Foreningen var med på frivillighedsdagene 2018

Foreningen var med på frivillighedsdagene i Hedehusene og i Taastrup.

Som andre aktive foreninger viste foreningen flaget på de to frivillighedsdage den 25. august i Hedehusene og den 1. september i Taastrup. Vejret var godt begge dage og mange besøgte boderne, og det blev til mange gode samtaler om foreningens arbejde.

På billederne ses Kristian Rohde Jensen og Fredy Olsen, der var i Hedehusene og Jørn Jordan-Knudsen og Ole Gram, der var i Taastrup.

 

 

Udgivet i Arrangementer | Tagget | Kommentarer lukket til Foreningen var med på frivillighedsdagene 2018

Taastrup Vandtårn 110 år

Vores 110 års fødselsdag den 1. september, blev fejret med rigtig mange besøgende i Vandtårnet, ialt var der 139 gæster oppe og nyde udsigten, og der var rigtig god sigt på dagen, så vi kunne se rigtigt langt og klart.

En del børn var også mødt frem, da vi kastede karameller ud fra toppen. Flere nød også en kop kaffe ved bordene, så det blev en rigtig god dag.

Vi har stadig to åbningsdage tilbage i denne sæson.

Så kom og nyd den flotte udsigt.

Lørdag den 6. oktober kl. 11-13 eller                                

fredag den 23. november kl. 18-20 ( Black Friday ) 

Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider.

Kontakt Fredy Olsen tlf. 51924416 eller mail < fredy@dbmail.dk >

Der er allerede aftalt besøg af fire 6. klasser fra Herstedvester skole den 25. og 26. september.

Hilsen Vandtårnsudvalget.

Udgivet i Vandtårnsudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Taastrup Vandtårn 110 år

Referat af bestyrelsesmøde 6. juni 2018

BESTYRELSESMØDE

 Dato: onsdag den 6. juni 2018 kl. 19.00

Sted: Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Jørn Jordan-Knudsen formand

Ole Gram næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Bodil Munck bestyrelsesmedlem

 

Fredy Olsen bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen bestyrelsesmedlem

Ib Sandahl suppleant

Margit Scharling Fohlmann  suppleant

 

Afbud:

 

 

 

 

Mødet var oprindeligt planlagt til afholdelse den 30. maj, men blev flyttet, da der var sammenfald med repræsentantskabsmøde på Kroppedal.

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referater fra 21. marts 2018, fra møderne før og efter årsmødet.
  2. Konstituering.
  3. Meddelelser fra formanden.
  4. Regnskab.
  5. Foredragsudvalget.
  6. Regnskab.
  7. Vandtårnsudvalget.
  8. Bladudvalg.
  9. Årsskrift.
  10. Arkivudvalg (Blaakildegaard)
  11. Hjemmeside.
  12. Kroppedal.
  13. Eventuelt.

Referat:

 

1    Godkendelse af referater fra 21. marts 2018, fra møderne før og efter årsmødet.

 Ikke alle medlemmer af bestyrelsen havde modtaget udkastene til begge referater. Årsagen var, at referat fra bestyrelsesmødet før årsmødet og referatet fra selve årsmødet ikke er blevet sendt til nye bestyrelsesmedlemmer. Udkastet til referat fra mødet efter årsmødet er den 23. marts udsendt til alle medlemmer af den nuværende bestyrelse.

Efter at alle tilstedeværende havde fået udleveret en kopi af udkastene til referaterne, blev referatet fra før årsmødet og referatet fra årsmødet godkendt uden bemærkninger.

Referatet fra mødet efter årsmødet blev godkendt med en enkelt rettelse: Bladudvalget består af to medlemmer, Carsten Junker og Jørn Jordan-Knudsen. Se også under pkt. 8.

2  Konstituering

Formanden foreslog, at Ole Gram fortsætter som næstformand, og Peter Mose som sekretær.

Det blev tilsluttet af en enig bestyrelse.

3  Meddelelser fra formanden.

Stikprøvekontrollen, som Fritid- og Kulturudvalget havde foretaget, var fadet positivt ud med godkendelse af foreningen.

Frivillighedsdagene afholdes d. 25. august Hedehusene og 1. september i Taastrup. Det blev besluttet, at vi deltager begge dage.

I Hedehusene er Fredy Olsen foreløbig ene om at stille op. Han ønsker hjælp til transport af udstillingsmateriellet.

I Taastrup falder dagen sammen med høstfest på Taastrup Hovedgade og Vandtårnets fødselsdag.

Ole og Jørn stiller op. Evt. også Margit.

Ved vandtårnet stiller Inge, Bodil, Fredy og Peter op. Der vil igen i år blive solgt vafler, kaffe mm..

Kommunen opretter et aktivitetskatalog, hvor alle foreninger kan være opført.

