Husk tilmelding til turen til Vestfyn

TUREN ER AFLYST !!! d.24.oktober pm

Turen går til Fyn

Der er stadig pladser på turen til Vestfyn. Den går  til Humlemagasinet, og den bliver også årets juletur.

Vi gør alt for at overholde alle anbefalinger omkring Covid-19. Der er håndsprit alle steder, også i bussen. Vi bærer mundbind i bussen og ved besøgt i Humlemagasinet. I bussen vil der være mindst 10 ubesatte sæder.

 

Humlemagasinet på Vestfyn byder altid på spændende udstillinger og arrangementer, så det er derfor helt naturligt, at målet for dette års forårstur fortsat er Humlemagasinet. I tiltro til, at de fleste restriktioner i forbindelse med coronavirussen er væk sidst på året, er det torsdag den 19. november turen gennemføres.

I november er der juleudstilling med ca. 10 pyntede juletræer og spændende dækkede juleborde og julepynt spændende fra det traditionelle til nye trends inden for juleudsmykning. Foruden de permanente spændende udstillinger i de ter museer; Sigfred Pedersen, Historiske Dukker og Humlemagasinets historie.

Forårsturen bliver også årets juletur. På vejen til Humlemagasinet besøger vi Odense Domkirke, Sankt Knuds Kirke,hvor vi får en guidet rundvisning. Kirken har navn efter Knud d. 4., der levede fra ca. år 1040 til 1086. Han var konge af Danmark i årene 1080-86 og fik senere tilnavnet “Den Hellige”. Byggeriet af kirken blev påbegyndt i slutningen af 1200-tallet. Den blev indviet den 30. april 1499.

Programmet for turen den 19. november er:

Kl. 07.30            Opsamling i Hedehusene ved stationen.

Kl. 07.45            Opsamling ved Taastrup station, Selsmosevej.

Kl. 10.00            Besøg i Odense Domkirke.

Kl. 12.00            Frokost i Harndrup Forsamlingshus.

Kl. 13.15            Humlemagasinet. Julemarked og udstillinger.

Kl. 16.15            Afgang fra Humlemagasinet

Kl. 18.00            Ankomst Taastrup og Hedehusene.

 

Tilmelding til turen kan ske fra den 15. september, Årsmødet, og frem til den 31. oktober.

Der plads til 50 deltagere.

Prisen for turen er kr. 450,-. Turen er primært for foreningens medlemmer. Dog kan også ikke-medlemmer deltage for kr. 550,-.

 

Tilmelding kan ske på årsmødet eller direkte til:

Inge Sørensen, 4399 3803 eller ingemsoerensen@hotmail.com

Peter Mose Nielsen, 2168 5790 eller peter.mose@privat.tele.dk

Lisa Møldrup Ulriksen, 5189 4500 eller lisamulriksen@gmail.com

Tilmeld gerne pr. E-mail.

 Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

Foto af Sankt Knuds Kirke: Arne Clausen.

Udgivet i Turudvalg | Kommentarer lukket til Husk tilmelding til turen til Vestfyn

Historie Caféen en succes

Agnete Dollerup fortalte levende om sit indholdsrige liv på den første Historie Café, som Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening arrangere.

Med 24 tilhører var alle pladser besat i lokalet på Taastrup Kulturcenter. Under Agnetes fortælling lyttede alle med stor interesse på hendes beretning om et meget spændende liv, som i næsten et halvt århundrede har være her i Høje-Taastrup Kommune.

I kaffepausen gik snakken livligt blandt alle fremmødte. I Historie Caféen er hyggeligt samvær en vigtig del af arrangementet.

Den 7. december bliver der mulighed for at lytte til Hanne Danielsen, der er direktør i Grennesminde. Og efter nytår afholdes endnu to Historie Caféer, hvor fortællerne er Klaus Torsbjerg Møller og Michael Ziegler.

Det er Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forenings håb, at mange vil komme og lytte til de spændende fortællinger. Tilmelding er dog nødvendig til foreningen.
Læs også “Historie Café”

Udgivet i Foredragsudvalg | Kommentarer lukket til Historie Caféen en succes

Kom med til den første Historie Café

Torsdag den 1. oktober kl. 18.30 har du mulighed for at være med til, at starte Historie Caféen.

