Juleturen går i år til Ishøj Kirke

Det er allerede fredag den 3. november kl. 13.00 – 15.00

Vi mødes foran kirken kl. 13.00.  Ishøj Bygade 83A, 2635 Ishøj

Tilmelding skal ske til Turudvalget senest 31. oktober:

Lisa M. Ulriksen, lisamulriksen@gmail.com, Tlf. 51894500

Inge Sørensen,    ingesnerle69@gmail.com, Tlf. 40290203

Tilmeld gerne per mail.
Deltagelse uden betaling

Ishøj Kirke byder på kaffe og småkager i Hvide Længe.

Ishøj kirke er en ganske almindelig østsjællandsk landsbykirke, og ligesom det så mange andre steder er tilfældet, er kirkebygningen som vi ser den i dag, et resultat af forskellige tiders om- og tilbygninger. Det oprindelige kor og skib er fra katolsk tid engang i sidste halvdel af 1100-tallet, og har senere i middelalderen fået tilføjet tårn og våbenhus, rummene har fået hvælvinger og vinduerne er blevet ændret. Sit nuværende ydre udseende fik kirken, da der sidst i 1800-tallet gik en restaureringsbølge over mange ellers kønne kirker. Restaureringen har sikkert været nødvendig nok, men bygningerne kom til at stå alt for tørre og matematiske, og fuldstændig blottede for alderens patina.

1862 havde kirken fået en ordentlig omgang indendøre, og var blevet forsynet med en havregrødsagtig og tommetyk gang muremesterpuds, der fuldstændig havde kvalt de sidste åndedrag fra en svunden tid. Gudskelov holder en sådan restaurering ikke evigt, i 1959 blev tårnrummet hugget fri for puds, og det smukke resultat gjorde det klart, at pudset måtte væk fra hele kirkens indre.

I 1973 fortsatte så arbejdet og hen på efteråret meddelte man Nationalmuseet, at man under stolestaderne havde fundet rester at et gammelt flisegulv, forbavsende nok var der, i en kirke der ellers var så gennemrestaureret som nogen, stadigt bevaret store partier af et gulv bestående af glaserede og ornamenterede middelalderfliser. Da de mange velbevarede gulvlag endnu ligger intakte tilbage uden at være rørt i særlig stor grad af frygt for ødelæggelse, har kirken endnu ikke afgivet alle sine hemmeligheder. Det har f.eks. ikke været muligt at få bekræftet en formodning om, at der på dette sted har ligget en endnu ældre kirke, end den vi kender i dag.

Foto fra Ishøj Kirkes hjemmeside.

 

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Turudvalg og tagget , . Bogmærk permalinket.