Aktiviteterne ved vandtårnet kunne være en ide at få med i kataloget.

Fredy Olsen tager kontakt til kommunen, for at undersøge, om det kan være relevant.

Mindestenen over Verner Emil Sørensen er blevet flyttet til den af os foreslåede placering. Den står nu på Høje-Taastrupstien i svinget ved Frøgårds Alle. Formanden har modtaget brev fra Hjemmeværnskommandoen, Vordingborg Kasserne, med meddelelse om, at genindvielsen af stenen finder sted d. 29. august 2018. Forventeligt kl. 17.00.

Som svar på brevet har formanden sendt en række spørgsmål om bl.a. hvem der bliver inviteret til genindvielsen. Der foreligger endnu ikke tilbagemelding fra Hjemmeværnet.

Da der er tvivl om, hvem der er ansvarlig for arrangementet og en eventuel restaurering (opmaling) af teksten på stenen, blev det besluttet, at vi afventer yderligere information, inden der tages stilling til, om vi skal yde tilskud til omkostningerne.

Den nye persondatalov stiller krav om, at vore medlemmer kan få oplyst hvordan og hvad vi registrerer om dem. En såkaldt Privatlivspolitik.

Fra Slægtsforskerforeningen har vi modtaget materiale, der forholdsvis let kan tilpasses vor forening.

Peter udarbejder forslag til privatlivspolitik for vor forening. Dokumentet kan efter godkendelse bringes i vort blad og på hjemmesiden.

4   Regnskab

Hanne og Jørn har nu begge de nødvendige adgange til netbanken, og de første betalinger er gennemført.

Regnskabet blev udleveret til alle. Der er stadig mange restancer for betaling af kontingent. Det blev henstillet, at der sendes rykker for ikke betalt kontingent omkring 1. september.

Medlemstallet fordelt på adresser blev efterlyst. Status d.d. er:

140 enkeltmedlemmer og 38 par. I alt 178 adresser. 216 medlemmer.

5   Foredragsudvalget

Fortællerhjørnet fortsætter. Biblioteket udarbejder en brochure om efterårets arrangementer i deres regi. Jørn har lavet interviews med de kommende fortællere, Søren D. Sørensen, Knud Anker Iversen og Lars Spatzek. Det skulle sikre en god foromtale af fortællerhjørnet i efteråret.

Kulturelt Samråd ønsker, at flere små foreninger søger tilskud til arrangementer. I dag er det ofte kunst- og musikforeninger, der løber med alle pengene. Derfor blev det foreslået, at efterårets foredragsholder kunne være professionel og, at der blev søgt om tilskud til honoraret.

Bestyrelsen fandt ideen god, og udvalget arbejder videre med muligheden.

6   Turudvalget.

Indledningsvis blev der del ros ud til turudvalget for en vel gennemført forårstur. Der blev samtidig stillet spørgsmål til det valgte busselskabs handelsmetoder.

Roskilde Bus/ Partybus er registreret under Partybus.dk ApS,:

Partybus.dk ApS – Ledreborg Allé 22 – 4000 Roskilde – CVR 38275771

Tlf.: +45 46 46 26 00 – Fax: +45 70 20 20 31 – info@partybus.dk – www.partybus.dk

Bank: Nykredit A/S – Kontonr 5491-0001719145 – SWIFT: NYKBDKKK – IBAN: DK5654910001719145

Umiddelbart er der ikke noget, som virker mistænkeligt i firmaets omtale eller markedsføring. Og vi fik den service vi havde forventet.

Til turen har vi fået §79 tilskud på kr. 9.700,-, hvilket gør, at regnskabet for turen balancerer fint.

Den kommende smuttur til Museet ved Vridsløselille er d. 30. september. Der er plads til 20 deltagere på turen.

Juleturen er d. 30. november og går til Køge Kirke. Det blev foreslået og vedtaget, at foreningen giver et tilskud til kaffen på Køge Museum.

7   Vandtårnsudvalget.

På trods af, at en åbnedag måtte aflyses, har besøgstallet i tårnet været godt i år. D. 2. juni i forbindelse med byfesten var der 69 besøgende, og i alt 144 har taget turen op i tårnet i år.

Aflysningen skyldtes at døren i toppen af tårnet var blevet låst. Kun få havde en nøgle, der passer. Låsen er nu kodet om, så alle vagter kan låse op. Hvem der har låst, er stadig et mysterium.

Fredy ønsker sit mobilnummer, 51924416, anført i bladet og andre steder, hvor han er oplyst som kontaktperson for vandtårnet.

Fredy arbejder på at få åbningsdagene nævnt i den månedlige aktivitetskalender.

8   Bladudvalget.

I forbindelse med udgivelsen af det seneste nummer af bladet havde Carsten Junker meddelt, at han ikke vil starte med en ny korrekturlæser. Derfor fortsætter bladudvalget med samme bemanding som før årsmødet.

