Vandtårnets åbningstider i 2017

Igen i år vil der være mulighed for at tage trappen op i vandtårnet den første lørdag i ”sommermånederne”.

Ligesom der i forbindelse med arrangementer på Taastrup Hovedgade vil være åbent i tårnet.

Sæsonen slutter med aftenåbent Black Friday i november måned.

Vagterne i tårnet glæder sig til, at rigtig mange vil bruge mulighederne for at nyde den fine udsigt fra tårnets top.

De planlagte åbningsdage ses nedenfor.

Skulle en stor eller lille gruppe have ønske om at besøge tårnet på andre tidspunkter,

kan dette aftales ved kontakt til Blåkildegård på telefon 43353610.

 

Faste åbningsdage for 2017:

  • 1. april             11:00 – 13:00
  • 6. maj              10:00 – 14:00
  • 3. juni              11:00 – 13:00   (lørdag før pinse)(sommerfest på Hovedgaden)
  • 1. juli               11:00 – 13:00
  • 5. august         11:00 – 13:00
  • 2. september    10:00 – 14:00   (høstfest på Hovedgaden. Vandtårnets fødselsdag)
  • 7. oktober        11:00 – 13:00
  • 24. november    18:00 – 20:00   (Black Friday)
Udgivet i Arrangementer, Vandtårnsudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Vandtårnets åbningstider i 2017

Årsmødet 2017

Den 16. marts blev der afholdt årsmøde i foreningen.

 

 

Der lyttes til formandens beretning

Efter at formanden Jørn Jordan-Knudsen havde aflagt beretning for foreningens aktiviteter i det forløbne år, havde to emner især mødedeltagernes interesse:

 

 

Fastsættelse af kontingentet for 2017. Bestyrelsen fremlagde forslag om differentieret kontingent for personligt/enkelt medlem og for par, således at personligt medlemskab vil koste kr. 150,- og for par kr. 250,-.

Forslaget blev vedtaget.

Valg til bestyrelse. Inden mødet var der ikke indkommet forslag på kandidater til bestyrelsen, som manglede et medlem efter, at et medlem af bestyrelsen var fraflyttet kommunen (og Sjælland). På selve mødet blev den ledige plads besat, idet Lisa Møldrup Ulriksen blev valgt til nyt bestyrelsesmedlem. Se mere om bestyrelsen og udvalgsposterne her. 

Når referatet fra årsmødet er godkendt af bestyrelsen, vil det blive lagt her på vor hjemmeside.

 

 

Jørn Jordan-Knudsen sikre sig sammen med aftenens ordstyrer Jens Christophersen, at vedtægterne følges.

 

Begge foto, Bjarne Larsen. Klik på billederne for større udgave.

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget | Kommentarer lukket til Årsmødet 2017

Forårsturen 2017 går til Koldinghus.

Tag med på en spændende tur til Koldinghus.

Program for forårsturen den 25. maj 2016.

Kl. 07.45            Afgang fra Hedehusene station.

Kl. 08.15            Afgang fra Taastrup station.

Kl. 11.00            Ankomst til Koldinghus.

                            Besøg udstillingerne på egen hånd

Kl. 12.00            Frokost på Koldinghus.

                             Rundvisning i 2 grupper (max. 25 pr. gruppe).

Kl. 13.15            Guidet rundvisning for første gruppe.

Kl. 13.30            Guidet rundvisning for anden gruppe.

Kl. 15.00            Afgang fra Koldinghus.

Kl. 18.00            Ankomst Taastrup/Hedehusene.

 

Prisen er kr. 395,- pr. person. Tilmelding er først bindende når

betaling er foretaget direkte til kassereren eller ved indsættelse af

beløbet på konto nr. 5333 – 0242689.

