Der er stadig pladser på turen til Lolland

Årets forårstur er blevet en sommertur. Den 25. august går turen til Lolland og Falster.

Vi skal besøge den flotte domkirke i Maribo, den gamle Ejegod Mølle og Legetøjsmuseet i Nykøbing Falster og spise frokost på den hyggelige Oreby Kro ved Sakskøbing Fjord.

Foto Peter Mose

Maribo Domkirke ligger helt ned til den smukke Søndersø.

Kirken blev oprindelig opført i 1400-tallet som del af et dobbeltkloster – med placering mellem et nonnekloster og et munkekloster.

Da Maribos gamle landsbykirke brændte i 1596, blev klosterkirken byens nye kirke. I 1803 ændrede kirken status til domkirke.

Kirken har været underlagt forskellige ombygninger gennem tiderne. Men i 1890’erne blev kirken ført tilbage til sin oprindelige form, så kirken i dag står som et bud på, hvordan den kan have set ud som klosterkirke i middelalderen.

I dag ses de originale rester af nonnernes kloster udenfor kirken. En stenbelægning indikerer, hvor murerne fra det gamle kloster har ligget.

 

Oreby Kro. Den nuværende hovedbygning, som anvendes i dag, menes at være opført i 1847 under en ombygning, men der har været drevet kro på stedet siden den 5. marts 1737, hvor bevillingen blev underskrevet af Kong Christian den VI. Bevillingen blev givet til den daværende ejer af Oreby Gods, greve og major Christian Christoffer Holck,

 

 

 

 

Ejegod Mølle og Legetøjsmuseet drives i dag af et møllelaug, som fik overdraget brugsretten fra kommunen. 1783 købte staten godset Vestensborg og kort tid efter blev grunden udstykket til bl.a. gårdene Christiansminde og Ejegod. Møllen blev opført på Ejegod gårds grund og er faktisk enestående i Danmark, idet de tilhørende bygninger – møllehuset og loen – er de oprindelige. 1816 blev møllen opført i Hollandsk kornmølletype – 8 – kantet og med løgformet hat. Møllen var i drift midt i 1950’erne. 1936 erhvervede Nykøbing F. kommune Ejegod gård og dermed også møllen og møllehuset.

Legetøjsmuseet er indrettet i det oprindelige møllehus. Samlingen rummer effekter fra 1840 til 1970.

Hvis vejret og tiden tillader det, er der mulighed for en gåtur i Nykøbing Falster med det hyggelige torv og gamle bygninger.

Program for turen.

Kl. 08.00            Opsamling i Hedehusene ved stationen.

Kl. 08.15            Opsamling ved Taastrup station, Selsmosevej.

Kl. 10.00            Besøg i Maribo Domkirke.

Kl. 12.00            Frokost Oreby Kro.

Kl. 14.00            Ejegod Mølle og Legetøjsmuseet.

Kl. 16.15            Afgang fra Nykøbing Falster.

Kl. 18.00            Ankomst Taastrup og Hedehusene.

 

Der plads til 50 deltagere.

Prisen for turen er kr. 625,-. Turen er primært for foreningens medlemmer. Dog kan også ikke-medlemmer deltage for kr. 725,-.

Tilmelding kan ske direkte til:

Inge Sørensen, 40290203 eller ingesnerle69@gmail.com

Peter Mose Nielsen, 2168 5790 eller peter.mose@privat.tele.dk

Lisa Møldrup Ulriksen, 2229 0010 eller lisamulriksen@gmail.com

Tilmeld gerne pr. E-mail.

 Tilmelding er  bindende efter indbetaling af deltagerbeløb på foreningens konto nr. 5333 – 0242689.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Turudvalg og tagget , . Bogmærk permalinket.