Juleturen 2015

Rønnevangskirken 1BESØG I RØNNEVANG SOGN OG KIRKE FREDAG DEN 27. NOVEMBER KL. 13

Taastrup Hovedgade 150

 

Kirketuren går i 2015 til Rønnevang kirke. Selvom det er den yngste folkekirke i kommunen, så har den dog allerede en interessant historie. Rønnevang sogn blev i 1976 udskilt fra Taastrup Nykirke sogn og den nye kirke taget i brug. Lige fra begyndelsen af blev arkitekt Holger Jensens funktionelle kirkebygning kritiseret for at være for jævn og for kedelig. Kirkerummet blev således sammenlignet med en dagligstue. Der var ved årtusindskiftet tilvejebragt midler til en gennemgribende ombygning af kirken, og den 13. marts 2005 blev kirken genåbnet. At træde ind i det nye kirkerum er som en åbenbaring. Det er nu lyst, stort og stemningsfuldt. Og så er der skabt udenomsplads til en række aktiviteter og gøremål.

 

steffenProvst Steffen Andresen, der blev præst i Rønnevang i 1992, har været med hele vejen før, under og efter kirkens ombygning og renovering, og det er derfor en glæde, at det netop er Steffen, der tager imod os den 27. november og fortæller om sognets og kirkebygningens historie. Han vil ligeledes fortælle om alle de forskellige aktiviteter, som ud over de traditionelle kirkelige handlinger, karakteriserer en moderne kirke tæt på en storby. – Der bliver også lejlighed til en kort rundtur på kirkegården, hvor vi får vist forskellige former for begravelse og bisættelse.

 

Der er fælles kaffebord til en pris af 40 kr. pr deltager. Tilmelding til turudvalget senest den 23. november.

rønnevangskirken 2

 

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Turudvalg og tagget . Bogmærk permalinket.