Tilmelding kan ske fra d. 16. marts til d. 14. maj.

til foreningens turudvalg:

Inge Sørensen, 4399 3803 eller ingemsoerensen@hotmail.com

Christian Friis Damgaard 4399 8137 eller Chrdamgaard@live.dk

Peter Mose Nielsen 2168 5790 eller peter.mose@privat.tele.dk

Tilmeld gerne pr. E-mail.

 

Lidt historie om Koldinghus

Grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig var omkring midten af 1200 tallet lagt fast ved Kolding fjord, Kolding å og Kongeåen. Ved dette betydningsfulde overgangssted anlagde Erik Glipping (1259-86) i 1268 det første Koldinghus som værn af rigets sydgrænse.

1536 besteg Christian 3. (1536-59) den danske trone efter en blodig borgerkrig, Grevens Fejde. Koldinghus havde mistet sin betydning som borg. Kongen ombyggede 1550 borgen til et renæssanceslot og det blev det første rent civile slot i Danmark, en forgænger for Frederik 2.s pragtslot Kronborg, og næst efter Københavns Slot var Koldinghus det mest benyttede danske kongeslot i Christian 3.s tid.

Som dreng og ung mand – fra 1583 til 1593 – opholdt Christian 4. sig i lange perioder på Koldinghus med en lille hofstat. Her boede han med sin skolemester. Da han i 1596 var blevet kronet, ombyggede Christian 4. Koldinghus som sit første store byggeprojekt i årene omkring 1600.

Anledningen var en brand i nordfløjens køkken i 1597. Fløjen genopførtes, men samtidig iværksatte Christian 4. en større ombygning, der skulle give slottet den endnu så karakteristiske profil, nemlig Kæmpetårnet

Efter enevældens indførelse i 1660 blev Danmarks konger fast bosiddende i København og Nordsjælland. Kun sjældent bevægede man sig over til Jylland. Alligevel blev Koldinghus efter 1600-årenes krige mod Tyskland og Sverige og de dermed følgende ødelæggelser opretholdt som det sidste kongelige slot i Jylland. I 1711 flyttede Frederik 4. for nogle måneder ind på Koldinghus. Der var udbrudt en voldsom pest i København, og alle, der kunne, flygtede fra hovedstaden.

Frederik 4. søgte nu at bringe Koldinghus i overensstemmelse med barokkens krav til arkitekturen om orden og regularitet. Størstedelen af renæssancens gavle og kviste fjernedes. Etagerne udjævnedes, og slottet fik nye vinduer anbragt i vandrette bånd.

Brand og ruin.  Natten mellem 29. og 30. marts 1808 udbrød den brand, der på to dage lagde slottet øde. Danmark havde søgt at holde sig udenfor det store europæiske opgør, Napoleonskrigene, men 1807 overfaldt englænderne København og bortførte den danske flåde. Den danske regering søgte ind i en alliance med Frankrig, hvis kejser Napoleon 1. sendte en hærenhed på godt 30.000 franske og spanske soldater til Danmark.

Den 29. marts, medens marskal Bernadotte opholdt sig på slottet, udbrød der brand i skorstenen til vagtstuens kamin, og inden man helt blev klar over situationens alvor, havde ilden så godt fat, at den ikke lod sig bekæmpe med held. Man indskrænkede sig til at redde mest muligt af slottets indbo. Der gik ingen menneskeliv tabt ved katastrofebranden. På brandens anden dag styrtede en del af Kæmpetårnet ned og knuste slotskirken nedenunder.

Koldinghus blev efterladt som en sodsværtet ruin. Og henlå sådan i næsten 100 år. Genopbygning af vestfløjen begyndes under 1. verdenskrig. I begyndelsen af 1930´erne truede resterne af Kæmpetårnet med at synke i grus, men det lykkedes at skaffe midler til genopførelse af tårnet. Derpå indtrådte en lang pause i genopbygningsarbejdet på grund af verdenskrig og lavkonjunktur. Først i 1970´erne iværksattes den endelige og fuldstændige restaurering af Koldinghus.

