Museet i Vestskoven indviet

Det er blevet godt, det er blevet flot.

I dag den 22. juni blev Museet i Vestskoven indviet med taler og aktiviteter. Ved Kroppedal museum har man med hjælp af økonomisk støtte fra Nodea Fonden etablere et oplevelsescenter med naturforhindringsbane, shelters og bålpladser.

Museumsdirektør Mads Thernøe bød velkommen til de mange, som havde taget turen ud i Vestskoven. Med Museet i Vestskoven er der skabt mulighed for at kæde natur og historie sammen. Det var en tydelig glad og stolt museumsdirektør, som kunne takke alle, der havde været med til at virkeliggøre det nye center.

Borgmester Michael Ziegler havde fået opgaven med at klippe det røde bånd. Også han holdt en tale, som nok vil blive husket på den afsluttende bemærkning:”Hold kæft hvor er det fedt”. Og det var nok den samme følelse de fleste havde. Det er blevet et virkelig flot oplevelsescenter.

Efter talerne blev tre æbletræer plantet og det røde bånd klippet. Nu var museet åbnet, der blev trængsel på forhindringsbanen af de mange børn, der kunne prøves kræfter med træhåndværk i Ragnas snittehjørne, og man kunne smage på Vikingelandsbyens
kyllingesuppe og meget mere.

Dette indlæg blev udgivet i Diverse, Kroppedal og tagget . Bogmærk permalinket.