Historie Cafe’en har første arrangement den 10. februar

Glæd dig til et par spændende fortællinger i Historie Cafe’en.

Den 10. februar  kl. 18.30  Lise Wied Kirkegaard,     Taastrup kulturcenter, lokale 3, kaffe.

Dyrlæge Erik Eriksens erindringer fortalt til Lise Wied Kirkegaard. Der skydes – men ikke med skarpt er titlen på en bog, som blev resultatet af mødet med Erik Eriksen. Bogen er netop udkommet i november 2020.

Lise mødte første gang dyrlæge Erik Eriksen i forbindelse med en researchopgave i 2012, men hendes store interesse og sikre fornemmelse for såvel den gode historie som mennesket bag sendte hende retur til Eriksen for at få de utrolige fortællinger om folk og fæ nedskrevet til eftertiden. Specielt den første del af bogen har mange beretninger med relation til vor lokalhistorie.

Lise Wied Kirkegaard (f. 1963) er uddannet jurist og har en Master i Professionel Kommunikation. Lises første bog, Frans Marcher – en jagtlegende fortæller, udkom i 2018.

Læs mere om bogen Der skydes – men ikke med skarpt i januar bladet eller her.

 

 

 

Den 7. april 2021   kl. 18.30           Michael Ziegler,      Taastrup kulturcenter, lokale 3, spisning.

Civilingeniør, borgmester, KL-chefforhandler, veteranbils-fan, katteelsker og sommerhusejer. Michael Ziegler har mange facetter og interesser, og han er frem for alt en mand, der sætter sit aftryk på verden omkring ham. Med sine snart 15 år som borgmester er dette aftryk især sket lokalt i Høje-Taastrup.

Den meget populære borgmester har oplevet både medvind, modvind og sidevind i sit politiske arbejde, og han vil til foredraget fortælle om de generelle fremtidsplaner for kommunen. Han vil komme ind på nogle af de store byudviklingsprojekter, som har præget hans periode som borgmester. Herunder hvilke tanker der er for infrastruktur og sammenhæng med den øvrige del af kommunen, og bevarelsen af de mange skønne grønne områder og hyggelige landsbyer.

 

Tilmelding til de enkelte arrangementer kan ske til:

Bodil Munck                       bodil.munck@webspeed.dk   Tlf. 4051 0707

Ole Gram                            ole1gram@gmail.com       Tlf. 2449 1729

Deltagerbetaling er kr. 125,- for arrangementer med spisning og kr. 50,- for arrangementer med kaffe.

Prisen er for medlemmer af foreningen. For gæster er beløbet kr. 150,- hhv. kr. 75,-.

Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb. Gerne på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

Eventuelle ændringer af mødested vil blive meddelt på foreningens hjemmeside.

Der er begrænset deltagerantal, som fastsættes efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, ved alle arrangementerne.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Foredragsudvalg. Bogmærk permalinket.