Der blev afholdt sommerfest i Blaakildegaard den 15. august
og det blev en dejlig dag med meget fint vejr fra morgenstunden.
Der var forskellige aktiviteter, bl.a. KFUM spejderne, der lavede snobrød og popcorn.
Der var udstilling fra slægtsforskerforeningen i Taastrup, Høje-Taastrup Lokalhistorisk forening og en udstilling om fotografier fra Høje -Taastrup Kommune gennem tiderne. Der var boder med honning, bolchekogning og ansigtsmaling.
Foreningen havde boder, der solgte øl, vin, vafler, kage og kaffe samt byens bedste ben med kartoffelsalat og salat til.
Der var rundvisning i L.A. Ring samlingen og fremvisning af film, hvor man bl.a. så Jørgen Tjelberg Hansen være med til at fremstille verdens største krukke.
Underholdningen blev leveret af 4 unge damer, i gruppen LINE – UP. Det blev en dejlig dag med mange mennesker, som nød den gode musik, maden, kaffen og den gode stemning.