Medlemsblad oktober 2022 og jubilæumsskrift

Medlemsbladet for oktober burde nu være leveret til alle medlemmer.

Med medlemsbladet fulgte der også denne gang et ekstra skrift; Jubilæumsbogen i anledning af foreningens 60 års jubilæum.

I medlemsbladet har vi bl.a. valgt at fortælle om turen til Lolland og Falster i august, historien om huset på Taastrup Hovedgade/Køgevej 74 og om kommende arrangementer. -> Læs bladet her!

Jubilæumsbogen er blevet på hele 136 sider. Foreningens historie er naturligvis omtalt.

 

Jubilæet falder også sammen med et andet jubilæum;    

                                                 det er 175 år siden jernbanen kom til Taastrup og Hedehusene, og der kom en kro og en postholdergård til Taastrup, og samme år som Hakkemose teglværk startede op. Det har givet stof til de mange sider.

Jubilæet markeres den 12. november, der er Arkivernes Dag på Blaakildegaard. Der er åbent fra kl. 11.00 til 14.00. Vi starter med en reception, hvor vi håber at mange af foreningens medlemmer vil deltage.

Dette indlæg blev udgivet i Bladudvalg og tagget . Bogmærk permalinket.