Den restaurering, som er gennemført under ledelse af arkitekterne Inger og Johannes Exner, bevarer ruinen som et stærkt virkende historisk monument. Restaureringen blev tildelt EUROPA NOSTRA-prisen i 1993.

Koldinghus og de mange udstillinger. Det Koldinghus vi skal besøge er i sig selv et studie værd. De imponerende bygninger og sale, der hver især giver besøgeren en oplevelse.

Og så er der de mange samlinger og udstillinger som huset rummer. Læs meget mere her.

Og lige nu er særudstillingen HIMMELSTEN  aktuel.

H.K.H. Prins Henriks samling af orientalsk jadekunst

H.K.H. Prins Henrik har hele sit liv samlet på orientalsk jadekunst.

Samlingen står til daglig på Fredensborg Slot, Amalienborg og Château de Cayx,

og tæller over flere tusinde genstande. Prins Henrik vil selv introducere samlingen gennem små kortfilm.

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Turudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Forårsturen 2017 går til Koldinghus.

Danmark på film

“Danmark på film” er Det Danske Filminstituts streamingsite. Her ligger historiske dokumentarfilm fra 1899-1965. Filmene stammer fra Filminstituttets arkiv, og der bliver løbende digitaliseret flere film. Det er gratis at se filmene online (både i Danmark og i udlandet). Formålet med “Danmark på film” er at gøre film-arven tilgængelig for alle. Læs resten

Udgivet i Diverse | Kommentarer lukket til Danmark på film

Fortællerdage på Taastrup Bibliotek, vinter 2017

Kom og hør, hvad 3 fortællere kan berette om deres liv og arbejde.

 

Ruth Trier: Onsdag den 25. januar 2017 fra kl. 15.00 til 17.00.

Ruth Trier kommer fra Kerteminde-egnen, blev student i 1954, er uddannet folkeskolelærer fra Blaagaard Seminarium i Gladsaxe og kom til Høje-Taastrup fra Grønland og vil bl.a. fortælle om sin tid som skolelærer på Charlotteskolen i Hedehusene. Ruth Trier har også undervist på en skole i Grønland. Ruth har gennem årerne været en person, der har deltaget i det offentlige liv og er bl.a. formand for Kulturelt Samråd, hvor hun sidder i kunstudvalget. Ruth er også formand for kunst foreningen Humlen i Hedehusene.

 

Kaj Larsen: Onsdag den 22. februar 2017 fra kl. 15.00 til 17.00.

Kaj Larsen kommer fra området mellem Køge og Ringsted og er uddannet som tømrer og har siden læst til ingeniør.

Kaj har i sin tid som tømrer bl.a. været med til at bygge Stevns Fortet. Siden har han været ansat på Carlsberg som ingeniør.

Han har gennem mange år været meget interesseret i at videofilme. Kaj har filmet mange af de arrangementer, som Lokalhistorisk forening har lavet gennem tiden. Mange film har været vist på Blaakildegaard.

 

John Kehler: Onsdag den 29. marts 2017 fra kl. 15.00 til 17.00.

John Kehler er uddannet kommis og boede i København, men har siden prøvet mange ting i sit liv. John har været indenfor salg af småkager, paller med mere.

Alt dette sluttede dog, da han i 1983 købte en grusgrav i Sengeløse for en pris af 2 øl. Siden købte han mere jord, så der kunne udvindes mere grus.

I ca. 1992 flyttede John og hans hustru først til Vadsby og senere Sengeløse og boede dér indtil 2014.

 

Fortællerdagene afholdes på Taastrup Bibliotek, Taastrup Hovedgade 86. Husk tilmelding, der allerede nu kan gøres til alle tre fortællerdage. Se vejledning her.

Udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Fortællerdage på Taastrup Bibliotek, vinter 2017

Historier fra Greve.

 

Deltagerne på årets juletur fik megen historie og mange historier om Greve med sig hjem.