Agnete Dollerup fortæller om sit spændende liv.

Det sker i Taastrup Kulturcenter. Poppel Alle 12.

Der serveres kaffe til alle.

Deltagerbetaling er  kr. 50,- for arrangementer med kaffe.

Prisen er for medlemmer af foreningen. For gæster er beløbet kr. 75,-.

Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb. Gerne på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

Tilmelding til de enkelte arrangementer kan ske til:

Bodil Munck                                 bodil.munck@webspeed.dk   Tlf. 4051 0707

Ole Gram                                       ole1gram@gmail.com              Tlf. 2449 1729

Eventuelle ændringer af mødested vil blive meddelt på foreningens hjemmeside.

Læs mere om de kommende Historie Caféer her.

Udgivet i Foredragsudvalg | Kommentarer lukket til Kom med til den første Historie Café

Medlemsblad oktober 2020

Så er medlemsbladet nr. 4, 2020 oktober på vej.

I bladet kan du bl.a. læse om

årsmødet, bestyrelsen og udvalg,

Espen, der har givet navn til vej, bebyggelse og institution,

Forårs-/juleturen

Historie Caféen,

 

 

Udgivet i Bladudvalg | Kommentarer lukket til Medlemsblad oktober 2020

Årsmødet 2020

PÅ ÅRSMØDE VALGTES NY FORMAND. Og foreningen får ny adresse.

 Årsmødet blev afholdt tirsdag den 15. september 2020 kl. 19.30

Sted: Taastrup Idrætscenter, Parkvej, 2630 Taastrup

 Dagsorden:

  1. Valg af mødeleder
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget og fastsættelse af kontingent
  5. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
  6. Valg
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

  Der var 30 stemmeberettigede medlemmer, som deltog i årsmødet.

 Referat:

 

  1. Valg af mødeleder

Bestyrelsen havde opfordret Jens Christophersen til at varetage opgaven som mødeleder. Årsmødet godkendte dette.

Indledningsvis kunne Jens konstatere, at årsmødet var indkaldt med den krævede varsel på 2 uger.

  1. Bestyrelsens beretning.

 Ole Gram gennemgik bestyrelsens beretning, som alle medlemmer har modtaget i Årsskrift 2019.

Da årsmødet i år afholdes sidst på året, informerede Ole også om de aktiviteter, som har været gennemført i 2020.

Beretningen blev godkendt.

  1. Regnskab

Regnskabet var udleveret til samtlige mødedeltagere. Hanne gennemgik regnskabet.

Regnskabet blev godkendt.

  1. Budget og fastsættelse af kontingent.

      Budget for 2020 var også uddelt til alle mødedeltagere.

Hanne orienterede om bestyrelsens beslutning om uændret kontingent i 2020: Udsættelsen af årsmødet fra marts til september.

Denne beslutning og budgettet blev godkendt.

  1. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

Det af et medlem foreslåede ændring af vedtægternes §5 for tydeliggørelse af, hvem der er stemmeberettiget på årsmødet, blev vedtaget.

Forslaget var på forhånd tilgængelig for alle medlemmer i juli udgaven af medlemsbladet og på hjemmesiden

Der blev stillet to spørgsmål til teksten i vedtægterne:

                      Hvorfor må der ikke stemmes ved fuldmagt?

Svar: Det er besluttet for mange år siden, måske med baggrund i, at et medlemskab dækkede en hel husstand. Ingen bestyrelse har fundet anledning til at ændre det.

                      Et medlem fandt teksten omkring medlemskab for foreninger, institutioner og virksomheder uklar.
Svar: Bestyrelsen vil vurdere teksten på kommende bestyrelsesmøde.

  1. Valg

På valg var:
 Jørn Jordan-Knudsen, formand                                   (modtog ikke genvalg)

Fredy Olsen,                                                             (modtog ikke genvalg)

Peter Mose Nielsen, bestyrelsesmedlem                     (villig til genvalg for 2 år)

Bodil Munck, bestyrelsesmedlem                               (villig til genvalg for 2 år)

Ib Sandahl, suppleant til bestyrelsen                           (villig til genvalg for 1 år)

Birgit Stubbe som suppleant til bestyrelsen               (villig til genvalg for 1 år)

Lisbeth Steffensen, bilagskontrollant                          (villig til genvalg for 1 år)

Alle, der var villige til genvalg, blev genvalgt.