Det næste blad udkommer i august. Deadline er 6. august.

9   Årsskrift.

Der arbejdes stadig med illustrationer, da de, der var, ikke var af god nok kvalitet.

10   Arkivudvalg. (Blaakildegaard)

Der blev spurgt til, om der også i år blev en Arkivernes dag. Ib oplyste, at arkivet i Taastrup bliver 50 år i år. Han vil derfor undersøge, om der bliver nogen markering af dette, evt. i forbindelse med Arkivernes dag.

Ib kunne endvidere fortælle, at der var sket to nyerhvervelser. Et maleri af maleren Mørkedal med motiv fra Baldersbrønde. Og en milesten, formegentlig en jysk 100 favnesten.

11.  Hjemmesiden.

Peter er fortsat ansvarlig for indholdet på hjemmesiden. Kun han, eller efter hans godkendelse, vor hjemmesidevært må lave ændringer på siden.

12   Kroppedal.

Der har været afholdt repræsentantskabsmøde på Kroppedal d. 30. maj. Jørn, Ole og Peter deltog.

Det blev oplyst, at museumsleder Lars Buus er fratrådt (blevet gået) og administrationschef Lene Torrild er konstitueret i hans sted. En dårlig økonomi med et underskud på 1 Mill. i 2017 kan komme til at betyde yderligere reduktion i medarbejderstaben. En ny strategi for udstillinger og aktiviteter skal gøre Kroppedal mere interessant for de besøgende, specielt skolebørn.

Bygningen af vikingebroen over St. Vejleå har netop vist, at mange skoleklasser finder vej til og deltager aktivt i byggeriet.

Den nuværende udstilling 99VSTGN vil blive afløst af en ny udstilling i efteråret.

13   Eventuelt.

Ole oplyste, at han får besøg af repræsentanter fra den lokalhistoriske forening i Herfølge. De vil evt. planlægge en studietur til Kroppedal mm..

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl. 22.05

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

Onsdag 5. sept. 2018

kl. 19-21

 

Onsdag 7. nov. 2018

kl. 19-21

Onsdag 16. januar 2019

kl. 19-21

 

Torsdag 21. marts 2019 kl. 18-19

Årsmøde kl. 19.30 Derefter bestyrelsesmøde

Bestyrelsesmøderne afholdes på Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Kulturcenteret, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat af bestyrelsesmøde 6. juni 2018

Genindvielse af mindestenen over Verner Emil Sørensen

Mindesten over Verner Emil Sørensen

Der er genindvielse af mindestenen onsdag d. 29. august 2018 kl. 17.00

Mindestenen over modstandsmanden Verner Emil Sørensen, der blev dræbt af tyskerne ved Kraghave blokpost d. 29. august 1944 under en aktion for at skaffe våben, er nu blevet flyttet fra det sted, hvor den oprindelig var placeret midt ude mellem baneskinnerne. Ved DSB’s hjælp er stenen nu blevet flyttet væk fra selve baneterrænet.

Modstandsgruppen havde forsøgt at stoppe et tog medførende våben, men der var for mange tyske vagter ombord på toget, så forsøget mislykkedes og Verner Emil Sørensen blev dræbt. De overlevende modstandsfolk flygtede og gemte sig efterfølgende i Thorslunde kirke.

Nu står mindestenen smukt på stien til Hedehusene og hjørnet af Frøgårds Alle, som Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening sammen med Høje-Taastrup Kommune driftsbyen har fundet passende.  Mindestenens tekst er blevet frisket op med ny sort maling og der er lavet et fint anlæg omkring stenen af driftsbyen.

Det er Hjemmeværnskommandoen fra Vordingborg, der står for mindehøjtideligheden.

Der vil være taler af Formand fra Mindefonden Christian Eugen-Olsen og borgmester Michael Ziegler og alle er velkomne til at overvære det.

Jørn Jordan-Knudsen

Klik på billederne, for at få dem i stor udgave.

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget , | Kommentarer lukket til Genindvielse af mindestenen over Verner Emil Sørensen

Referat fra bestyrelsesmøde d. 21. marts. Møde før årsmødet.