Sognepræst Kjeld-Ole Munk fortalte levende om Greve kirke og dets historie. Kirken, præstegården og Greve Landsby viste sig fra sin mest maleriske side i det flotte decembervejr. VI fik også fortalt, at den folkekære komedie ”Jul i Nødebo Præstegård” havde sit forbillede i livet i præstegården ved Greve Kirke. Man har med stor vished kunnet pege på pastor van Wylich og hans hustru som romanens Pastor Blicher og ”Fru Pastoer Blicher”. Pastor Peter William v. Wylich og hans kone Henriette Christiane er begge begravet på kirkegården.

hpim8607      hpim8602 hpim8611 
Kjeld-Ole Munk fortæller historier om og fra kirken.

Der var også historien om graveren, der brugte krypten til at opbevare knogler, som blev fundet under gravning af nye grave. Det havde givet arkæologer visse problemer, da man ville fastsætte alderen på knogler fra de oprindelige gravsatte i krypten, som ikke er blevet brugt i næsten 300 år. Og mysteriet om den gamle altertavle, som var blevet nedtaget og lagt på loftet i forbindelse med en større renovering af kirken i 1870. En gang under besættelsen var den forsvundet. Var der en, som havde manglet lidt til at holde gang i kakkelovnen? Ingen vidste noget.

Mæt af indtryk fra kirken, var der serveret kaffe på det nærliggende Greve Museum. Her blev vi budt velkommen af Birthe Rasmussen, der fortalte om gården, som museet er indrettet i, og om de forskellige udstillinger, som der var mulighed for at studere. Og naturligvis var der gjort klar til jul i de gamle lavloftede stuer. Her fik man virkeligt et godt indtryk af historiens gang i den frugtbare Hedeboegn. Fra landbrug til dagens bysamfund.

PM

Flere billeder fra besøget i Greve.

hpim8601 hpim8603 hpim8606 hpim8610

Se flere billeder fra turen som slideshow herunder:
(Når du har startet slideshow, kan du vælge fuld skærm ved at klikke på den lille hvide ikon nederst til venstre)

//galleri.htlokalhistorisk.dk/#!album-8

Du kan også se billeder fra turen under:  Fotogalleri

Udgivet i Turudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Historier fra Greve.

Juletur til Greve Kirke og Museum

Juleturen 2016 fredag den 2. december

 

greve_kirke_roskilde_denmark         grevegaard

Vi besøger Greve Kirke og Greve Museum.

Årets juletur byder traditionen tro på et besøg i en kirke, denne gang en kirke uden for vor egen kommune. Sognepræst Kjeld-Ole Munk vil fortælle om kirken og arbejdet i sognet.

Greve Kirke ligger ca. 5 km syd for Taastrup i Greve Landsby.

Den romanske kirke er bevaret i sin oprindelige udstrækning med apsis, kor og skib bygget af kridtkvadre. Mod nord har kirken et senromansk våbenhus og mod vest et sengotisk tårn. Hvælvene i kor og skib er fra omkring 1400.

Døbefonten af granit er romansk og af Roskildetypen med tovværkssnoninger omkring kummen.

Stolestader og herskabsstol med årstallet1652 er fra Caspar Lubbekes værksted i Roskilde.

Greve Kirke synes i katolsk tid at have hørt under Roskilde Domkapitel. Efter reformationen kom den til Kronen. I 1674 hører den til Gjeddesdal. Kirken overgik til selveje i 1920.

Efter besøget i Greve Kirke flytter vi os de få hundrede meter til Greve Museum, hvor kaffebordet er dækket. Museumsvært Birgit Rasmussen har lovet at fortælle om museet og dets aktiviteter. Efter kaffen er der tid til at se museets udstillinger. Særudstillinger året ud:

·         Hedebosyninger – en verden af variationer.

·         Moderne hedebosyning.

·         Fra høker til hypermarked.

