BESTYRELSESMØDE
Dato: tirsdag den 16. juni 2020 kl. 18.00
Sted: Mødelokalet, Snerlehaven 26, 2630 Taastrup
Bestyrelsen
Ole Gram næstformand
Hanne Stampe Jensen kasserer Inge Sørensen bestyrelsesmedlem Lisa Møldrup Ulriksen bestyrelsesmedlem
|
Peter Mose Nielsen sekretær
Bodil Munck bestyrelsesmedlem Fredy Olsen bestyrelsesmedlem Ib Sandahl suppleant
|
Afbud:
Jørn Jordan-Knudsen formand Birgit Stubbe suppleant |
Dagsorden:
- Godkendelse af referat fra 16. april 2020
- Meddelelser fra formanden
- Regnskab
- Foredragsudvalget
- Turudvalget
- Vandtårnsudvalget
- Frivillighedsdag
- Blaakildegaard
- Hjemmesiden
- Årsmøde 2020.
- Kroppedal
- Årsskrift
- Bladudvalg
- Vision
- Eventuelt
Referat:
1. Godkendelse af referat fra 16. april 2020
Referatet blev godkendt. Der var modtaget en bemærkning til teksten i pkt. 2. Alle fandt dog opfordringen om løbende information bestyrelsesmedlemmerne imellem, når den enkelte modtog informationer, som vedrørte foreningen, korrekt og vigtig. Specielt i en tid, hvor det ikke var muligt at mødes til normale foreningsarrangementer.
- Meddelelser fra formanden.
Formanden havde modtaget informationer om:
Nedlukning af kulturhusene pga. coronaen.
Nedlukning af Kroppedal og herunder Blaakildegaard pga. coronaen.
Informationer om retningslinjer fra kulturhusene efter genåbningen.
Information fra Frivillighedsdagen om ændret dato i Hedehusene.
Formanden har modtaget opkrævning på kontingent til Frivillighedsdagen. Er videresendt til kassereren.
Formanden meddeler, at han ikke selv kan deltage i Frivillighedsdagen.
Mere information om de modtagne meddelelser under de aktuelle punkter i dagsordnen.
3 Regnskab.
Regnskab for 2020 frem til mødedato blev uddelt. De allerfleste medlemmer har betalt kontingent til tiden. Kun 10 medlemmer er i restance. Tiltaget med kuponen, som indlæg i apriludgaven af medlemsbladet har vist sin virkning. Regnskabet udviser dog stadig et underskud.
4 Foredragsudvalget
Der er stadig uvished om Fortællehjørnet og den indgåede aftale med biblioteket om gennemførelse af arrangementerne i efteråret.
Det aftaltes derfor, at Bodil og Ole tager kontakt til biblioteksleder Heidi allerede d. 17. juni.
Alt efter udfaldet af mødet med Heidi indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde.
5 Turudvalget
Forårsturen bliver gennemført den 19. november, og bliver en kombination af forårstur og juletur. Odense Domkirke indgår derfor i turen. Prisen er sat til kr. 450,- for medlemmer og kr. 550,- for andre.
Der er arrangeret smuttur til Historiestien i Hedehusene d. 25. august. Lars Spatzek er guide.
6 Vandtårnsudvalget
Vandtårnet er endnu ikke åbnet. Fredy tager kontakt til Lars Spatzek for at drøfte nødvendige tiltag i forhold til coronaen.
Fredy foreslog, at der opsættes en håndvask. Mulighederne for dette drøftes ligeledes med Lars.
Hvis det bliver muligt, vil tårnets fødselsdag blive fejret d. 5. september, samme dag som frivillighedsdag i Taastrup.
PS! Jf. annoncering på Bibliotekets hjemmeside er der arrangeret ”Eventyr i vandtårnet” kl. 10.00 – 10.45.
7 Frivillighedsdag
Frivillighedsdagen har sendt invitation til deltagelse i Taastrup d. 5. september og i Hedehusene d. 12. september.
Der var enighed om, at vi deltager begge steder. Peter giver besked til Frivillighedsdagen.
8 Blaakildegaard
Der er nu igen normalt åbent på arkivet. Tirsdag og torsdag, samt første lørdag i måneden. Der er ferielukket hele juli måned.
Spejderarkivet er godt i gang med indflytningen. Ib foreslog, at en indvielse kunne kombineres med Arkivernes Dag, som i år er d. 14. november.
Ib gjorde også opmærksom på et værk af Henrik Wivel om L.A.Ring. Tre billeder fra Blaakildegaard er omtalt i værket. Ib nævnte også og de mange muligheder der er for at finde oplysninger om dekorations- og glasmaleren C. N. Overgaard og dennes værker på Internettet.
9 Hjemmesiden
Fungerer som normalt. Alle, som har tilmeldt sig nyhedsbrev via hjemmesiden modtager det.
10 Årsmøde 2020.
Årsmødet afholdes den 15. september. Der er reserveret lokale i Taastrup Idrætscenter.
Der er plads til at give den nødvendige afstand imellem deltagerne i det forholdsvis store lokale.
Ole bestiller kaffe og kage til deltagerne, samt forplejning i forbindelse med bestyrelsesmødet før årsmødet.
Indkaldelse til årsmødet sendes til alle medlemmer i juli udgaven af medlemsbladet, samt på foreningens hjemmeside.
Regnskabet uddeles til deltagerne på årsmødet, og vil også blive tilgængeligt på foreningens hjemmeside.
Ole tager også kontakt til Jens Christophersen, som bestyrelsen foreslår til mødeleder på årsmødet.
11 Kroppedal
Ole og Peter har modtaget henvendelse fra Kroppedal om fortsat deltagelse i repræsentantskabet. Ole overlader sin plads til Lisa, og meddeler Kroppedal dette.
12 Årsskrift
Arbejdet med Årsskrift 2020 er så småt i gang. Efter sommeren fortsætter arbejdet.
13 Bladudvalg
Juli 2020 udgaven af medlemsbladet er klar til trykning.
Kristian Rohde Jensen har igen meldt sig som uddeler.
14 Vision
Det ønskede møde med Lars Spatzek forsøges gennemført d. 30. juni.
15 Eventuelt
Ole havde på biblioteket fået information om en aktivitet og udstilling i forbindelse med kulturugen.
Biblioteket opfordrer borgerne i Høje-Taastrup Kommune til at fortælle om et sted, de holder meget af.
Referent: Peter Mose Mødet sluttede kl. 20.55
Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:
|
Tirsdag15. september
Kl. 18.00 Årsmøde kl. 19.30 |
.Tirsdag 12. januar 2021. kl. 18.00 |
. |
Bestyrelsesmøderne afholdes på Mødelokalet, Snerlehaven 2630 Taastrup. Dog afholdes bestyrelsesmøderne i forbindelse med årsmødet på Taastrup Idrætscenter, Parkvej, 2630 Taastrup.