Smutturen til Museet ved Vridsløselille Statsfængsel blev en god oplevelse for deltagerne.
Museet der ligger på 2. sal i en af de tidligere boliger ved fængslet byder på megen historie og effekter fra de mange år der sad fanger her på Vestegnen. I dag er det alt sammen historie, og alle fængselsceller er tomme. Det 159 år gamle fængsel er ikke længere tidssvarende, og om få år vil kun minderne være tilbage. For mange vil fængslet huskes som det, hvor Egon Olsen gang på gang kom ud af porten.
Ole Hansen fortæller om Vridsløselille.
I museet blev vi modtaget af Ole Hansen, der levende fortalte om fængslets historie og om det daglige liv der som arbejdsplads. Ole har i 18 år været dets chef. Også Jette Johnsen, der i 26 år var ansat fængselsbetjent, kunne levende fortælle om livet bag fængselsmuren. Både Ole og Jette lagde i deres beretninger stor vægt på, at Vridsløselille var et forbedringshus, – ikke et tugthus.
I udstillingen ser man da også mange af de genstande som fangerne har fremstillet i egentlig produktion og ting fremstillet for deres egen skyld. Og naturligvis flugtredskaber og ting brugt til at indsmugle varer til fangerne. I et kan man se en moderne fængselscelle med møbler og inventar, som det så ud helt op til vore dage.
Der lyttes opmærksomt til Jette Johnsen
Fængslets historie.
Statsfængslet i Vridsløselille er et af Danmark ældste fængsler, og har gennem årene været banebrydende på en lang række områder. Idag er det som nævnt lukket, og aktiviteterne er flyttet til Falster, til et nyt og moderne superfængsel.
Forbedringshuset på Vridsløselille Mark, som fængslet hed fra begyndelsen, blev indviet i 1859. I samme årti blev Tugthuset i Horsens bygget, og de to nybyggerier var et resultat af en gennemgribende reform af det danske straffesystem. Begge steder var inspireret af to forskellige amerikanske principper – Auburn og Philadelphia.
I Horsens var ideen at fangerne skulle arbejde i fællesskab, men var isoleret i den resterende tid (Auburn-systemet). Arbejdet var det vigtigste middel til forbedring af fangernes fysiske og psykiske tilstand.
I Albertslund, på Vridsløselille Mark, var fangerne i total isolation døgnet rundt (Philadelphia-systemet). Formålet var, at fangerne skulle have tid og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med sig selv og deres Gud. Både arbejdstiden og fritiden blev tilbragt i cellen.
Når fangerne var uden for deres celle, skulle de bære maske. Det beskyttede dem mod at blive genkendt af de andre fanger, og masketvangen holdt frem til 1924. Al samtale og kontakt mellem fanger var forbudt. Når fangerne var i skolen eller i kirken, var de anbragt i små båse, hvorfra de godt nok kunne se læreren eller præsten, men aldrig hinanden. Isolationsprincippet blev bevaret et godt stykke ind i 1900-tallet.
En levering fra Taastrup. Foto Bodil Munck
Der er heldigvis gennemført mange andre reformer siden, og fængslerne, eller tugt og forbedringshusene som de oprindeligt hed, har i dag et helt andet sigte end den gang fængslet blev bygget.
Fængslet var naturligvis en stor arbejdsplads til gavn for de omkringliggende byer og deres handelsfolk.
Klik på billederne for større udgave.