Program den 2. december 2016:

Kl. 11.50            Vi mødes uden for Greve Kirke

Kl. 12.00            Sognepræst Kjeld-Ole Munk vil fortælle om kirken

Kl. 13.00            Vi forlader kirken og tager til Greve Museum

Kl. 13.15            Kaffe med kage/brød. Museumsvært Birgit Rasmussen fortæller om museet

Kl. 15.00            Museet lukker

Pris for deltagelse er kr. 50,- som skal indbetales på foreningens konto inden turen.

Konto Nr. 5333 024 2689

Transport til og fra Greve er individuel. Ved tilmelding bør det oplyses, hvis egen transport er vanskelig at arrangere. Vi vil så prøve at finde ledig plads i bilerne hos andre deltagere.

Tilmelding til Turudvalget:

Inge Sørensen, ingemsoerensen@hotmail.com , tlf. 4399 3803

Christian Friis Damgaard, Chrdamgaard@live.dk, tlf. 2028 6606

Peter Mose. peter.mose@privat.tele.dk, tlf. 21685790

Tilmelding skal ske senest torsdag den 24. november.

Udgivet i Turudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Juletur til Greve Kirke og Museum

Medlemsbladet Oktober 2016 – Årgang 32 – nr. 3

Der har indsneget sig et par fejl i medlemsbladet.

1. Mødet med Morten Bødskov om letbane. Mødet foregår i Kulturcentret torsdag d. 23. november kl. 18.00 – 22.00

2. Arkivernes dag er IKKE fredag d. 11.november., men lørdag d. 12. november.

Se iøvrigt kalenderen her.   (Åbner nyt faneblad)

Udgivet i Bestyrelsen, Bladudvalg | Kommentarer lukket til Medlemsbladet Oktober 2016 – Årgang 32 – nr. 3

Mindeord for Ole Rasch

Ole Rasch døde den 8. oktober 2016

 Jeg modtog onsdag den 12. oktober meddelelse om, at Ole Rasch var afgået ved døden og skal bisættes fra Taastrup Ny Kirke den 18. oktober 2016 kl. 13.00.

Ole Rasch var en stor fotograf her i lokalområdet, men fotograferede også udenfor Taastrup området.

Ole blev 85 år tidligere på året og i den forbindelse besøgte jeg dem begge og vi havde nogle gode timer sammen, hvor Ole fortalte om sit arbejde som fotograf og de mange oplevelser, han havde haft i de mange år. Det var meget spændende at høre han fortælle om den tid.

Ole og Christa har været medlemmer i Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening i mange år og har været med til bl.a. at arrangere høstfest på Blaakildegaard. For nogle år siden fik vi dem til at sidde og udlevere kuponer, så vi kunne se, hvor mange der kom til høstfesten.

Jeg kunne så fortælle Ole om de billeder, han havde taget hjemme hos mine forældre og det var han glad for at høre om, for, som han sagde: ”det kan jeg ikke huske.”

Ole Rasch har gennem tiderne taget mange tusinde billeder og disse havde han hjemme, men for nogle år siden besluttede han at aflevere alle sine negativer til Arkivet på Blaakildegaard og det var Blaakildegaard meget glade for.

Der sidder hver uge et hold interesserede, som scanner billederne ind på PC og hen ad vejen vil alle disse billeder blive tilgængelige for offentligheden.

Jørn Jordan-Knudsen

  1. oktober 2016
Udgivet i Bestyrelsen | Tagget | Kommentarer lukket til Mindeord for Ole Rasch

Vestegnens glemte kæmper

Vestegnens kulturuge er overstået; men “de glemte kæmper” er derude.
Tag  ud og “hils” på dem. – Du kan være sikker på, at børn og børnebørn synes det er sjovt.
Men kan i finde dem? – Det er jo “de glemte kæmper”!
Det kan være svært; men måske kan kortene her hjælpe jer?

vestegnen-kulturfestival_sept16-1b

Udgivet i Diverse | Kommentarer lukket til Vestegnens glemte kæmper