Bestyrelsen foreslog Lisa Møldrup Ulriksen, som formand for foreningen.

                      Lisa blev valgt som ny formand for foreningen.

Da 2 medlemmer forlod bestyrelsen, søgte man blandt de fremmødte nogen, der var villig til at påtage sig en bestyrelsespost. Ingen meldte sig. Derfor bad man årsmødet godkende, at bestyrelsen måtte arbejde videre på at finde to nye bestyrelsesmedlemmer. Det blev godkendt.

Efter, at årsmødet var afsluttet, meldte Per Andersson sig villig til igen at være medlem af bestyrelsen.

  1. Indkomne forslag

  Der var ikke kommet nogle forslag ud over det under pkt. 5 nævnte.

 

  1. Eventuelt

Bestyrelsen benyttede lejligheden til endnu en gang at opfordre alle medlemmer til at oplyse en E-mail adresse.

Årsmødet sluttede med, at Lisa udtalte en tak til Jørn Jordan-Knudsen for hans store arbejde som formand siden 2009. Og takkede Fredy Olsen for hans arbejde i bestyrelsen, og Jens Christophersen for aftenens indsats som mødeleder.

Den nyvalgte bestyrelse
Per Andersson, Ole Gram, Ib Sandahl, Peter Mose Nielsen
Bodil Munck, Lisa M. Ulriksen, Inge Sørensen, Hanne Stampe Jensen
Birgit Stubbe havde ikke mulighed for at deltage på årsmødet.

Foreningens postadresse er fremover:

Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening
Skolevej 54, 2630 Taastrup

 

Udgivet i Bestyrelsen | Kommentarer lukket til Årsmødet 2020

Historie Café

I Historie Caféen skal vi lytte til mennesker med spændende historier og samtidig nyde en kop kaffe eller lidt god mad.

Vi har planlagt de fire første arrangementer i denne vintersæson og inviteret nogle personer til at fortælle deres historie om deres liv og gøren i Høje-Taastrup.

Den 1. oktober 2020         kl. 18.30 21.00   Agnete Dollerup,          

 Taastrup kulturcenter,  store sal, kaffe

Et pigebarn blev født – Det skete under D-day’s ‘Operation Overlord’ den første del af landgangen og bombetogterne fra de Allieredes side mod Hitlertyskland i Nordmandiet !

Det var under Tysklands besættelse af Danmark og det meste af Europa

Et pigebarn blev født søndag d. 11. juni 1944 på Frøkenerne Rosendahls Fødeklinik på Virum Torv, i Virum Sogn, Sokkelund Herred.

Hun blev døbt i Virum Kirke og fik navnet Agnete Ellen Arp-Hansen.

  • Stamtavlen på fædrene side går helt tilbage til Kirkebøgernes start.

På et tidspunkt i 1600 tallet, er der sørøverier i fjorden oppe under Norge med en hængning fra Galgebakken i Oslo til følge – det var en skidt karl, der her plettede anegalleriet.

  • Hun fik malergrej af sine kunstnerforældre på sin 4 års fødselsdag incl. staffeli, linolie og terpentin på firekantede glasflasker, der udsendte de skønneste dufte ! Nok en ‘sniffer’
  • Agnetes Mor fik en tragisk og smertefuld død efter 4 års sygdom med Leukæmi (hun ville ikke dø fra sin lille datter) og lange hospitalsophold på Usserød Sygehus og Hillerød Amtssygehus.
  • Agnete skiftede skole 11 gange på og tog til sidst Realeksamen fra Kaalund Kloster Kostskole i Kalundborg.
  • Allerede nu tegner der sig et liv med kreativitet, action, drama og spænding…..

 

– Jeg glæder mig til at skulle fortælle om en del af mit liv

De allerbedste hilsener Agnete Dollerup

 

 

Den 7. december 2020    kl. 18.30   Hanne Danielsen,        

 Taastrup kulturcenter, lokale 3, spisning

Hanne Danielsen, direktør, Grennesminde, har ”rørt” ved mange brancher. Bl.a. været TV vært, arbejdet for Nordisk Film og senere direktør for TV2 New Business Areas. Var medproducent af ”Robinson Ekspedionen”, og

har været på togt med Nordkaperen. I 2012 blev Hanne Danielsen direktør i Fonden Grennessminde.

