Årets juletur gik til Den Koptiske Kirke på Taastrup Hovedgade. Det blev en stor oplevelse for de 31, der havde tilmeldt sig arrangementet.
Kirkens indre imponerede og de levende fortællinger vi fik om Den Koptiske Kirke, kopternes historie og livet i koptiske trossamfund gav alle deltagerne ny viden og en god oplevelse.
Fader Mousa fortalte på koptisk og Mimi oversatte. De to havde vist prøvet det før. de gjorde det godt og engageret. Der blev også givet en prøve på de meget gamle koptiske salmer. Besøget i kirken sluttede med et foredrag om kopterne.
Fuld af indtryk blev vi budt på kaffe og kage.
Alle ønskes en Glædelig Jul og et Godt Nytår.
Nedenstående billeder siger mere end ord.
Klik på billedet, så kommer det i større udgave, og du kan selv bladre. Eller hvis du vil se et eller flere billeder i fuld størrelse, så klik på “Vis billedoversigt”, og derefter på det billede du vil se. Du kan også blot lade diasshowet køre og nyde billederne.
Foto Bjarne Larsen og Peter Mose