BESTYRELSESMØDE

 Dato: onsdag den 21. marts 2018 kl. 18.00

Sted: Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

 

Jørn Jordan-Knudsen formand

Ole Gram næstformand

Jens Damsgaard kasserer

Christian Friis Damgaard sekretær

 

 

Birgit Maria Lorenzen bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen  bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen bestyrelsesmedlem

 

 

 

 Ib Sandahl suppleant

Margit Scharling Fohlmann  suppleant

 

Afbud: Jens, Maria, Ib og Margit

 

Dagsorden:

 

  1. Godkendelse af referat fra 11. januar 2018
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab, inkl. orientering om stikprøvekontrol årsregnskab 2016
  4. Eventuel vedtægtsændring af §4 efter krav fra kommunen
  5. Valg:
  6. Kasserer Jens Damsgaard går pga. sygdom, ingen kandidat fundet. Ny kasserer skal vælges for 1 år (resten af Jens’ valgperiode).
  7. Bestyrelsesmedlemmer Christian Damgaard og Maria Lorenzen afgår. Nye kandidater er Bodil Munck og Fredy Olsen. Valgperiode 2 år.
  8. Suppleanterne Ib Sandahl og Margit Fohlmann vil gerne fortsætte. Valgperiode 1 år.
  9. Bilagskontrollant Lisbet Steffensen vil gerne fortsætte, men vil kun vælges for 1 år.
  10. Eventuelt

Referat:

 

  1. Godkendelse af referat fra 11. januar 2018

Rettelser/ændringer:

  1. 1 pkt. 2: ”Jørn og Peter deltager” > Formanden og yderligere én fra bestyrelsen deltager.
  2. 2 pkt. 5: ”5.000 kr.” > 2.000 kr.
  3. 3 pkt. 13: ”5.000 kr.” > 2.000 kr. ”be3styrelsesmedlem” > bestyrelsesmedlem

Herefter blev referatet godkendt med disse ændringer.

  1. Meddelelser fra formanden

Jens Damsgaard har meddelt, at han grundet sygdom fratræder som kasserer pr 5. januar 2018.

Medlemsbladets første 2018-nummer er blevet forsinket på grund af sygdom.

Arbejdet med årsskriftet bliver genoptaget efter påske.

Der var 43 tilhørere til Inger Mangors fortællehjørne på biblioteket i januar. Det var spændende at høre om Ingers mange oplevelser.

Til Laurids Christensen fortællehjørne i februar kom der langt flere tilhørere end det antal, som lokalet er beregnet til.  Laurids gentager sin fortælling på biblioteket efter påske. Det er den 18. april, og hertil er billetterne allerede revet væk.

  1. Regnskab, inkl. orientering om stikprøvekontrol årsregnskab 2016

Foreningens regnskab for 2016 er udtaget til stikprøvekontrol. Grunder kassererens sygdom har det ikke været muligt rettidigt at fremskaffe de forlangte oplysninger.  Kommunen har nu modtaget materialet og har udtalt tilfredshed med arbejdet. Bilagskontrollant Lisbet Steffensen og Dorthe Jordan-Knudsen har ydet værdifuld hjælp undervejs.

Kort gennemgang ved Peter Mose af årsregnskab 2017, som det fremstår i medlemsbladet 2018 nr. 1 s. 8.

  1. Eventuel vedtægtsændring af §4 efter krav fra kommunen

 

 

Formanden omtalte kommunens krav til foreninger, som ønsker kommunale tilskud, at:

  1. Vi skal kunne kende navnet på alle, der er medlemmer af foreningen.
  2. Kontingent pr. medlem skal være mindst kr. 100,-

Vi må således ikke mere have et husstands- eller parmedlemskab, hvor vi kun kender navnet på det ene af medlemmerne.

Formanden forslag til ny tekst var mailet til bestyrelsen den 14. marts, jfr. skemaet på s. 3.

Sekretærens forslag til ny §4 var mailet til bestyrelsen den 16. marts, jfr. skemaet på s. 3.

De to forslag blev drøftet, og bestyrelsen vedtog at fremlægge denne formulering af §4 til vedtagelse på årsmødet:

  • 4
    Medlemskab.

Som medlemmer kan optages alle interesserede.

Et medlemskab kan tegnes for enten en enkeltperson eller et par. Medlemskab for et par dækker to navngivne personer.

Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til et enkeltmedlemskab.

Nuværende formulering af §4: 218.03.14 Formandens forslag til ny tekst i §4:
§4
Medlemskab.
Som medlemmer kan optages alle interesserede.
Et medlemskab dækker en husstand.Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til et medlemskab. 
§4
Medlemskab.Som medlemmer kan optages alle interesserede.Et medlemskab kan tegnes for enten en enkeltperson eller et par. Medlemskab for et par dækker to navngivne personer. 

Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til et enkeltmedlemskab.

(Foreninger og andre, som modtager vort blad, men som ikke betaler kontingent, er ikke medlemmer). Kan eventuelt indføres.

 

Nuværende formulering af §4:

 

2018.03.16 Sekretærens forslag til ny §4:

 

§4
Medlemskab.
Som medlemmer kan optages alle interesserede.Et medlemskab dækker en husstand.Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til et medlemskab. 
§4
Medlemskab.Som medlemmer kan optages alle interesserede.Et medlemskab kan tegnes for en enkelt person eller for et par. Ved medlemskab for et par skal begge navne anføres.Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til et medlemskab for et par.

