Nyt fra vandtårnsudvalget

  • Vandtårnet lukket for besøg

    Vandtårnet skal have nyt tag og vil være lukket indtil
    august, hvis alt går efter planen.

    Der har igemmen årene været flere små utætheder i taget på tårnet, som nærmer sig 116 år. Det er nu vurderet, at taget skal totalt renoveres, så det kan holde i mange år fremover.

    Der vil komme information om åbningsdagen efter endt arbejde.

    Foto Ole Gram.

    Continue reading →
  • Nisserne fejrer julen inde i tårnet

    Stormen Pia var hård ved Tiske og Taske.

    Snoren knækkede og Tiske mistede sin hue. Den fløj dog ikke langt væk, så den får hun igen.
    Nu må de fejre julen inde i tårnet, hvor de er i mere sikkerhed for vejret.

    Alle ønskes 
                     Glædelig jul og Godt nytår.

    Continue reading →
  • Nisserne er ved at indtage vandtårnet

    Fredag den 24. november er det “Black Friday”, og der er kommet nisser i tårnet.

    Fra kl. 17.00 til 19.00 er der mulighed for at komme op i tårnet og se ud over byens lys.

    Som tidligere år markerer vi afslutningen på årets åbningsdage i tårnet, og samtidig den snarlige julemåned. Det er en helt speciel oplevelse at nyde udsigten fra tårnet, når det er mørkt. Og forhåbentlig vil nisserne glæde børnene.

    Alle er velkomne.
    Vandtårnsvagterne siger tak til de mange besøgende i år, og ønsker alle en
    Glædelig Jul og et Godt Nytår.

    Continue reading →
  • Årets sidste arrangementer

    Juletur til Ansgar Kirke i Hedehusene og Black Friday i vandtårnet.

    Fredag den. 18. november går juleturen til Ansgar Kirke i hedehusene.

    Kirken fyldte i 2021 100år, Det var E. Hartmann fra Hedehus Teglværket der tog initiativ til opførelsen af kirken. Hedehusene havde i 1919 rundet 1.600 indbyggere.

    Så grundlaget for en egen kirke i stationsbyen var til stede. Allerede i 1907 havde Taastrup fået sin egen kirke, Taastrup Nykirke.

    Den 11. juli 1918 havde Hartmann indkaldt til konstituerende møde på teglværket. Og snart tilbyder to af egnens gårdmænd at stille grund til rådighed for kirke og kirkegård.

    Jens Pedersen fra Hulkærgård tilbyder en grund ved Vesterkøb, altså midt i byen. H.P.Hansen tilbyder en tilsvarende grund ved Hovedvejen overfor skolen, opført i 1916. Det blev

    Kirkeministeriet der i 1920 bestemte at kirken skulle ligge overfor skolen. Grundstenen blev nedlagt i april 1921, og den 26. december bliver kirken indviet og får navnet Ansgarkirken.

    Ansgar besøger Danmark 800-tallet og fra samme tid stammer Kallerupstenen, der blev fundet på en mark nær Kallerup i 1827. I mange år stod den på hjørnet af Hovedvejen og Kallerupvejen.

    I 1921 blev den flyttet til kirken, som fik navn efter Ansgar.

    Kirken er meget enkelt i sin udformning og indtil 1939 må den stå uden tårn, da der i første omgang ikke er penge til et sådan.

     

                                                                                                        Foto: Aksel N. Bak. Arkiv.dk

     Der er stadig et par enkelte pladser.

    Vi mødes foran kirken den 18. november kl. 13.00.
    Der sluttes af med kaffe.

    Prisen er kr. 25,-, der kan betales kontant ved arrangementet.
    Tilmelding, så længe der er pladser, kan ske til

    Inge Sørensen, 4029 0203 eller ingesnerle69@gmail.com

     

    Fredag den 25. november er der åbent i vandtårnet i Taastrup fra kl. 18.00 – 20.00.

    Nisserne vil igen i år være på vej op i tårnet, hvor de kan nyde udsigten over byen i de mørke timer.

    Kom selv og se byens lys fra toppen af tårnet. Der er gratis adgang.

    Continue reading →
  • Frivillighedsdage i regn og sol

    Det blev en gentagelse fra sidste år. Regn i Taastrup, sol i Hedehusene da Frivillighedsdagen blev afviklet. Og vandtårnets fødselsdag fejret.

    Det havde været fint sommervejr i uger. Fredag var solrig og varm, men lørdag morgen kom regnen. Det gav god plads på Taastrup Hovedgade, hvor kun få havde vovet sig ud i den kraftige regn.

    Ved vandtårnet, hvor vor forening havde sat teltet op, kom der de første timer kun ganske få. Regnen stilnede dog lidt af hen ad eftermiddagen, så da klokken var 16 kunne besøgstallet gøres op til 26. Flere end vi havde turdet håbe på fra morgenstunden, men naturligvis langt færre end det vi oplever i år med solskin.

