I Historie Caféen skal vi lytte til mennesker med spændende historier og samtidig nyde en kop kaffe eller lidt god mad.
Vi har planlagt de fire første arrangementer i denne vintersæson og inviteret nogle personer til at fortælle deres historie om deres liv og gøren i Høje-Taastrup.
Den 1. oktober 2020 kl. 18.30 21.00 Agnete Dollerup,
Taastrup kulturcenter, store sal, kaffe
Et pigebarn blev født – Det skete under D-day’s ‘Operation Overlord’ den første del af landgangen og bombetogterne fra de Allieredes side mod Hitlertyskland i Nordmandiet !
Det var under Tysklands besættelse af Danmark og det meste af Europa
Et pigebarn blev født søndag d. 11. juni 1944 på Frøkenerne Rosendahls Fødeklinik på Virum Torv, i Virum Sogn, Sokkelund Herred.
Hun blev døbt i Virum Kirke og fik navnet Agnete Ellen Arp-Hansen.
- Stamtavlen på fædrene side går helt tilbage til Kirkebøgernes start.
På et tidspunkt i 1600 tallet, er der sørøverier i fjorden oppe under Norge med en hængning fra Galgebakken i Oslo til følge – det var en skidt karl, der her plettede anegalleriet.
- Hun fik malergrej af sine kunstnerforældre på sin 4 års fødselsdag incl. staffeli, linolie og terpentin på firekantede glasflasker, der udsendte de skønneste dufte ! Nok en ‘sniffer’
- Agnetes Mor fik en tragisk og smertefuld død efter 4 års sygdom med Leukæmi (hun ville ikke dø fra sin lille datter) og lange hospitalsophold på Usserød Sygehus og Hillerød Amtssygehus.
- Agnete skiftede skole 11 gange på og tog til sidst Realeksamen fra Kaalund Kloster Kostskole i Kalundborg.
- Allerede nu tegner der sig et liv med kreativitet, action, drama og spænding…..
– Jeg glæder mig til at skulle fortælle om en del af mit liv
De allerbedste hilsener Agnete Dollerup
Den 7. december 2020 kl. 18.30 Hanne Danielsen,
Taastrup kulturcenter, lokale 3, spisning
Hanne Danielsen, direktør, Grennesminde, har ”rørt” ved mange brancher. Bl.a. været TV vært, arbejdet for Nordisk Film og senere direktør for TV2 New Business Areas. Var medproducent af ”Robinson Ekspedionen”, og
har været på togt med Nordkaperen. I 2012 blev Hanne Danielsen direktør i Fonden Grennessminde.
Den 7. december kommer hun i Taastrup Kulturcenter og fortæller om sit spændende virke.
Efter nytår kan vi glæde os til…
Den 10. februar 2021 Klaus Torsbjerg Møller, Taastrup kulturcenter, lokale 3, kaffe
Den 7. april 2021 Michael Ziegler, Taastrup kulturcenter, lokale 3, spisning
Der er begrænset deltagerantal, som fastsættes efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, ved alle arrangementerne.
Tilmelding til de enkelte arrangementer kan ske til:
Bodil Munck bodil.munck@webspeed.dk Tlf. 4051 0707
Ole Gram ole1gram@gmail.com Tlf. 2449 1729
Deltagerbetaling er kr. 125,- for arrangementer med spisning og kr. 50,- for arrangementer med kaffe.
Prisen er for medlemmer af foreningen. For gæster er beløbet kr. 150,- hhv. kr. 75,-.
Tilmelding er først bindende efter indbetaling af deltagerbeløb. Gerne på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.
Eventuelle ændringer af mødested vil blive meddelt på foreningens hjemmeside.