 

Da bestyrelsens forslag til denne vedtægtsændring ikke nåede at komme med i indkaldelsen til årsmødet, skulle den valgte ordstyrer indlede årsmødet med en gennemgang af dagsordenen og herunder gøre opmærksom på bestyrelsens forslag.

 

  1. Valg:

Aksel Kramer har indvilget i at stille op til valget af mødeleder.

Kasserer Jens Damsgaard går af pga. sygdom. Hanne Stampe Jensen har indvilget i at stille op til valget af ny kasserer for 1 år (resten af Jens’ valgperiode).

Bestyrelsesmedlemmer Christian Friis Damgaard og Maria Lorenzen afgår. Nye kandidater er Bodil Munck og Fredy Olsen. Valgperiode 2 år.

Suppleanterne Ib Sandahl og Margit Fohlmann genopstiller. Valgperiode 1 år.

Bilagskontrollant Lisbet Steffensen modtager genvalg, men vil kun vælges for 1 år.

Bilagskontrollantsuppleant Carsten Junker modtager genvalg for endnu et år.

 

6 Eventuelt

Intet til dette punkt

Mødet sluttede kl. 19.00

Referent:  Christian

 

Bestyrelsen  [KLYNGE]:      jordanknudsen@live.dk; peter.mose@privat.tele.dk; jdam@mail.dk;ole1gram@gmail.com; ingemsoerensen@hotmail.com; sandahls@privat.dk; Chrdamgaard@live.dk; jensine.fup@gmail.com; lisa@cascasgruppen.dk;  margit@fohlmann.dk

 

Udgivet i Bestyrelsen Internt, Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde d. 21. marts. Møde før årsmødet.

Referat fra årsmødet 21. marts 2018

Referat af Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forenings årsmøde

 Onsdag den 21. marts 2018 i

Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup. kl. 19.30

 Dagsorden:

  1. Valg af mødeleder
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget og fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  6. Valg
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

 

  1.  Valg af mødeleder: Aksel Kramer blev valgt. Aksel Kramer takkede for valget og konstaterede at årsmødet var lovligt indvarslet, idet han havde modtaget årsmødeindkaldelsen rettidigt via medlemsbladets februar-nummer. Mødeleder henledte medlemmernes opmærksomhed på en ændring af punkt 5 i den udsendte dagsorden, idet bestyrelsen nu fremkommer med et ændringsforslag. 
  2.  Bestyrelsen beretning:

Formanden Jørn Jordan-Knudsen aflagde denne beretning:

 

Bestyrelse:

Efter årsmødet blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor der blev nedsat de forskellige udvalg, som jeg kommer ind på lidt senere.

Det var et år hvor foreningen har afholdt både foredrag og ture, som har været godt besøgt, det er vi glade for i bestyrelsen. Der har været afholdt bestyrelsesmøder på Blaakildegaard.

Foredragsudvalg:

Foredragsudvalget har arrangeret to foredrag i år. Det første foredrag var med daværende provst, Steffen Ringgaard Andreasen, den 16. februar. Vi startede med at spise stegt flæsk og persillesovs. Der var 43 medlemmer til spisningen. Herefter gik Steffen i gang med at fortælle om Luther og reformationen. Det blev en meget spændende aften, hvor der blev stillet mange spørgsmål.

Vi har også afholdt et foredrag med Lars Spatzek, som fortalte om Hedehusene, det hed ”Ad Hedehusene til”. Vi startede med at spise gule ærter og pandekager og der var 41 medlemmer.

Lars fortalte om Hedehusenes opståen og vejen fra København gennem Hedehusene, hvor der var bomme for. Der skulle betales bompenge for at køre på denne vej, så det er ikke nyt, at der skal betales for at benytte vejstrækninger i dag. Der blev fortalt om Hedehusene Skoles placering, det var storbønderne i Baldersbrønde, der bestemte dette.

Der blev afholdt Fortællehjørnet i januar – februar og marts. Den første, der fortalte om sit liv, var Ruth Trier, så kom Kaj Larsen og John Keller, det blev til 3 gode fortællinger om deres liv. Ruth fortalte om sine oplevelser på Grønland, Kaj om sit virke på Carlsberg og John om at være grusgravsejer i Sengeløse.

Der skulle have været afholdt 3 Fortællerhjørnet i efteråret, men biblioteket skulle ombygges, så vi starter igen i januar 2018 med Inger Mangor.

 

Turudvalg:

Turudvalget arrangerede forårsturen, der gik til Kolding, den 25. maj for at se Koldinghus. Der var 47, der deltog i turen til Kolding. Vi startede i Taastrup kl. 8.15.   Alle var glade og vejret var godt og der blev skænket en lille én på vejen til Kolding. Da vi nåede frem, blev vi inddelt i hold og vi blev guidet rundt på Koldinghus, en meget fin gennemgang af Koldinghus. Vi så også særudstillingen af Prins Henrik`s  orientalske jadesamling. De mange figurer, som var udstillet, var helt fantastiske. Senere gik vi i restauranten i slotskælderen for at spise det store kolde tag-selvbord.

