Det hele startede i 1962

Kom og hør, hvad 3 fortællere kan berette om deres liv og arbejde.

 

Ruth Trier: Onsdag den 25. januar 2017 fra kl. 15.00 til 17.00.

Ruth Trier kommer fra Kerteminde-egnen, blev student i 1954, er uddannet folkeskolelærer fra Blaagaard Seminarium i Gladsaxe og kom til Høje-Taastrup fra Grønland og vil bl.a. fortælle om sin tid som skolelærer på Charlotteskolen i Hedehusene. Ruth Trier har også undervist på en skole i Grønland. Ruth har gennem årerne været en person, der har deltaget i det offentlige liv og er bl.a. formand for Kulturelt Samråd, hvor hun sidder i kunstudvalget. Ruth er også formand for kunst foreningen Humlen i Hedehusene.

 

Kaj Larsen: Onsdag den 22. februar 2017 fra kl. 15.00 til 17.00.

Kaj Larsen kommer fra området mellem Køge og Ringsted og er uddannet som tømrer og har siden læst til ingeniør.

Kaj har i sin tid som tømrer bl.a. været med til at bygge Stevns Fortet. Siden har han været ansat på Carlsberg som ingeniør.

Han har gennem mange år været meget interesseret i at videofilme. Kaj har filmet mange af de arrangementer, som Lokalhistorisk forening har lavet gennem tiden. Mange film har været vist på Blaakildegaard.

 

John Kehler: Onsdag den 29. marts 2017 fra kl. 15.00 til 17.00.

John Kehler er uddannet kommis og boede i København, men har siden prøvet mange ting i sit liv. John har været indenfor salg af småkager, paller med mere.

Alt dette sluttede dog, da han i 1983 købte en grusgrav i Sengeløse for en pris af 2 øl. Siden købte han mere jord, så der kunne udvindes mere grus.

I ca. 1992 flyttede John og hans hustru først til Vadsby og senere Sengeløse og boede dér indtil 2014.

 

Fortællerdagene afholdes på Taastrup Bibliotek, Taastrup Hovedgade 86. Husk tilmelding, der allerede nu kan gøres til alle tre fortællerdage. Se vejledning her.

  • Forårsturen udsat endnu en gang. 6. maj 2021
    Så skete det helt usandsynlige endnu en gang; vi må aflyse forårsturen til Vestfyn d. 12. maj. I dag har vi modtaget meddelelse fra Odense Domkirke om, at de på grund af Corona ikke kan have besøg af grupper på nuværende tidspunkt. Turen til Odense og Humlemagasinet kan derfor først gennemføres senere på året. For […]
  • Årsmødet 2021 er udsat endnu en gang. 29. april 2021
    Årsmødet flyttes til september 2021. Situationen omkring Corona-restriktionerne er fortsat udsikre. Derfor er det besluttet endnu en gang at udsætte årsmødet. Der kommer ny indkaldelse her på hjemmesiden og i juli udgaven af medlemsbladet.