               

    Ugen efter i Hedehusene var vi gået ind i den første efterårsmåned, så blev det igen en rigtig normal sommerdag og med mange mennesker på Hovedgaden.

    Klik på billederne. Foto Peter Mose

    Continue reading →
  • Fin afslutning på årets arrangementer.

    Med de tre arrangementer i november måned blev det en fin afslutning på årets arrangementer, som har været påvirket af de mange restriktioner på grund af Covid-19.

    Mange var aflysningerne og ændringerne i planlægningen.  Heldigvis hjalp de mange tiltag for at begrænse Covid-19, så sommeren og efteråret blev næsten med normale tilstande. Vi fik gang i Historie Cafeen igen, vandtårnet kunne åbne fra juni, årsmødet blev afholdt i september og endelig kunne vi gennemføre turen til Fyn i november.

    Foredraget med Mie Bernhagen den 17. november.

    Mie Bernhagen udpeger Barfredshøjs beliggenhed imellem Gjeddesdal og Thorslundevej. Foto, Per Andersson

    På årets sidste Historie Cafe’ kunne tilhørerne nyde Mie Bernhagens personlige og levende fortælling om livet på en af egnens store gårde, proprietærgården Barfredshøj. Mie er selv opvokset på gården og har derfor en megen stor viden om livet på og omkring gården og dens historie.

    Det hele blev levendegjort med mange billeder fra livet på Barfredshøj med særlig vægt på tiden fra 1908 – 1973, hvor fam. Hansen ejede gården. Det var et helt lille samfund for sig, man var selvforsynende, og de mange ansatte kerede sig om hinanden. Det var i denne periode, landbruget mekaniseredes, og man gik fra de store folkehold med hestekræfter til maskiner og meget få ansatte i driften. Folk flyttede til byerne og mange blev ansat på fabrikkerne, en helt ny livsstil så dagens lys i de år.

     

     

     

     

    Juleturen til Odense Domkirke og Humlemagasinet på Vestfyn den 25. november.

    Tekst og foto: Peter Mose

    Endelig kunne turen til Fyn gennemføres. I år med færre deltagere end de foregående mange ture. For de der var med, blev det en god tur. Med den forholdsvis tidlige start fra Hedehusene og Taastrup var det dejligt, at Sengeløse Minibusser havde brygget kaffe, som blev nydt til et friskt rundstykke. Snart var vi på Storebæltsbroen, hvor skyerne dog lå så lavt, at det ikke var muligt at se toppen af de 254 meter høje pyloner. Det var efterårsvejr.

    En detalje fra altertavlen

    Lis Andreasen fortalte spændende og levende om kirken.

    I krypten hvor Knud den hellige kunne beskues.

     

     

     

    Det flotte scenetæppe i Harndrup Forsamlingshus

    I Odense Domkirke blev vi efter lidt ventetid lukket ind. Her blev vi modtaget af tidligere kirkeværge Lis Andreasen. Dejligt med en engageret fortæller. Vi fik historien om den pragtfulde altertavle, som nær var blevet brændt, byklokken som blev til kirkeklokke, og de to små knogler fra Knud den Hellige, som ikke måtte blive til relikvier i den katolske kirke. Timen, der var afsat til vort besøg, gik alt for hurtigt, men kirken skulle resten af dagen bruges til filmoptagelser, og vi skulle nå vort næste mål, Harndrup Forsamlingshus, hvor frokosten ventede.  

     

    Efter frokosten var solen kommet på himmelen, og de fleste nød den korte gåtur igennem Harndrup til Humlemagasinet. Her blev vi modtaget af Peder Pedersen, der fortalte om Humlemagasinets historie og om udstillingerne. Og der var sandeligt nok at se på. De flot dækkede juleborde, Humlemuseet og den lille afdeling med minder om Sigfred Pedersen. Bag den store butik, som naturligvis nu solgte fine, sjove og fantastiske ting til julestuen og -træet, fandt man det historiske Dukkemuseum. De flotte dukker, der er nøjagtige kopier af historiske personer, er lavet Kirsten Günther Eriksen fra Kerteminde, imponerede alle. Med de mange indtryk var det fint at afslutte i den hyggelige cafe, hvor Humlemagasinets egen kage med navnet Prinsesse Marie lagkage blev nydt til kaffen.

    Så var det tid til hjemrejsen. Mørket faldt på, og nogle fik en velfortjent blund, mens andre talte lavmælt sammen imens bussen kørte østover.

     

    Black Friday i Vandtårnet den 26. november.

