Med vandrestøvler i Historie Cafe’

Ikke mange havde vel vist hvor meget udstyr der skal med på vandreturen.

Det fik alle deltagere et godt billede af, da Jørgen Rygaard levende og med humor fortalte om sit liv og mange bjergvandringer og marcher.

Opvokset i den centrale del af København, hvor han i en ung alder blev spejder og lagde den første kim til glæden ved vandreture i naturen. Senere gav en ferietur til Østrig mulighed for en vandretur op i højderne. Nu var interessen og glæden ved at bestige bjerge skabt. Det er blevet til mange bjergvandringer sidenhen, til de højeste bjerge i bl.a. Kaukasus og Afrika.

Og så de mange marcher på Hærvejen, i Nejmegen og mange andre steder. Det er blevet til rigtig mange kilometer igennem årene. Jørgen er naturligvis også med når ”Tåspidserne” har sine ugentlige træningsture her i lokalområdet.

Som sagt, det kan kræve en del udstyr at vandre i naturen. Foruden det rigtige fortøj og regnslag, så havde Søren medbragt ca. 30 kg udstyr. Der var alt fra frysetørret mad til en lun sovepose. Og det hele blev rundet af med en demonstration af, hvor let det er at lave et hyggeligt sted at sove ved hjælp at et regnslag en snor og et træ. Træet var i dagens anledning erstattet af et kosteskaft.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg og tagget . Bogmærk permalinket.