Det var to gode fortællinger.

Der var fulde huse til Axel Johansens foredrag om Genforeningen og til Else Triers beretning på Fortællerhjørnet.

Den 21. januar var det Axel Johansen fra Museum Sønderjylland som levende fortalte om Genforeningen 1920. Hvorfor grænsen til Tyskland blev der hvor den er, og hvad det har haft af betydning for udviklingen og livet nord og syd for grænsen. Det blev en god aften for alle tilhørere, der fik historien om Genforeningen fortalt set med nutidens øjne.

På Fortællerhjørnet den 29. januar var det Else Trier, der med udgangspunkt i sine bøger om historien i Høje-Taastrup Kommune og Blåkildegård, der fortalte om sit liv og virke i Taastrup. Det blev som altid med Else Trier til en spændende fortælling, der gav alle tilhører en god oplevelse.

Alle foto Bjarne Larsen. Klik på billederne for at se dem i stor udgave.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg. Bogmærk permalinket.