    Tekst og foto: Peter Mose

    Juletræet blev tændt præcist kl. 17.00 på Domhuspladsen. Snart efter kom de første, som ville se byen fra toppen af tårnet. Efter planen skulle tårnet først åbnes kl. 18.00, og nisserne var endnu ikke kommet helt på plads. Men med glade og forventningsfulde børn, så var det bare at sige: ”Nu åbner vi”.

    Selv om vejret ikke var det bedste, fandt mere end 40 voksne og børn vej til tårnet. Det blev dermed en fin afslutning på foreningens arrangementer i 2021.

    Tilbage er kun at ønske alle medlemmer og deres familie

    Glædelig Jul og Godt Nytår.

    Continue reading →
  • En hyggelig vandtårns vagt

    Lørdag den 2. okt. 2021

    Efter en del års medlemskab lykkedes det os endelig at få afsat en dag til aktiv medvirken. Vi havde barnebarn på weekend besøg, men hun ville da gerne deltage.

    Det var trist regnvejr, da vi vågnede, vi tog regnfrakker og paraply med, så vi var godt rustet. Regnen stoppede heldigvis lidt i 11.

    Fredy og Jens var ankommet og havde åbnet døren. Cecilie (barnebarnet) hjalp med at bære udslags skiltet og slå det op ved Biblioteket. Så var vi klar til at modtage besøgende. Efter et kvarters tid kom de første.

    Vi var ikke voldsomt overrendt, så der var tid ind i mellem til lidt snak om mangt og meget. Det viste sig, at Fredy som barn havde boet i St. Merløse, hvor Cecilie er fra, så de fik en lille sludder.

    Vi var så heldige, at det var tørvejr i hele åbningstiden, og der dukkede jævnligt nogle nysgerrige op.

    Det var dejligt både at snakke med ”den gamle garde” og de besøgende, så vi havde et par gode timer.

    Nu ser vi frem til næste gang, det lykkes os at få vagtplanen til at gå op med vores kalender.

    Hilsen Ulla og Bjarne Christoffersen

     

                           

      Yngste vandtårnsvagt er klar (Cecilie 12 år)           Udsigt ned til fascinerende gult efterårsløv          Efter 3 gange op og ned, må man godt sidde lidt

     

    Continue reading →
  • Vandtårnets 113 års fødselsdag.

    Vandtårnet fylder 113 år. Og som traditionen tro skal det markeres.

    Da der afholdes frivillighedsdag i Taastrup den 28. august, har vi flyttet fejringen til denne dag.

    Der vil være åbent i vandtårnet fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Der er gratis adgang.

    Hvis corona-restriktionerne tillader det, vil der være karameludkastning fra tårnet kl. 13.00. Under alle omstændigheder er udsigten fra tårnet fantastisk.

    Der vil også være åbent i vandtårnet den 4. september fra kl. 11.00 til kl. 13.00.

     

     

     

     

     

     

     

     

    Håndværkerne som byggede Taastrup Vandtårn i 1908.

    Fotograf ukendt. Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune

    Continue reading →
  • Frøken Ignora bor alene i et vandtårn.

    Vi viste ikke at frøken Ignora kunne bo i et vandtårn. Det viste eleverne fra 2.A og 2.B i Lilleskolen i Ishøj.

    De var på besøg den 17. september 2020. De 39 elever ville se hvordan et vandtårn så ud, og om man kunne bo der. Efterfølgende har vandtårnsudvalget modtaget denne hilsen:

    2.A og 2.B besøger Taastrup Vandtårn

    Begge anden klasser på Ishøj Landsby Skole har i september læst flere af bøgerne om pigen “Frøken Ignora, som bor alene i et vandtårn. Der er blevet arbejdet med bøgernes temaer og tegnet en masse fine tegninger af både vandtårn og af Ignora.

    I den forbindelse var vi så heldige at få lov til at besøge vandtårnet i Taastrup, som ligner Ignoras vandtårn. Foreningen bag vandtårnet drives af frivillige kræfter, og der var tre meget flinke mænd, som mødte børnene og fortalte om vandtårnets historie samt viste dem dem rundt, fem børn af gangen, oppe i toppen. Fra toppen kunne der ses langt og begejstringen var stor, da “Burger King” skiltet kunne spottes, for det var jo næsten ved Ishøj Skole.

     

    Hej

    Jeg hedder Aurelia og jeg går i 2.a. Vi var i Taastrup Vandtårn sammen med 2.b. Vi havde læst mange bøger om Frøken Ignora og derfor fik vi lov til at komme op i vandtårnet. Det var sjovt, og vi kun se helt til Sverige. Vandtårnet er 32 meter højt. I gamle dage var der en vandtank inde i tårnet. Frøken Ignora bor i et vandtårn.

    Vi hyggede os.