Den 7. december kommer hun i Taastrup Kulturcenter og fortæller om sit spændende virke.

 

 

 

Efter nytår kan vi glæde os til…

Den 10. februar 2021       Klaus Torsbjerg Møller, Taastrup kulturcenter, lokale 3, kaffe

Den 7. april 2021              Michael Ziegler,               Taastrup kulturcenter, lokale 3, spisning

 

Der er begrænset deltagerantal, som fastsættes efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, ved alle arrangementerne.

Tilmelding til de enkelte arrangementer kan ske til:

Bodil Munck                                 bodil.munck@webspeed.dk   Tlf. 4051 0707

Ole Gram                                       ole1gram@gmail.com              Tlf. 2449 1729

Deltagerbetaling er kr. 125,- for arrangementer med spisning og kr. 50,- for arrangementer med kaffe.

Prisen er for medlemmer af foreningen. For gæster er beløbet kr. 150,- hhv. kr. 75,-.

Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb. Gerne på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

Eventuelle ændringer af mødested vil blive meddelt på foreningens hjemmeside.

 

Udgivet i Foredragsudvalg | Kommentarer lukket til Historie Café

Forårsturen er blevet til en juletur

TUREN ER AFLYST !!! 24.oktober pm

Turen går til Fyn

Forårsturen var planlagt, men måtte udskydes. Den går stadig til Humlemagasinet, og den bliver også årets juletur.

Humlemagasinet på Vestfyn byder altid på spændende udstillinger og arrangementer, så det er derfor helt naturligt, at målet for dette års forårstur fortsat er Humlemagasinet. I tiltro til, at de fleste restriktioner i forbindelse med coronavirussen er væk sidst på året, er det torsdag den 19. november turen gennemføres.

I november er der juleudstilling med ca. 10 pyntede juletræer og spændende dækkede juleborde og julepynt spændende fra det traditionelle til nye trends inden for juleudsmykning. Foruden de permanente spændende udstillinger i de ter museer; Sigfred Pedersen, Historiske Dukker og Humlemagasinets historie.

Forårsturen bliver også årets juletur. På vejen til Humlemagasinet besøger vi Odense Domkirke, Sankt Knuds Kirke,hvor vi får en guidet rundvisning. Kirken har navn efter Knud d. 4., der levede fra ca. år 1040 til 1086. Han var konge af Danmark i årene 1080-86 og fik senere tilnavnet “Den Hellige”. Byggeriet af kirken blev påbegyndt i slutningen af 1200-tallet. Den blev indviet den 30. april 1499.

Programmet for turen den 19. november er:

Kl. 07.30            Opsamling i Hedehusene ved stationen.

Kl. 07.45            Opsamling ved Taastrup station, Selsmosevej.

Kl. 10.00            Besøg i Odense Domkirke.

Kl. 12.00            Frokost i Harndrup Forsamlingshus.

Kl. 13.15            Humlemagasinet. Julemarked og udstillinger.

Kl. 16.15            Afgang fra Humlemagasinet

Kl. 18.00            Ankomst Taastrup og Hedehusene.

 

Tilmelding til turen kan ske fra den 15. september, Årsmødet, og frem til den 31. oktober.

Der plads til 50 deltagere.

Prisen for turen er kr. 450,-. Turen er primært for foreningens medlemmer. Dog kan også ikke-medlemmer deltage for kr. 550,-.

 

Tilmelding kan ske på årsmødet eller direkte til:

Inge Sørensen, 4399 3803 eller ingemsoerensen@hotmail.com

Peter Mose Nielsen, 2168 5790 eller peter.mose@privat.tele.dk

Lisa Møldrup Ulriksen, 5189 4500 eller lisamulriksen@gmail.com

Tilmeld gerne pr. E-mail.

 Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

 

Foto af Sankt Knuds Kirke: Arne Clausen.

 

Udgivet i Turudvalg | Tagget , | Kommentarer lukket til Forårsturen er blevet til en juletur

Husk Smuttur til Historiestien i Hedehusene

Der er stadig plads til flere deltagere på smutturen til Historiestien i Hedehusene tirsdag den 25. august.

