godkendt.

 

 

  1. Meddelelser fra formanden.

 

Formanden havde talt med Aksel Kramer og foreslog ham som bestyrelsens emne til mødeleder på årsmødet. Det blev bakket op af den øvrige bestyrelse.

 

3   Regnskab

Siden sidste møde var der kun sket ganske få posteringer.

Kopi af det underskrevne regnskab fremsendes med dette referat.

Det blev aftalt, at Hanne uddelte stemmesedler ved indgangen til årsmødet. Samtidigt skulle det kontrolleres, at alle fremmødte havde betalt kontingent for 2018.

 

               4   Vedtægtsændring

Den udarbejdede ændringstekst til §7 blev endnu en gang gennemgået. Der var ikke anledning til rettelser.

5   Valg

Formanden havde endnu en gang talt med Birgit Stubbe, der fortsat var villig til valg som suppleant for bestyrelsen. Birgit var dog forhindret i at deltage på årsmødet.

Formanden havde ligeledes fået mundtligt tilsagn fra billagskontrollanterne Lisbeth Steffesen, og Flemming Ougaard. Begge var forhindrede i at deltage på årsmødet.

Det havde ikke været muligt at finde et emne til den ledige plads som suppleant, bilagskontrollant.

6   Eventuelt

Flere medlemmer af bestyrelsen fremsatte ønske om, at indkaldelsen til årsmødet blev sendt pr. E-mail til bestyrelsen.

 

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl. 19.00

 

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

 

 

 

 

 

 

Årsmøde kl. 19.30 Derefter bestyrelsesmøde

 

Bestyrelsesmøderne afholdes på Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Kulturcenteret, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

 

 

 

Udgivet i Referater | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde den 21. marts. Før årsmødet.