Årsmøde med 28 deltagere

Årets årsmøde, som denne gang blev afholdt i Medborgerhuset, varede mindre end en time, og alle der genopstillede til bestyrelsen og tillidsposter blev valgt.

Bestyrelsen havde opfordret Jens Christophersen til at varetage opgaven som mødeleder. Årsmødet godkendte dette.

Indledningsvis kunne Jens konstatere, at årsmødet var indkaldt med det krævede varsel på 2 uger.

Foreningens formand, Lisa Møldrup Ulriksen gennemgik bestyrelsens beretning, som alle medlemmer har modtaget i Årsskrift 2020.

Herefter blev regnskabet gennemgået af kassereren, Hanne Stampe Jensen. Ligesom bestyrelsens forslag til budget for 2022 blev forelagt. Da årsmødet afholdtes så sent på året, havde bestyrelsen indstillet, at 2021 blev med uændret kontingent.

På valg var:      Lisa Møldrup Ulriksen, formand                                    (villig til genvalg for 2 år)
                          Hanne Stampe Jensen, kasserer                               (villig til genvalg for 2 år)
                          Ole Gram, bestyrelsesmedlem                                  (villig til genvalg for 2 år)
                        Inge Sørensen, bestyrelsesmedlem                            (villig til genvalg for 2 år)
                        Birgit Stubbe og Ib Sandahl som suppleanter
                        til bestyrelsen                                                           (villige til genvalg for 1 år)
                        Lisbeth Steffensen, bilagskontrollant                          (modtog ikke genvalg)
                       Jørgen Thorsen, bilagskontrollantsuppleant               (villig til genvalg for 1 år)                  

Til den ledige post som bilagskontrollant valgtes Birthe Povelsen.

Bestyrelsen havde til årsmødets pkt. 7, Indkomne forslag, modtaget to:

1:          Fra et medlem har vi modtaget forslag om, at referater offentliggøres på hjemmesiden
           hurtigt efter at mødet er afholdt.
          I dag offentliggøres referater først når de er godkendt på det førstkommende
bestyrelsesmøde.

I bestyrelsen var der ikke opbakning til forslaget. Årsmødet accepterede bestyrelsens holdning.

2:         Fra et andet medlem har vi modtaget forslag om, at medlemmer af foreningen betaler kr. 30,- for årsskriftet.
           Og at ikke- medlemmer skal betale kr. 60,-.
         Årsmødet kan vedtage andre beløb.
          Forslaget vedrører kun det aktuelle års udgivelse. Ældre numre kan sælges til en af bestyrelsen fastsat pris.

 Årsmødet fandt forslaget rimeligt. Bestyrelsen foreslog derfor, at beløbet blev indregnet i kontingentet. Det blev godkendt af Årsmødet.

Under Eventuelt benyttede bestyrelsen lejligheden til endnu en gang at opfordre alle medlemmer til at oplyse en E-mail adresse. En mødedeltager foreslog, at der i medlemsbladet kom en opfordring til, at medlemmer, som ikke havde en E-mail adresse, lavede en aftale med et familiemedlem eller god nabo, der kunne tilmelde sig nyhedsbrevene fra foreningens hjemmeside.

Der var også spørgsmål til hvorfor foreningen ikke havde en stand d. 28. august på Hovedgaden på Frivillighedsdagen.

Foreningens telt stod ved vandtårnet, hvis fødselsdag blev fejret samtidigt. Da det ikke havde været muligt at skaffe mandskab til to adskilte aktiviteter denne dag, var man enedes med Frivillighedsdagen om, at Frivillighedsstanden kunne placeres ved vandtårnet. Den følgende lørdag deltog foreningen også i Frivillighedsdagens arrangement i Hedehusene.

Jens Christophersen kunne afslutte mødet med at takke de fremmødte for et godt møde. Lisa udtalte en tak til Jens Christophersen for aftenens indsats som mødeleder.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsen og tagget . Bogmærk permalinket.