Kroppedal Museum søger hjælp til mange opgaver

HøjeTaastrup Lokalhistorisk Forening er foreningsmedlem i Kroppedal Museumsforening. Derfor har foreningen modtaget denne invitation:

Kære medlemmer af Kroppedal Museumsforening

I foreningen har vi modtaget denne henvendelse fra Museumschef Mads Thernøe efter aftale:

Tirsdag de 28/5 kl. 10.00 vil Kroppedal Museum meget gerne invitere jer til møde om etableringen af en ”Tirsdagsklub”. Hvorvidt klubben mødes tirsdag eller en anden hverdag, er helt op til jer. Det behøver heller ikke altid at være en gang om ugen.

Ambitionen med ”Tirsdagsklubben” er at lave en gruppe, der jævnligt mødes på museet og hjælper med at løse opgaver, som museet har brug for en håndsrækning til. Det gælder både praktisk udendørsarbejde og hjælp til at afvikle diverse formidlingsarrangementer.

Vi håber, at klubben kan indgå i arbejdet sammen med museets ansatte og blive en naturlig del af vores dagligdag.

Eksempler på opgaver:

  • Etablering af sanke/højbede

  • Etablering af frugthave

  • Generelt havearbejde f.eks. græsslåning med havetraktor

  • Vedligehold af området omkring Ole Rømers observatorium og vikingehuset

  • Hjælp i butikken både hverdage og i weekender

  • Hjælp til afvikling af diverse formidlingsarrangementer

  • Plus alt det vi undervejs kunne være sjovt at lave

 

Vi glæder os til at se jer
Gode hilsner

Mads

I foreningen håber vi, at der vil være opbakning til denne opgave, som har været præsenteret ved vores arrangementer, senest på generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne
Erik Christensen

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsen, Kroppedal og tagget , . Bogmærk permalinket.