Det er arkivar Lars Spatzek, der vil gøre os klogere på den historiske udvikling i Hedehusene når vi vandrer ad Historiestien i Kulturparken.

Læs mere om stien, turen og tilmelding på dette link.

Udgivet i Turudvalg | Tagget | Kommentarer lukket til Husk Smuttur til Historiestien i Hedehusene

Sæsonåbning i Taastrup Vandtårn

Så starter en ny forsinket sæson grundet < covid 19> i Taastrup Vandtårn, første åbningsdag er

Foto Peter Mose

Lørdag den 1. august kl 11.00- 13.00.

Vi håber også i år at mange vil besøge os, sidste år var der 431 gæster, som så udsigten fra toppen. Vi holder åben den første lørdag i hver måned, frem til og med oktober kl. 11,00-13,00.

5.september er der åbent fra kl. 10.00 til 16.00, da vi både fejrer Tårnets 112 års fødselsdag, frivillighedsdag og fest på Hovedgaden.

Vi har også aftenåben fredag den 27. november kl 18.00- 20.00, på Black Friday.

Desuden kan små og store grupper kontakte os, for besøg på andre tider.

Hilsen Høje Taastrup Lokalhistorisk Forening.

Vandtårnsudvalget.

Fredy Olsen

Tlf. 51 92 44 16
fredy@dbmail.dk

Udgivet i Vandtårnsudvalg | Tagget , , | Kommentarer lukket til Sæsonåbning i Taastrup Vandtårn

Referat fra bestyrelsesmøde den 16. juni 2020

BESTYRELSESMØDE

 Dato: tirsdag den 16. juni 2020 kl. 18.00

Sted: Mødelokalet, Snerlehaven 26, 2630 Taastrup

 

 Bestyrelsen

Ole Gram næstformand

Hanne Stampe Jensen kasserer

Inge Sørensen bestyrelsesmedlem

Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem

 

Peter Mose Nielsen sekretær

Bodil Munck bestyrelsesmedlem

Fredy Olsen bestyrelsesmedlem

Ib Sandahl suppleant

 

Afbud:

Jørn Jordan-Knudsen formand

Birgit Stubbe  suppleant

 

 

 Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra 16. april 2020
  2. Meddelelser fra formanden
  3. Regnskab
  4. Foredragsudvalget
  5. Turudvalget
  6. Vandtårnsudvalget
  7. Frivillighedsdag
  8. Blaakildegaard
  9. Hjemmesiden
  10. Årsmøde 2020.
  11. Kroppedal
  12. Årsskrift
  13. Bladudvalg
  14. Vision
  15. Eventuelt

 

Referat:

 1. Godkendelse af referat fra 16. april 2020

Referatet blev godkendt. Der var modtaget en bemærkning til teksten i pkt. 2. Alle fandt dog opfordringen om løbende information bestyrelsesmedlemmerne imellem, når den enkelte modtog informationer, som vedrørte foreningen, korrekt og vigtig. Specielt i en tid, hvor det ikke var muligt at mødes til normale foreningsarrangementer.

  1. Meddelelser fra formanden.

Formanden havde modtaget informationer om:

Nedlukning af kulturhusene pga. coronaen.

Nedlukning af Kroppedal og herunder Blaakildegaard pga. coronaen.

Informationer om retningslinjer fra kulturhusene efter genåbningen.

Information fra Frivillighedsdagen om ændret dato i Hedehusene.

Formanden har modtaget opkrævning på kontingent til Frivillighedsdagen. Er videresendt til kassereren.

Formanden meddeler, at han ikke selv kan deltage i Frivillighedsdagen.

Mere information om de modtagne meddelelser under de aktuelle punkter i dagsordnen.

 3   Regnskab.

Regnskab for 2020 frem til mødedato blev uddelt. De allerfleste medlemmer har betalt kontingent til tiden. Kun 10 medlemmer er i restance. Tiltaget med kuponen, som indlæg i apriludgaven af medlemsbladet har vist sin virkning. Regnskabet udviser dog stadig et underskud.

 4   Foredragsudvalget

Der er stadig uvished om Fortællehjørnet og den indgåede aftale med biblioteket om gennemførelse af arrangementerne i efteråret.

Det aftaltes derfor, at Bodil og Ole tager kontakt til biblioteksleder Heidi allerede d. 17. juni.