                                                                                                                                 Hej hej 😀😀

     

     

    Continue reading →
  • Vandtårnet er ikke åbent den 27. november

    Aflysning

    Den planlagte mulighed for at komme op i tårnet fredag den 27. november er aflyst.

    Vi glæder os til at byde gæster velkommen i 2021, hvor første åbningsdag bliver lørdag den 3. april (påske). Kl. 11.00 – 13.00.

    Continue reading →
  • Sæsonåbning i Taastrup Vandtårn

    Så starter en ny forsinket sæson grundet < covid 19> i Taastrup Vandtårn, første åbningsdag er

    Foto Peter Mose

    Lørdag den 1. august kl 11.00- 13.00.

    Vi håber også i år at mange vil besøge os, sidste år var der 431 gæster, som så udsigten fra toppen. Vi holder åben den første lørdag i hver måned, frem til og med oktober kl. 11,00-13,00.

    5.september er der åbent fra kl. 10.00 til 16.00, da vi både fejrer Tårnets 112 års fødselsdag, frivillighedsdag og fest på Hovedgaden.

    Vi har også aftenåben fredag den 27. november kl 18.00- 20.00, på Black Friday.

    Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider.

    Hilsen Høje Taastrup Lokalhistorisk Forening.

    Vandtårnsudvalget.

    Fredy Olsen

    Tlf. 51 92 44 16
    fredy@dbmail.dk

    Continue reading →
  • Taastrup vandtårn åbner tidligst 2. maj

    Taastrup Vandtårn

    Corona- virus.

     På grund af den verserende virus, vil Vandtårnet i lighed med andre kulturelle arrangementer ikke åbne før tidligst den 2 maj. Det gælder både vores faste åbningsdage, første lørdag i hver måned fra marts og til og med oktober, og besøg af grupper, som heller ikke kunne komme  i tårnet, før Høje Taastrup Kommune giver os tilladelse til at holde åben.

    Vi vil komme med oplysningerne både i Taastrup Avis og på vores hjemmeside, når vi igen åbner tårnet.

    Hilsen Vandtårnsudvalget.

    Continue reading →
  • Nisserne kravler på vandtårnet

    Så er nisserne igen ved at kravle op ad tårnet, som de har gjort de seneste år.

    Black Friday markerer vi, at nisserne har indtaget tårnet. Der er adgang til vandtårnet fra kl. 18.00 til 20.00.

    Så kom og se nisserne og nyd byens lys fra tårnets top.

    Continue reading →
  • Black Friday i Taastrup Vandtårn

    Fredag den 29. november fra kl. 18 – 20

    Sidste ordinære åbning af Taastrup Vandtårn i 2019.
    Nisserne  overtager tårnet i december måned, så kom og nyd synet af nisserne og lysene i Taastrup by fra toppen af Vandtårnet.

    Vi har dog stadig åben for grupper, ring til Fredy tlf. 51924416
    Hilsen Vandtårnsudvalget

    Continue reading →
  • Sæsonåbning 2019 i Taastrup Vandtårn

    Så starter en ny sæson i Vandtårnet

    første åbningsdag er Lørdag den 6. april kl 11,00- 13,00.

    Vi håber at også mange vil besøge os i år. Sidste år var der 534 gæster, som så udsigten fra toppen.

    Vi holder åben den første lørdag i hver måned kl. 11,00-13,00 , frem til og med oktober.

    1. juni er åbningstiden udvidet fra kl. 10,00 til 14,00, da der er kulturuge på Taastrup Hovedgade.

    31. august er der åbent fra kl. 10,00 til 16,00, da vi både fejrer Tårnets fødselsdag, frivillighedsdag og høstfest på Hovedgaden.

    Vi har ligeledes aftenåben fredag den 29. november kl. 18,00- 20,00, på Black Friday.

    Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider:

    Kontakt Fredy Olsen tlf. 51924416 eller mail < fredy@dbmail.dk >

    Her på vores hjemmeside < HTlokalhistorisk.dk > vil vi annoncere ekstra åbningstidspunkter, eller ændringer i planlagte arrangementer.

    Hilsen Høje Taastrup Lokalhistorisk Forening.

    Vandtårnsudvalget.

    Continue reading →
  • Året 2018 i Vandtårnet

    Taastrup Vandtårn 2018.

     

    Det blev endnu en flot sæson i Vandtårnet, i alt 534 har besøgt tårnet i 2018, deriblandt skoleklasser, spejdertropper, journalist og fotografer.

    Foto Erhard Sall

    Men nu er nisserne gået til ro og kan sove i 11 måneder.

    Vi har haft besøg af en journalist og fotograf, som skrev en stor artikel i Roskilde Dagblad den 10. juli, vi havde besøg af fire skoleklasser fra Herstedvester skole, som havde temauge om vandets historie, vi havde ligeledes besøg af en spejdertrop som ville lave rappelling fra Tårnet, men vi måtte aflyse da der manglede tilladelse fra Høje Taastrup Kommune, men vi prøver at få en tilladelse, så vi kan gennemføre det i 2019.

