Æresmedlem

Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening

Retningslinjer for udnævnelse af Æresmedlemmer

 

1   Som Æresmedlem kan udnævnes et medlem af Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening, der gennem sit virke og engagement over en længere årrække vedholdende har gjort en særlig eller ekstraordinær frivillig indsats til gavn for Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening og dennes medlemmer.

En særlig og ekstraordinær frivillig indsats for foreningen kan for eksempel udmønte sig ved:

 – Udvist en længerevarende interesse for foreningens liv og virke
 – Have været eller er en markant personlighed i foreningen
 – På værdig vis have repræsenteret foreningen
 – Have virket på bestyrelsesplan (eller været udvalgsmedlem) i en usædvanlig lang    periode
 – Ved sin indsats have sat sig spor i foreningens historie
 – Har udført et enestående og usædvanligt frivilligt arbejde i foreningen

2   Bestyrelsen beslutter suverænt, hvem der udnævnes til Æresmedlem. Beslutningen
offentliggøres på foreningens årlige generalforsamling, efter at bestyrelsen har sikret sig, at
pågældende vil tage imod hæderen. 

3   En person der udnævnes til nyt Æresmedlem af foreningen inviteres særskilt til
generalforsamlingen.

Som nyt Æresmedlem modtager man ved udnævnelsen et særligt diplom, der bekræfter
udnævnelsen, samt en erkendtlighed.

4   Æresmedlemmer bibeholder samtlige medlemsrettigheder, men er kontingentfri fra og med det år, hvor udnævnelsen finder sted. 

5   Hvis et Æresmedlem udtaler sig krænkende, taler nedsættende om foreningen eller bryder
foreningens vedtægter og retningslinjer, vil dette blive behandlet i bestyrelsen, som i sådanne
tilfælde suverænt kan afgøre, om personen skal fratages sin status som Æresmedlem.

Vedtaget i bestyrelsen den 6. januar 2025.