Alt efter udfaldet af mødet med Heidi indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde.

5   Turudvalget

Forårsturen bliver gennemført den 19. november, og bliver en kombination af forårstur og juletur. Odense Domkirke indgår derfor i turen. Prisen er sat til kr. 450,- for medlemmer og kr. 550,- for andre.

Der er arrangeret smuttur til Historiestien i Hedehusene d. 25. august. Lars Spatzek er guide.

Vandtårnsudvalget

Vandtårnet er endnu ikke åbnet. Fredy tager kontakt til Lars Spatzek for at drøfte nødvendige tiltag i forhold til coronaen.

Fredy foreslog, at der opsættes en håndvask. Mulighederne for dette drøftes ligeledes med Lars.

Hvis det bliver muligt, vil tårnets fødselsdag blive fejret d. 5. september, samme dag som frivillighedsdag i Taastrup.

PS! Jf. annoncering på Bibliotekets hjemmeside er der arrangeret ”Eventyr i vandtårnet” kl. 10.00 – 10.45.

Frivillighedsdag

Frivillighedsdagen har sendt invitation til deltagelse i Taastrup d. 5. september og i Hedehusene d. 12. september.

Der var enighed om, at vi deltager begge steder. Peter giver besked til Frivillighedsdagen.

Blaakildegaard

Der er nu igen normalt åbent på arkivet. Tirsdag og torsdag, samt første lørdag i måneden. Der er ferielukket hele juli måned.

Spejderarkivet er godt i gang med indflytningen. Ib foreslog, at en indvielse kunne kombineres med Arkivernes Dag, som i år er d. 14. november.

Ib gjorde også opmærksom på et værk af Henrik Wivel om L.A.Ring. Tre billeder fra Blaakildegaard er omtalt i værket. Ib nævnte også og de mange muligheder der er for at finde oplysninger om dekorations- og glasmaleren C. N. Overgaard og dennes værker på Internettet.

 Hjemmesiden

Fungerer som normalt. Alle, som har tilmeldt sig nyhedsbrev via hjemmesiden modtager det.

10  Årsmøde 2020.

 Årsmødet afholdes den 15. september. Der er reserveret lokale i Taastrup Idrætscenter.

Der er plads til at give den nødvendige afstand imellem deltagerne i det forholdsvis store lokale.

Ole bestiller kaffe og kage til deltagerne, samt forplejning i forbindelse med bestyrelsesmødet før årsmødet.

Indkaldelse til årsmødet sendes til alle medlemmer i juli udgaven af medlemsbladet, samt på foreningens hjemmeside.

Regnskabet uddeles til deltagerne på årsmødet, og vil også blive tilgængeligt på foreningens hjemmeside.

Ole tager også kontakt til Jens Christophersen, som bestyrelsen foreslår til mødeleder på årsmødet.

11  Kroppedal

Ole og Peter har modtaget henvendelse fra Kroppedal om fortsat deltagelse i repræsentantskabet. Ole overlader sin plads til Lisa, og meddeler Kroppedal dette.

12  Årsskrift

Arbejdet med Årsskrift 2020 er så småt i gang. Efter sommeren fortsætter arbejdet.

13  Bladudvalg

Juli 2020 udgaven af medlemsbladet er klar til trykning.

Kristian Rohde Jensen har igen meldt sig som uddeler.

14  Vision

Det ønskede møde med Lars Spatzek forsøges gennemført d. 30. juni.

 15 Eventuelt

Ole havde på biblioteket fået information om en aktivitet og udstilling i forbindelse med kulturugen.

Biblioteket opfordrer borgerne i Høje-Taastrup Kommune til at fortælle om et sted, de holder meget af.

 

Referent:  Peter Mose                                                                                                                                                                                                   Mødet sluttede kl. 20.55

 

 

Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:

 

 

Tirsdag15. september

Kl. 18.00

Årsmøde kl. 19.30

 

.Tirsdag 12. januar 2021. kl. 18.00

 

.

 

Bestyrelsesmøderne afholdes på Mødelokalet, Snerlehaven 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Taastrup Idrætscenter, Parkvej, 2630 Taastrup.

Udgivet i Referater | Tagget | Kommentarer lukket til Referat fra bestyrelsesmøde den 16. juni 2020