Der havde ikke været medlemmer nok fra vores forening til at fylde bussen, så vi spurgte Ældresagen, om nogle af deres medlemmer havde lyst til at tage med på vores tur, det havde de.

Turen hjem gik fint og vi sagde tak til Per Hammel for en god transport.

I september havde turudvalget arrangeret en smuttur til Kroppedal museum, hvor 11 medlemmer deltog. Museumsinspektør Mads Thernøe gennemgik udstillingen 99XVSTGN, der er meget spændende og Mads kunne fortælle en masse om de udstillede ting.

Foreningen havde fået en henvendelse fra Ældresagen, om vi var interesseret i at deltage i en tur til Rigsarkivet og det sagde vi ja til.

Det blev den 2. november, vi tog til Rigsarkivet. Vi blev alle guidet rundt på Rigsarkivet og da vi var færdige her, gik vi på Hviids Vinstue for at spise sen frokost. De fleste kørte med toget til København, for der var selvtransport.

Turudvalget havde også arrangeret juleturen, der i år gik til Herstedøster Kirke den 24. november, hvor 33 medlemmer deltog.

Præsten Lars Kruse fortalte om Herstedøster Kirke og om branden i 2009. Senere gik vi over i menighedslokalerne og drak kaffe. Her viste Lars Kruse mange fine billeder fra Herstedøster. Der var samkørsel.

 

Vandtårnsudvalg:

Vandtårnsudvalget har haft et godt år, hvor der har været åbent på fastlagte dage, men så har der været mange dage, hvor der har været åbent for foreninger, eller der er familier, der spørger om en tur i vandtårnet. Der har også været skoleklasser, som har tegnet vandtårnet.

På Frivillighedsdagen i Taastrup var vandtårnet også åbent, for det havde fødselsdag. Der blev bagt vafler og serveret kaffe. Der blev smidt flødekarameller ud fra tårnet. Den 24. november, hvor det var Black Friday, var der også åbent og der var mange, der lagde vejen forbi tårnet, jeg var der også med to børn fra den vej, jeg bor på.

Arkivudvalg:

Igen i år blev der afholdt Arkivernes dag den 11. november på Blaakildegaard, hvor omkring 40 borgere kom på besøg. Der blev stillet mange spørgsmål og de fleste kunne vi svare på.

Der blev serveret kaffe og så går snakken jo godt. Der blev vist Taastrup-film og der var rundvisning i udstillingerne af L.A. Ring – keramik og foreningerne.

Der har været mange henvendelser via foreningens hjemmeside, hvor man spørger om forskellige ting her i vores kommune.

Bladudvalg:

Medlemsbladet er udkommet med 4 numre i 2017. Jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at komme med indlæg til medlemsbladet. I skal ikke være bange for at skrive, vi skal nok hjælpe med et indlæg.

Frivillighedsdag:

På de 2 frivillighedsdage havde vi boder i Hedehusene og Taastrup henholdsvis den 26. august og 2. september. Der var mange, der besøgte vores bod for at få en snak om Taastrup. I den forbindelse blev der tegnet 3 nye medlemmer og det var godt vejr, så der var mange på Taastrup Hovedgade.

Årsskrift:

Årsskriftet er nu gået til en opsætter som skal layout på årsskriftet, men det er en mand med mange jern i ilden, så vi må se, hvornår det er færdigt.

Kroppedal:

Kroppedal har lavet en ny udstilling, 99XVTGN, som foreningen har besøgt sidste år, det er en meget spændende udstilling med 99 genstande fra Vestegnen, der er udstillet. Hvis der stadig er nogle, der ikke har set den, er det et besøg værd.

Foreningen:

Det har været et år, hvor vi har søgt at lave forskellige ting, bl. a. foredrag i foreningen og ture, som jeg har været inde på. Der har via hjemmesiden været henvendelser til foreningen om mange forskellige ting og det har været dejligt, at der er henvendelser udefra.

Der er nogle ting vi selv kan klare og andre ting vi sender ned til Lars Spatzek, Blaakildegaard og det er han også glad for at kunne løse.

Det har også været dejligt, at så mange medlemmer har deltaget i vores arrangementer og jeg glæder mig til endnu et nyt år.

Jeg vil også sige tak til bestyrelsen for det arbejde, der er blevet lagt i foreningen samt til de frivillige medlemmer, der deltager i Vandtårnet.

Jeg vil også gerne sige tak til to bestyrelsesmedlemmer som ønsker at udtræde, det er Maria Lorenzen og Christian Friis Damgaard.

