Det hele startede i 1962

Årets juletur gik til den lille og meget lidt udsmykkede kirke i Herstedøster. Men hvad de 33 deltagere på turen ikke umiddelbart selv fik øje på af seværdigheder i kirken, blev der levende fortalt om af Mads Kruse. Han gav os alle en dejlig eftermiddag med fortælling om kirken og landsbyens historie.

Herstedøster er stadig i dag en lille landsby, der ikke er vokset eller vokset sammen med andre nyere bebyggelser, som de fleste andre landsbyer på Vestegnen. Derfor er der rift om boligerne i byen, og man skal have orden i økonomien for at erhverve sig et hus der. Sådan har det ikke altid været, fortalte Mads Kruse. Bønderne i Herstedøster hørte ikke til de rige. Kirkens størrelse vidner om, at den lige netop er bygget så stor, at den opfyldte sit formål. Også valget af helgenmotiverne, der kan findes i de få rester af kalkmalerier, som har overlevet fra katolsk tid, vidner om, at der boede fattige folk på egnen. I det ene sidealter er formegentlig Sct. Nicolaus, som er afbilledet. Han er skytsengel for søfolk, børn og fattige folk. Og som vi alle ved, er han på grund af sin gavmildhed, forbilledet for vore dages julemand (Santa Claus).

Fulde af indtryk og fortælling om Herstedøster og kirken kunne vi slutte dagen med at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Nedenstående billeder er “klikbare”. Foto: Bjarne Larsen og Peter Mose

Turdeltagerne ankommer til Herstedøster Kirke.

 

Selskabet fyldte godt op i kirken.

 

Mads Kruse viser det flotte messehagel.

Altertavlen er erstattet af et flot glasmosaik.

 

Imens vi nød kaffen, fik vi fortællinger om Herstedøsters historie.

Der blev lyttet opmærksomt.

Våbenhuset prydes med billedet En Hilsen fra Himmelen malet af Seppo Mattinen.

  • Bogen om Barfredshøj 27. juli 2021
    Mie Bernhagen og Lise Heeno (red.): Minder fra Barfredshøj. En proprietærgård på Vestegnen Udgivet af Thorslunde-Ishøj lokalhistoriske Forening 2018. 120 s. Ill. I JOURNALEN nr. 2 2019, der udgives af Dansk Lokalhistorisk Forening, har Niels Mortensen givet denne anmeldelse af bogen: Barfredshøj er en proprietærgård på ca. tønder 300 land, beliggende mellem landsbyerne Torslunde og […]
  • Referat fra bestyrelsesmøde den 28. april 2021 6. juli 2021
      BESTYRELSESMØDE  Dato: onsdag den 28. april 2021 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet, Snerlehaven 26, 2630 Taastrup    Bestyrelsen Lisa Møldrup Ulriksen formand Bodil Munck næstformand Hanne Stampe Jensen kasserer Ole Gram bestyrelsesmedlem   Inge Sørensen bestyrelsesmedlem Peter Mose Nielsen sekretær Ib Sandahl suppleant Birgit Stubbe suppleant   Afbud: Per Andersson bestyrelsesmedlem    Dagsorden: Godkendelse af […]