Så er medlemsbladet for juli 2022 på vej til alle medlemmer.
Med medlemsbladet følger denne gang også Årsskrift 2021 og en flot bog om postvæsnet i Taastrup.
I medlemsbladet kan du læse om smutturen til Roskilde Kloster, om en gammel jomfru i Sengeløse
og om de kommende arrangementer i sommer og efteråret.
Og desværre må vi også bringe en reminder om betaling af kontingent. Læs bladet her.
Årsskrift 2021 har et par fine artikler om kunstværker med lokalhistorisk betydning: En registrering af de mange kunstværker som pryder Blåkildegård bebyggelsen, udført af Finn Carlsen. Og fortælling om Jens Harald Quistgaard, som stod bag keramik fra Sengeløse.
Hedehus Kro kunne fejre 140 års fødselsdag og Lars Spatzek ser lidt ind i arkivets fremtid.
Årsskriftet sælges i år for kr. 50,-.
Bogen om Postvæsnet i Taastrup er skrevet af Kurt Nielsen, og bogen er en gave fra ham til alle foreningens medlemmer.
Kurt Nielsen kender vi som en omhyggelig og god skribent om lokalhistoriske emner, bl. a. værket om gartnerier i Høje-Taastrup
Kommune.
Med en stor tak til Kurt Nielsen for den flotte gave vil vi ønske alle god fornøjelse med læsning af bogen.