Det hele startede i 1962

Tirsdag d. 21. januar 2020 holder vi foredrag i Kulturcentret, Poppel Allé 12, Taastrup.

Vi starter kl. 18 med at spise og der vil være 2 stk. luksussmørrebrød pr. person samt en øl eller vand samt kaffe/the senere på aftenen. Prisen er kr. 110,-. Beløbet skal indbetales til kassereren umiddelbart efter tilmeldingen.

Kl. 19 begynder foredraget med Axel Johnsen om genforeningen.

Sønderjyllands genforening i 1920 var kulminationen på den folkelige kamp, som de danske sønderjyder med H.P. Hanssen i spidsen havde ført siden 1880-erne. Alligevel blev årene 1918-20 nogle af de mest barske i dansk politisk historie. De danske sønderjyder ville have en afstemningsgrænse, andre ville have en historisk grænse ved Dannevirke, og endnu andre ville i det mindste have Flensborg med til Danmark. Det blev en bitter strid med flere tabere end vindere. Men det hele var glemt, da Christian X red over Kongeåen ind i det genvundne land d. 9. juli 1920. Eller var det? Foredrager handler dels om, hvordan vi fik den grænse, vi kender i dag, dels om den lange og delvis smertefulde vej frem til vore dages fred og afspænding.

Axel Johnsen er født 1970, historiker og ph.d. med speciale i Sønderjyllands nyere historie og forholdet mellem Danmark og grænselandet. Han er aktuel med bogen Grænsen, folket og staten. Grænseforeningens historie 1920-2020.

 

 

Tilmelding senest d. 16. januar:

Jørn Jordan-Knudsen, tlf. 2461 6268

Ole Gram, tlf. 2449 1729

Bodil Munck, tlf. 4051 0707

  • Medlemsblad april 2022 12. april 2022
    Så er medlemsbladet for april 2022 på vej. Bladet er denne gang på 16 sider. Fra indholdet kan nævnes: Årsmøde med 28 deltagere Kontingentbetaling for 2022 Farvel til Ole Maler Find fra Baldersbrønde Mere om sogneråd og rådhuse => Medlemsblad april 2022  
  • Omvisning på Roskilde Kloster 7. april 2022
    Smuttur til Roskilde Kloster Søndag den 29. maj kl. 10.45. Vi mødes foran Roskilde Kloster, Sankt Peders Stræde 8, Roskilde, Vi får en guidet rundvisning i de historiske bygninger. På rundvisningerne ser man Riddersalen, Den Røde Stue, Brahestuen og Klosterkirken. Hvis vejret tillader starter rundvisningerne med en kort tur gennem klosterets have. Foto: Roskilde Kloster. […]