Mange kom til genåbning af vandtårnet

Kroppedal Museum har brugt sommeren på at lave en flot udstilling i vandtårnet om byens vandforsyning.

Der kom rigtig mange til genåbningen og indvielsen af udstillingen,

“med udsigt over byens historie”.

 

Efter taler af Pauline Wedel Kaalund, Museumsinspektør, kroppedal Museum, og som havde løst opgaven med udstillingen og den nye indretning i tårnet, Peter Mose fra Lokalhistorisk Forening og borgmester Michael Ziegler, var det tid til at klippe det røde bånd. En opgave som Michael Ziegler klarede med sikker hånd.

Udstillingen var nu åben, og mere end 200 gæster tog den nye udstilling og udsigten i øjesyn. Alle fik udleveret en lille folder, som fortalte om vandtårnets historiske funktion. Og om hvad der nu kan opleves i tårnet: Udstillingen og de landemærker, som kan ses fra tårnets udsigtsrum.

Der vil være åbent i tårnet hver lørdag i hele september,
samt lørdag 3. oktober og fredag 27. november.

Åbningstiden lørdage er kl. 10.00 – 14.00.
Åbningstiden fredag den 27. november (Black Friday) er kl. 17.00 – 19.00.

 

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Ikke kategoriseret, Kroppedal, Vandtårnsudvalg og tagget , . Bogmærk permalinket.