    Vi har også haft besøg af fotograf Erhard Sall som tog en fotoserie om solnedgang over Høje Taastrup, billederne kan ses på vores hjemmeside, og vi har udstillet nogle i Tårnet.

    Vi vil gerne sige en stor tak til alle, som har hjulpet med til at holde åben i 2018. og håber på lige så stor hjælp i 2019. Sæsonen starter lørdag den 6. april 2019, men små som store grupper kan stadig ringe eller maile om et besøg uden for de faste dage til Fredy telefon 51924416 eller mail < fredy@dbmail.dk >.

    Vi ønsker alle et godt Nytår 2019.

    Hilsen Vandtårnsudvalget

    Continue reading →
  • Ekstra åbent i vandtårnet den 16. december

    På søndag den 16. december er der endnu engang mulighed for at se nisserne i vandtårnet og nyde udsigten fra det.

    Foto PM

    Fra kl. 12.00 og nogle timer frem vil der være adgang til tårnet.

    Og som altid er der mulighed for, at få lidt fortælling om Taastrup før i tiden med baggrund i de mange gamle fotografier, som er i vandtårnet.

    Continue reading →
  • Black Friday i Taastrup Vandtårn

    Fredag den 23. november

    Foto Erhard Sall

    Kom og nyd synet af lyset i Taastrup Vandtårn,

    og fra toppen et kik ud over hele landskabet ved aftenstide.

    Vi holder åbent fra kl. 18 – 20.

    Hilsen Vandtårnsudvalget.

    Continue reading →
  • Skoleklasser besøger Tårnet

    Besøg i Taastrup Vandtårn.

    82 sjette klasses elever og lærer fra Herstedvester Skole, besøgte i uge 39 Tårnet, De havde temauge om vandets historie, og ville derfor se hvordan Tårnet havde fungeret. Vi fortalte både om Tårnets historie og funktion, og der var rigtigt mange spørgsmål, så det blev to gode dage

    6v

    6z

     

    6x

     

     

     

     

     

     

     

     

    6y

     

     

     

     

    Hilsen Vandtårnsudvalget

    Klik på billederne. Fotograf Kristian Rohde Jensen.

    Continue reading →
  • Taastrup Vandtårn 110 år

    Vores 110 års fødselsdag den 1. september, blev fejret med rigtig mange besøgende i Vandtårnet, ialt var der 139 gæster oppe og nyde udsigten, og der var rigtig god sigt på dagen, så vi kunne se rigtigt langt og klart.

    En del børn var også mødt frem, da vi kastede karameller ud fra toppen. Flere nød også en kop kaffe ved bordene, så det blev en rigtig god dag.

    Vi har stadig to åbningsdage tilbage i denne sæson.

    Så kom og nyd den flotte udsigt.

    Lørdag den 6. oktober kl. 11-13 eller                                

    fredag den 23. november kl. 18-20 ( Black Friday ) 

    Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider.

    Kontakt Fredy Olsen tlf. 51924416 eller mail < fredy@dbmail.dk >

    Der er allerede aftalt besøg af fire 6. klasser fra Herstedvester skole den 25. og 26. september.

    Hilsen Vandtårnsudvalget.

    Continue reading →
  • Vandtårnets fødselsdag den 1. september.

    Besøg i Taastrup Vandtårn

    Kom og vær med vi fejrer tårnets 110 års fødselsdag

              Lørdag den 1. september kl. 10-16.

    Der vil være borde og stole på pladsen foran tårnet. Der kan købes vafler, kaffe og the, og der er saftevand til børnene.

    Vi kaster karameller ud fra tårnets top kl. 12 og 14

    Samtidig er der høstfest og frivillighedsdage på Hovedgaden.                                                              

    Så kom og hjælp os med at få en god dag, med mange besøgende, der kan nyde den flotte udsigt fra Tårnets top

     

     

    Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider

    Kontakt Fredy Olsen tlf. 51924416 eller mail < fredy@dbmail.dk >

    Hilsen Høje Taastrup Lokalhistorisk Forening.

    Vandtårnsudvalget.

     

    Continue reading →
  • Kom og se byens lys på en sort fredag.

    Vandtårnet holder åbent fra 18 – 20 på Black Friday d. 24. november.

    Udsigten fra Vandtårnet er flot i dagslys. Men der er noget helt specielt ved at nyde den, når det er blevet mørkt. Lysene i byen og længere borte giver er helt andet perspektiv. Hvad er det der lyser der, og hvor kommer det røde blink fra?

    Foto PM

    Tag turen op i tårnet og vær med til at gætte, hvad det er, der lyser op i mørket. Og nisserne vil igen i år indtage tårnet. De vil kravle op ad tårnet.

