Historie Cafe’ med overraskelse

Årets første Historie Cafe’ bød på en overraskelse, da det var første gang et maleri af L.A.Ring blev vist offentligt.

Trine May Knudzen fortalte levende med udgangspunkt i kunstmaler L.A.Ring billeder med motiver fra Fløng, Baldersbrønde, Hedehusene og Høje Taastrup. Med sig havde Trine en gæst. Det var Kaj, som var ejer af et L.A.Ring maleri fra 1907. Et arvestykke fra Kajs bedsteforældre.  Det var første gang maleriet blev vist offentligt. På billedet ses en ung pige forlade Fløng kirkegård. På mang e måder et modstykke til hans billede fra 1904, “På kirkegården i Fløng”, hvor en ældre kone sidder på en bænk inde på kirkegården.

 

Der var naturligvis mange spørgsmål, og snakken gik lystigt imens kaffen blev nydt. En rigtig god oplevelse for de godt 30, som var mødt til arrangementet.
Hvis du ikke allerede har læst Trine May Knudzens artikel “Stemningslandskab eller rendyrket realisme” i Årsskrift 2015 – 2018, så kan det anbefales.

Klik på billederne og se dem i større udgave.
Foto: Bjarne Larsen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg og tagget . Bogmærk permalinket.