Så vil jeg gerne have, at alle rejser sig og mindes de af vores medlemmer, der døde i år.

Ære være deres minde.

Bemærkninger til beretningen:

Otto Jacobsen: Henstillede at foreningen undgår tidsmæssige sammenfald med slægtsforskerforeningens arrangementer.

Formanden svarede, at man i videst muligt omfang undgår sådanne sammenfald. Men der kan opstå problemer med lokalelån, hvor foreningen skal ændre mødetidspunkt.

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

  1.  Regnskab: Grundet kasserer Jens Damsgaards alvorlige sygdom forestod Peter Mose Nielsen regnskabsfremlæggelsen. Jens Damsgaard fratrådte den 5. februar 2018. Årsregnskabet for 2017 er bragt i medlemsbladet nr. 1, februar 2018 (årg. 34). Foreningen har den 21. marts 209 medlemmer, heraf 32 par og 145 enkeltmedlemmer.

Bemærkninger til regnskabet:

Fredy Olsen: Finder en uoverensstemmelse mellem kontingentindtægt og medlemstal. Formanden henviste til den hidtidige kasserers sygdom. Med kort varsel måtte andre fra bestyrelsen træde til. Man appellerede til medlemmernes forståelse for, at der under disse omstændigheder optræder mindre unøjagtigheder.

Susan Saxosen: Hvorfor er der rabat for par? Peter Mose svarede, at et par kun modtager ét eksemplar af medlemsbladet, hvilket reduceret udgifter til trykning – eventuelt også til distribution i tilfælde af postudbringning.

Regnskabet blev godkendt med ansvarsfritagelse for bestyrelsen.

  1.  Budget og fastsættelse af kontingent:

Budgettet for 2018 er bragt i medlemsbladet nr. 1, februar 2018 (årg. 34) s. 8. Der fremkom ingen ønsker om kontingentændring.

Budgettet blev godkendt.

  1.  Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer:

Ny §4

Medlemskab.

Som medlemmer kan optages alle interesserede.

Et medlemskab kan tegnes for enten en enkelt person eller et par.

Medlemskab for et par dækker to navngivne personer.

Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages

med rettigheder svarende til medlemskab for en enkelt person.

Motivering: Foreninger, som ønsker at benytte kommunens lokaler og faciliteter og som eventuelt også ansøger kommunen om tilskud, skal fremover oplyse om navne og adresser på alle deres medlemmer. Det kræver kommunen fra nu af for at kunne støtte foreningsaktiviteter.

Bestyrelsens ændringsforslag kom under afstemning ved håndsoprækning. Der var eninghed om, at langt over de krævede 2/3 af de fremmødte medlemmer stemte for forslaget. Forslaget godkendt.

  1.  Valg:

Jørn Jordan-Knudsen, formand, valgt for 2 år

Hanne Stampe Jensen, kasserer, valgt for 1 år

Fredy Olsen, nyt bestyrelsesmedlem, valgt for 2 år

Peter Mose Nielsen, bestyrelsesmedlem, valgt for 2 år

Bodil Munck, nyt bestyrelsesmedlem, valgt for 2 år

Ib Sandahl, bestyrelsessuppleant, valgt for 1 år

Margit Scharling Fohlmann, bestyrelsessuppleant, valgt for 1 år

Lisbeth Steffensen, bilagskontrollant, valgt for 1 år

Carsten Junker Thomsen, bilagskontrollantsuppleant, valgt for 1 år

  1.  Indkomne forslag:

Der var ikke noget til dette punkt

 

  1.  Eventuelt:

Susan Saxosen: Ønskede oplyst hvorledes rejseudvalget havde fundet frem til prisen for at være med på forårsturen. Peter Mose svarede, at budget laves ud fra kostprisen. Derudover søger vi kommunen om tilskud. Vi kender ikke tilskuddets størrelse – om vi overhovedet får et.

Otto Jacobsen: ’Min’ forening har allerede fået besked fra kommunen om tilskud til rejseudgifter.

 

Formanden takkede Aksel Kramer for en professionel ledelse af årsmødet.

 

Årsmødet sluttede kl. 20.30.–

Efter årsmødet var der kaffe og kage, hvorunder Peter Mose i billeder og ord orienterede om forårsturen til Sofiero og Ângelholm torsdag den 10. maj 2018.

 

Referent: Christian Friis Damgaard

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Bestyrelsen Internt, Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat fra årsmødet 21. marts 2018

Referat fra bestyrelsesmøde den 21. marts. Efter årsmødet.