    De frivillige vagter fra Lokalhistorisk Forening glæder sig til at byde mange gæster velkommen og at fortælle om udsigten og tårnet. Det er sidste gang i år, at der åbent i tårnet. Når du det ikke denne gang, bliver tårnet igen åbner den første lørdag i måneden fra april til oktober i 2018.

    Igen i år vil mere end 500 personer have taget de 113 trin op i tårnet.  Alene på Vandtårnets fødselsdag i september tog 177 turen op i tårnet. Også en del grupper har ønsket besøg i tårnet udenfor de normale åbningsdage.

    Et besøg af 1. z fra Borgerskolen resulterede i en lille kunstudstilling af de fine tegninger, som børnene lavede efter deres besøg i tårnet.

    Foto BL

    Continue reading →
  • Spejdere bygger kopi af Taastrup-tårn

    Spejderne fra Taastrup imponerer ved at bygge en ti meter høj kopi af Taastrup Vandtårn.
    Du kan læse mere om tårnet og spejderlejren på tv2lorry’s hjemmeside.

    Continue reading →
  • Tag en flyvetur omkring Vandtårnet.

    Dronefører og fotograf Thomas Kim Nonboe har lavet en kort film omkring Vandtårnet.

    Vi er mange, der har været oppe i vandtårnet, men der er kun få, som har set tårnet fra oven. Med den lille film er det muligt, at “flyve” en tur omkring og over tårnet.

    Klik på dette link, så kommer du til Thomas Kim Nonboe’s Facebook side, hvor filmen startes ved at klikke på pilen.

    Continue reading →
  • Vandtårnets åbningstider i 2017

    Igen i år vil der være mulighed for at tage trappen op i vandtårnet den første lørdag i ”sommermånederne”.

    Ligesom der i forbindelse med arrangementer på Taastrup Hovedgade vil være åbent i tårnet.

    Sæsonen slutter med aftenåbent Black Friday i november måned.

    Vagterne i tårnet glæder sig til, at rigtig mange vil bruge mulighederne for at nyde den fine udsigt fra tårnets top.

    De planlagte åbningsdage ses nedenfor.

    Skulle en stor eller lille gruppe have ønske om at besøge tårnet på andre tidspunkter,

    kan dette aftales ved kontakt til Blåkildegård på telefon 43353610.

     

    Faste åbningsdage for 2017:

    • 1. april             11:00 – 13:00
    • 6. maj              10:00 – 14:00
    • 3. juni              11:00 – 13:00   (lørdag før pinse)(sommerfest på Hovedgaden)
    • 1. juli               11:00 – 13:00
    • 5. august         11:00 – 13:00
    • 2. september    10:00 – 14:00   (høstfest på Hovedgaden. Vandtårnets fødselsdag)
    • 7. oktober        11:00 – 13:00
    • 24. november    18:00 – 20:00   (Black Friday)
    Continue reading →
  • Mange har besøgt vandtårnet i september måned.

    Byfesten på Taastrup Hovedgade den 3. september og Vandtårnets fødselsdag den 10. september trak mange besøgende til vandtårnet. Næsten 100 tog turen op i tårnet hver af de to lørdage. Og med besøg af grupper udenfor den ”normale” åbningstid, har besøgstallet for 2016 allerede passeret 500.

    hpim8075Den store interesse for tårnet er naturligvis en stor opmuntring til foreningen og teamet af vagter, der frivilligt og med stor glæde fortæller gæsterne om tårnet og udsigten fra det.

     

     

     

    Årets fødselsdag for Vandtårnet blev fejret i rigtigt flot vejr. Der var dækket op til kaffe på plænen foran tårnet. Og der var naturligvis saftevand til børnene. Ikke alle tog turen op i tårnet, mange nød blot kaffen i det fine vejr, og børnenes jagt på karamellerne, der dalede ned fra tårnet kl. 12 og kl. 13.

     

    Rasmus, Inge og Fredy er klar til at modtage de mange gæster.

    hpim8082

    hpim8080

    Hvor bliver karamellerne af?                                                                 Små og store jagter karameller

    hpim8084

     

     

     

     

    Blandt gæsterne på fødselsdagen var Else Hansen.

     

     

     

     

     

    Tårnet er igen åben lørdag den 1. oktober. Dette års sæson slutter med aftenåben fredag den 25. november, der efter amerikansk forbillede kaldes Black Friday. Denne dag holder butikker længe åben, og der er altid gode tilbud.

    Continue reading →
  • Vandtårnets 108 års fødselsdag den 10. september.

    Det er blevet en tradition, at vandtårnets fødselsdag skal fejres. Altid en lørdag først i september, i år lørdag d. 10.

