Borgmesteren fortalte i Historie Cafeen.

Der var kun plads til 40 personer i lokalet, hvor alle hørte Michael Ziegler fortælle om sit liv i Taastrup og opgaven som borgmester i Høje-Taastrup kommune.

Foto Ole Gram

Den første valgplakat. Foto Per Andersson.

Michael Ziegler fortalte levende og åbenhjertigt om sin barndom, opvækst og liv, der med undtagelse af fire år altid har været med adresse i Taastrup. De fire år udenfor byen skyldtes at hans far fik en opgave i Bruxelles for det daværende EF. Interessen for politik var vakt tidligt, og allerede inden ingeniørstudiet var færdigt, blev han i 1989, som den yngste, medlem af byrådet. Og i 2006 blev han valgt som borgmester. En post han har bestredet lige siden.

Det var en meget personlig beretning vi fik om de glæder og udfordringer, som borgmesterposten giver. Og i en kommune i rivende udvikling, både med nye boligområder og erhverv, er der altid en fyldt kalender og lange arbejdsdage.

Til afslutning fortalte Michael Ziegler om planerne for udviklingen af kommunen i de kommende år. Specielt de nye boligområder i Høje Taastrup C og Nærheden spiller en stor rolle. Begge områder ligger nær en station, der bygges højt og tæt, og der bliver en blanding af boliger, erhverv og serviceinstitutioner, så der døgnet rundt vil være liv. Andre steder, bl.a. på den grund hvor det nuværende rådhus ligger, er tænkt udlagt til lav bebyggelse, parcel- eller rækkehuse. Parallelt med nybyggerierne vil en del af de utidssvarende boliger, som Taastrupgård og Blåkildegård, bliver erstattet af andet byggeri.  I løbet af få år vil der være over 60.000 indbyggere i kommunen. Så der er nok af opgaver at tage fat på for borgmester og byråd.

Foto Ole Gram

 

Foto Per Andersson

 

 

Foto Ole Gram

 

 

 

Det blev en rigtig god aften. En stor tak fra foreningens formand, Lisa M. Ulriksen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Foredragsudvalg og tagget . Bogmærk permalinket.