Årets sidste arrangementer

Juletur til Ansgar Kirke i Hedehusene og Black Friday i vandtårnet.

Fredag den. 18. november går juleturen til Ansgar Kirke i hedehusene.

Kirken fyldte i 2021 100år, Det var E. Hartmann fra Hedehus Teglværket der tog initiativ til opførelsen af kirken. Hedehusene havde i 1919 rundet 1.600 indbyggere.

Så grundlaget for en egen kirke i stationsbyen var til stede. Allerede i 1907 havde Taastrup fået sin egen kirke, Taastrup Nykirke.

Den 11. juli 1918 havde Hartmann indkaldt til konstituerende møde på teglværket. Og snart tilbyder to af egnens gårdmænd at stille grund til rådighed for kirke og kirkegård.

Jens Pedersen fra Hulkærgård tilbyder en grund ved Vesterkøb, altså midt i byen. H.P.Hansen tilbyder en tilsvarende grund ved Hovedvejen overfor skolen, opført i 1916. Det blev

Kirkeministeriet der i 1920 bestemte at kirken skulle ligge overfor skolen. Grundstenen blev nedlagt i april 1921, og den 26. december bliver kirken indviet og får navnet Ansgarkirken.

Ansgar besøger Danmark 800-tallet og fra samme tid stammer Kallerupstenen, der blev fundet på en mark nær Kallerup i 1827. I mange år stod den på hjørnet af Hovedvejen og Kallerupvejen.

I 1921 blev den flyttet til kirken, som fik navn efter Ansgar.

Kirken er meget enkelt i sin udformning og indtil 1939 må den stå uden tårn, da der i første omgang ikke er penge til et sådan.

 

                                                                                                    Foto: Aksel N. Bak. Arkiv.dk

 Der er stadig et par enkelte pladser.

Vi mødes foran kirken den 18. november kl. 13.00.
Der sluttes af med kaffe.

Prisen er kr. 25,-, der kan betales kontant ved arrangementet.
Tilmelding, så længe der er pladser, kan ske til

Inge Sørensen, 4029 0203 eller ingesnerle69@gmail.com

 

Fredag den 25. november er der åbent i vandtårnet i Taastrup fra kl. 18.00 – 20.00.

Nisserne vil igen i år være på vej op i tårnet, hvor de kan nyde udsigten over byen i de mørke timer.

Kom selv og se byens lys fra toppen af tårnet. Der er gratis adgang.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Turudvalg, Vandtårnsudvalg. Bogmærk permalinket.