 

BESTYRELSESMØDE

 Dato: onsdag den 21. marts 2018 kl. 21.00

Sted: Kulturcenteret, Poppel Alle, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Jørn Jordan-Knudsen formand

Ole Gram næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Bodil Munck bestyrelsesmedlem

 

 

Fredy Olsen bestyrelsesmedlem

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem

Peter Mose Nielsen bestyrelsesmedlem

 

 

Afbud:

 

Ib Sandahl suppleant

Margit Scharling Fohlmann  suppleant

 

 

 

Dagsorden:

  1. Velkomst til nye medlemmer
  2. Nedsættelse af udvalg:
    Foredragsudvalg
    b. Turudvalg
    c. Vandtårnsudvalg
    d. Bladudvalg
    e. Årsskrift
    f. Hjemmesiden
    g. Kroppedal
    h. Blaakildegaard
  3. Eventuelt

 

Referat:

  1. Velkomst til nye medlemmer

De nye medlemmer af bestyrelsen Hanne Stampe Jensen, Bodil Munck og Fredy Olsen blev budt velkommen af Jørn Jordan-Knudsen.

Hanne Stampe Jensen er foreningens fremtidige kasserer.

 

  1. Nedsættelse af udvalg:

Udvalgsposterne blev fordelt således:

  1. Foredragsudvalg: Ole Gram, Jørn Jordan-Knudsen og Bodil Munck.
  2. Turudvalg: Inge Sørensen, Lisa Møldrup Ulriksen og Peter Mose Nielsen.
  3. Vandtårnsudvalg: Fredy Olsen.
  4. Bladudvalg: Carsten Junker og Jørn Jordan-Knudsen (Redaktør).
  5. Årsskrift: Jørn Jordan-Knudsen.
  6. Hjemmesiden: Peter Mose Nielsen
  7. Kroppedal: Jørn Jordan-Knudsen, Ole Gram og Peter Mose Nielsen (Suppleant).
  8. Blaakildegaard: Ib Sandahl

 

  1. Eventuelt

Deadline for næste udgave af medlemsbladet er 2. maj 2018.03.22

Alle blev opfordret til at komme med tekster til bladet. Peter Mose laver artikel om Hedehus-Teglværket.

 

Peter Mose opdaterer foreningsfolder og indmeldelsesblanket.

 

 

Mødet sluttede kl. 22.15

Referent:  Peter Mose

 

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

Onsdag 30. maj 2018

kl. 19-21

 

Onsdag 5. sept. 2018

kl. 19-21

Onsdag 7. nov. 2018

kl. 19-21

Onsdag 16. januar 2019

kl. 19-21

 

Torsdag 21. marts 2019  kl. 18-19

Årsmøde kl. 19.30 Derefter bestyrelsesmøde

Bestyrelsesmøderne afholdes på Blaakildegaard, Skolevej 54, 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Kulturcenteret, Poppel Alle, 2630 Taastrup.

Udgivet i Bestyrelsen Internt, Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde den 21. marts. Efter årsmødet.

Vandtårnets fødselsdag den 1. september.

Besøg i Taastrup Vandtårn

Kom og vær med vi fejrer tårnets 110 års fødselsdag

          Lørdag den 1. september kl. 10-16.

Der vil være borde og stole på pladsen foran tårnet. Der kan købes vafler, kaffe og the, og der er saftevand til børnene.

Vi kaster karameller ud fra tårnets top kl. 12 og 14

Samtidig er der høstfest og frivillighedsdage på Hovedgaden.                                                              

Så kom og hjælp os med at få en god dag, med mange besøgende, der kan nyde den flotte udsigt fra Tårnets top

 

 

Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider

Kontakt Fredy Olsen tlf. 51924416 eller mail < fredy@dbmail.dk >

Hilsen Høje Taastrup Lokalhistorisk Forening.

Vandtårnsudvalget.

 

Udgivet i Vandtårnsudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Vandtårnets fødselsdag den 1. september.

Husk at betale kontingent inden 1. juni.

Kontingentet for 2018 skal være betalt inden d. 1. juni jf. vore vedtægter:

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Kontingentet fastlægges på årsmødet. Kontingentet skal være betalt senest d. 1. juni. Betaling skal ske ved netbank, giroindbetaling, på posthus eller direkte hos kassereren senest 1. juni hvert år.

Kontingentet er kr. 15o,- for enkelt person og kr. 250,- et par.

Foreningens bankkonto:

Reg. nr. 5333    konto nr. 024 2689

Husk at angive navn og gerne medlemsnummer.

Udgivet i Bestyrelsen | Tagget | Kommentarer lukket til Husk at betale kontingent inden 1. juni.

Vejen til Vikingerne.

Bro og  vej til vikingerne  søndag den 3. juni kl. 13 – 16.

Vikingelandsbyen, Ledøjevej 35, Albertslund.

Alle er velkomne til at deltage i det flotte arrangement, hvor der er gratis adgang.

Se det flotte program:

          

Klik på billederne for at få et større billede.

Udgivet i Arrangementer, Kroppedal | Tagget | Kommentarer lukket til Vejen til Vikingerne.