    Alle er velkomne til at deltage i fejringen med et besøg ved eller i tårnet. Tag de 113 trin op i tårnet og nyd udsigten over byen. Fra vinduerne i tårnet er det muligt at se Stevns Klint, pylonerne på Øresundsbroen, samt tårne og mange bygninger i København og dens forstæder.

    Aktiviteterne omkring vandtårnet vil i år blive tilpasset Frivillighedsdagens aktiviteter på Hovedgaden. Der bliver naturligvis karameludkastning fra tårnet og kaffeservering i parken ved tårnet. Og der bliver mulighed for at få en snak med de frivillige tårnvagter fra Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening.

    Tårnet er åbent for besøg fra kl. 10.00 til 14.00. Karameludkastning kl. 12.00 og igen kl. 13.00.

     

    KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

    Foto PM

    Nyd udsigten fra det 32 meter høje vandtårn.

    Continue reading →
  • Vandtårnet er åbnet for 2016

    Den 2. april var første lørdag i år med mulighed for at nyde udsigten fra Vandtårnet.

    Der vil blive lidt flere dage med adgang til vandtårnet end tidligere år:

    Vandtårnet_105år_sep2013 (1)2.april                 – 11:00 til 13:00       

     7.maj                   – 11:00 til 13:00       

    27.maj                  – 10:00 til 14:00        Byfest på Taastrup Hovedgade

    4. juni                  – 11:00 til 13:00       

    2. juli                   – 11:00 til 13:00        

    6. august             – 11:00 til 13:00       

    3. september     – 10:00 til 14:00         Høstfest på Taastrup Hovedgade
    10. september     – 10:00 til 14:00        Vandtårnets fødselsdag og Frivillighedsdag

                                                                  1. oktober           – 11:00 til 13:00       

                                                                  25.november     – 18:00 til 20:00       Black Friday

    Alle er velkomne til at besøge tårnet på ovenstående datoer. Er I en lille eller større gruppe, som kunne tænke jer at besøge tårnet på andre tidspunkter, kan Byhistorisk Samling og Arkiv
    Skolevej 54,  2630 Taastrup kontaktes:

    Tlf. 43 35 36 10
    Mail: lars.spatzek@kroppedal.dk

    Continue reading →
  • Fredag d. 27. november afrundede to gode arrangementer 2015.

    Juleturen, der i år gik til Rønnevang Kirke, var velbesøgt, og alle fik en levende beretning om kirkens historie og dens renovering og ombygning. Provst Steffen Andresen fortalte om baggrunden for bygningen af kirken og dens oprindelige indretning og materialevalg. Taastrup voksede hurtigt i halvfjerdserne, og en del af byens menighed samledes til gudstjeneste i Rønnevangsskolen. Klokken fra dengang opbevares nu i kirken. Det blev derfor besluttet at bygge en kirke, der blev indviet i 1976. Arkitektur og indretning skulle afspejle livet i det øvrige samfund. Det var dengang vi sad i rundkreds og skulle komme hinanden ved.  Men erfaringerne havde vist, at mange ønskede et ”rigtigt” kirkerum til dåb, bryllup og andre kirkelige handlinger. Mange fravalgte kirken til fordel for bl.a. Taastrup Nykirke.

    DSC_0676 DSC_0677 DSC_0681 DSC_0685

    Foto Per Andersson

    Et stadig større ønske om, at ændre kirkens indretning, kunne gennemføres efter at de nødvendige penge var bevilliget med hjælp fra Biskop Lise-Lotte Rebel. I marts 2005 blev kirken genindviet, nu som en processions kirke, hvor orglet er blevet flyttet til et pulpitur på kirkens øst side. Kirkerummet fremstår i dag lyst med hvidmalede vægge og et flot lysindfald og gulvet er i dag belagt med ølandssten. Alter, døbefont og prædikestol er udhugget af bornholmsk granit.

    Efter en lille smagsprøve på orglets toner, var det tid til kaffe, spørgsmål og en sang fra Højskolesangbogen.HPIM3211just

    Arrangementet sluttede med en vandring på kirkegården, hvor Steffen Andresen fortalte om de forskellige mulige begravelsesritualer.

    Vandtårnet havde åbent fredag aften. Fredagen var den fjerde i november, der efter amerikansk forbillede nu kaldes Black Friday. Det er dagen efter Thanksgiving, hvor familierne samles og spiser kalkun. Forretningsdrivende udnytter muligheden til at holde udsalg dagen derpå. Og nu også i Danmark.

    Der var mange mennesker på Hovedgaden. Juletræet blev tændt og forretningerne havde mange gode tilbud. Vejret var fint med god sigt, hvilket resultere i, at 63 personer tog trappen til tårnets top. Fredy og Jens, der havde vagten, frøs lidt, men det lunede med det fine besøgstal.

