Bestyrelsens beretning for 2022

Bestyrelsens beretning for 2022 givet af foreningens formand Lisa Møldrup Ulriksen på årsmødet 2023

 

Jeg vil starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årsmøde 2023, vi er rigtig glade for at se så mange fremmødte.

Der har igennem året været gang i foreningen, og vi mærker en stor interesse for hvad vi i bestyrelsen ”finder på”, og tak for det.

 

Medlemmer

Foreningen vokser stødt og roligt, og vi er rigtig glade for at der kommer nye medlemmer. I 2022, kom der 14 nye medlemmer, året for 2021 kom der 21 medlemmer, men vi vil rigtig gerne have mange flere med, så kender i nogen, så fortæl endelig om os, vores gode foredrag og gode ture.

 

Foreningens 60 års jubilæum

 Forening 60 års fødselsdag blev markeret den 12. november på Blaakildegaard, med en meget flot jubilæums bog, en meget stor tak til forfatterne for den utrolig flotte bog. Dette blev afholdt, samtidig med arkivernes dag, hvor også foreningens årsskrift havde officiel udgivelsesdag. Det blev en rigtig hyggelig dag, med mange fremmødte. Foreningen bød på lagkage og ”bobler”.

 

Frivillighedsdagen

Vi var også i år repræsenteret med en bod i Taastrup den 27. august, og i Hedehusene den 3. september, og der var mange der gerne ville snakke med os. Og som forrige år var det regn i Taastrup og flot sommervejr i Hedehusene.

Smuttur til Roskilde Kloster.

Den 29. maj 2022, var vi på en smuttur til Roskilde kloster. Det var en rigtig god tur, med en super god guide, der virkelig fortalte levende og spændende om den tid hvor det husene munke og senere adelige frøkner. Vi fik også en tur rundt i klosterhaven, hvor guiden fortalte os rigtig meget.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Sommer tur til 2022

Den 25. august var vi på en forsinket forårstur. Vi startede med opsamling i Taastrup og Hedehusene. Vi startede med kaffe og en lille en i bussen. Turen gik til Maribo Domkirke, hvor vi fik en rigtig god rundvisning, og fik fortalt en masse om den utrolig smukke kirke.

Herefter gik turen til Oreby kro, hvor vi fik en rigtig dejlig frokost, og så var vi klar til at drage videre. Det næste stop på turen var

Ejegod Mølle og tilhørende legetøjsmuseum, og her var der mange spændende ting og se på. Eftermiddagskaffen og kage blev indtaget på torvet, Herefter gik turen tilbage til Hedehusene og Taastrup. Det var en rigtig hyggelig tur, og med godt vejr.

Juleturen 2022

Den 18. november gik juleturen i år til Ansgar Kirke i Hedehusene, hvor præst Jacob Schilling fortalte om kirken med 101 år på bagen, en af landets yngste kirker.

Eftermiddagen sluttede med kaffe i Sognegården.

 

Vandtårnet

Der har som altid været gang i vandtårnet, og med mange besøg, nissen var som altid på plads i december måned, på vej ned/eller op af torvet.

Foredrag i foreningen

Der har været nogle rigtig gode foredragsholdere i årets løb, og med rigtig mange der gerne har villet høre vores foredrag. Følgende har holdt foredrag:

Trine May Knutzen (Om L.A.Ring)       

Jørgen Nielsen (Om Roskildekroen )

Per Leo Jeppesen (Om sager fra Politiet )

Lars Spatzek (Om Taastrup )

Og vi har allerede her i 2023 haft fornøjelse af foredrag med

Claus Nielsen (Om Veteranbanen i Hedeland )

Tina Phil (Om Tina´s Pølser / Pølsevognen )

Der har ved alle vores foredrag været mange tilhører, og det har været nogle rigtig gode foredrag.

Medlemsbladet

Jeg vil også fremhæve vores medlemsblad, det er altid en fornøjelse at få det leveret, med mange spændende historier, og tit noget man ikke anede selv om man har boet i kommunen i mange år, en stor tak til forfatterne.

Og en stor tak til vore uddelere af bladene.  Den tid og energi de yder kommer alle medlemmer til gode.

Boggave

Et af foreningens mangeårige medlemmer, Kurt Nielsen, havde skrevet historien om postvæsnet i Taastrup, og udgivet den i en flot bog, som alle medlemmer af foreningen fik et eksemplar af.

Tak til Kurt Nielsen for den flotte gave.

Hjemmesiden

Til slut vil jeg nævne foreningens hjemmeside, www. htlokalhistorisk.dk, som i årets løb fik et helt nyt udseende. Det var et udslag af ”den teknologiske udvikling”. Ikke et ønske fra vor side. Det har givet Bjarne Larsen ekstra arbejde. Også stor tak til ham.

 

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsen, Referater. Bogmærk permalinket.