    Tekst Peter Mose.

    Continue reading →
  • Black Friday i Taastrup Vandtårn

    Black Friday

    I Taastrup Vandtårn
    Fredag den 27. november fra kl. 18 – 20

    Black_Friday-1

    Kom og nyd synet af lyset i Taastrup Vandtårn, og fra toppen et kik ud over hele landskabet ved aftenstide.
    Vi holder åbent fra kl. 18 – 20.
    Hilsen Vandtårnsudvalget.

    Continue reading →
  • Taastrup Vandtårn 107 år

    Taastrup Vandtårn holder sin 107 års fødselsdag.  vandtårnet
    Lørdag den 12. September 2015 kl. 11- 14

    Der vil blive rigtig god underholdning kl. 11.30 når,
    Cecilie Noer med sit orkester
    Kommer og spiller og synger sange fra
    sit debutalbum >> Mindwhisper <<

    I pausen på underholdningen ca. kl. 12, vil der blive kastet karameller ud fra tårnet, og igen kl. 13.

    Kom og nyd udsigten fra toppen af tårnet, og se de mange fotos fra Taastrup fra før til nu, eller bare nyde en kop kaffe som vi er værter for, ved de opstillede stole og borde, der vil også være saftevand til børnene.

    Kom og vær med til at fejre vores Vandtårns 107 års fødselsdag, og et par fornøjelige timer i parken foran tårnet .

    På vandtårnudvalgets vegne.

    Jens og Fredy

    Hvis der er nogle af vores medlemmer eller andre, som vil bruge et par timer med at holde Vandtårnet åbent på vores åbningsdage, modtager vi gerne jeres tilsagn.
    Ring til Jens på telefon 43998786 eller Fredy på 43524416.
    Vi kunne godt bruge et par hjælpende hænder.
    Continue reading →
  • Taastrup Vandtårn åbner for en ny sæson Påskelørdag den 4. april 2015 kl. 11- 13

    Vi vil holde åbent den første lørdag hver måned kl. 11- 13 til og med oktober.
    Vi vil også prøve at åbne tårnet i lidt længere tid, når der sker ting på Taastrup Hovedgade.vandtårnet

    Vi vil også åbne tårnet for private grupper, foreninger og skoleklasser, på andre dage.

    Kontakt da på mail   lars.spatzek@kroppedal.dk    eller telefon 43353610

    Ved åbningen vil der være en fotoudstilling med billeder fra såvel det gamle som det nye Taastrup.

    Vi håber at rigtigt mange vil komme og se udstillingen og nyde udsigten fra toppen af tårnet.

    Gratis adgang

    Med venlig hilsen vandtårnsudvalget

    Under Høje Taastrup Lokalhistorisk Forening.

    Continue reading →
  • Vandtårnet i Lokalavisen Taastrup.

    I Lokalavisen Taastrup tirsdag 2. december 2014 er der på side 14 en artikel om vandtårnet af Else Trier.

    Vandtårnets historie omtales i forbindelse med at tårnet er motiv på årets julemærke fra Taastrup FC’s Fodboldvenner.

    Continue reading →
  • Vandtårnet 105 år.

     

    nyt-fra-vandtårnet-105år-a                                           Udsigten fra toppen af vandtårnet er unik.

    nyt-fra-vandtårnet-105år-b

     

    Vandtårnets 105 års fødselsdag d. 14. september 2013 blev fejret i strålende sensommervejr med Svend Hammels orkester, som spillede.

    Der var udkastning af flødekarameller fra vandtårnets top og børnene var helt vilde for at samle flødekarameller op.

    Der var mange mennesker tilstede, som sad og nød musikken og drak kaffe og fik en god snak.

    Der var også mange besøgende oppe i vandtårnet og der blev holdt øje med, hvor mange der var i tårnet ad gangen, da der er begrænsning på, hvor mange der må være i vandtårnets top ad gangen.

    Vejret var dejligt varmt og solen skinnede og det blev en dejlig dag.

    Continue reading →
  • Nyt fra vandtårnet.

    I efteråret er der åbent:

    3. august kl. 11-13
    14. september kl. 11-15
    5. oktober kl. 11-13

    I Kul-tour ugen var der fest og farver i og omkring tårnet.
    Hele tårnet var fyldt med malerier fra bund til top.
    En meget flot og spændende udstilling, som kunne ses i hele ugen.

    Fra vandtårnets 105 års fødselsdag.

    Fra vandtårnets 105 års fødselsdag.

    Vandtårnet har 105 års fødselsdag.
    Det fejres lørdag den 14. september kl. 11-15.
    Der vil være lidt underholdning både for børn og voksne.
    Der bliver opstillet stole og borde, så man kan nyde sin medbragte mad og sine drikkevarer.

    Continue reading →