BESTYRELSESMØDE
Dato: mandag den 13. juni 2022 kl. 18.00
Sted: Taastrup Kulturcenter, 2630 Taastrup
Bestyrelsen
Lisa Møldrup Ulriksen formand Bodil Munck næstformand Hanne Stampe Jensen kasserer Ole Gram bestyrelsesmedlem
|
Inge Sørensen bestyrelsesmedlem Peter Mose Nielsen sekretær Ib Sandahl suppleant Per Andersson bestyrelsesmedlem
|
Afbud:
Birgit Stubbe suppleant
|
Dagsorden:
- Godkendelse af referater fra sidst.
- Meddelelser fra formanden
- Regnskab
- Foredragsudvalget
- Turudvalget
- Vandtårnsudvalget
- Frivillighedsdag
- Blaakildegaard
- Hjemmesiden
- Kroppedal
- Årsskrift
- Bladudvalg
- Vision
- Eventuelt
Referat:
1 Godkendelse af referater fra sidst
Referat fra bestyrelsesmøde 25. januar 2022 blev efter rettelse af en stavefejl og tilføjelse af datoer for spejderlejren i Hedeland godkendt.
Referat fra årsmødet 15. marts 2022 blev godkendt.
2 Meddelelser fra formanden.
Formanden har haft et kort møde med museumsleder Mads Thernø for endnu en gang at drøfte mulighederne for at finde et fast møderum for vor forening. Mads Thernø ser positivt på vort ønske.
3 Regnskab
Regnskab for 2022 blev uddelt og gennemgået.
Tilskud fra kommunen er modtaget. Det halter med kontingentbetalingerne. Mere end 60 medlemmer har endnu ikke betalt. En ”husker” bliver bragt i medlemsbladet juli.
Ellers ingen bemærkninger til regnskabet.
4 Foredragsudvalget
Efterårets arrangementer i Historie Cafe’ er på plads. Først et foredrag med Per Leo Jepsen, tidl. Kriminalbetjent d. 7. september.
- oktober fortæller Lisbeth Holm, indehaver af cafeen Moems i Hedehusene, hvor arrangementet også afholdes.
Sidste foredrag bliver 16. november med arkivleder Lars Spatzek.
5 Turudvalget
Smutturen til Roskilde Kloster blev en god oplevelse for deltagerne.
Forårsturen, der gennemføres den 25. august, er i store træk planlagt; besøg i Maribo Domkirke, frokost på Oreby Kro og besøg på Ejegod Mølle og Legetøjsmuseet i Nykøbing Falster.
Juleturen er også planlagt. Den går til Ansgar Kirke i Hedehusene den 25. november. Kirken byder på kaffe, men vi må selv medbringe kage/brød.
6 Vandtårnsudvalget
Der er lavet en ny opdateret folder, som blev uddelt. På de tre første åbningsdage har der været 119 besøgende i tårnet.
Det blev foreslået, at den nye folder blev sat op på opslagstavler hvor muligt; Kvickly, Kulturhuse, bibliotekerne m.m.
Foreningens adresse er angivet forkert; skal være Skolevej 54. Rettes ved optryk af folderen.
7 Frivillighedsdag (e)
Der er kommet invitation til frivillighedsdagene i Taastrup d. 27. august og Hedehusene d. 3. september.
I Taastrup falder frivillighedsdagen sammen med fejringen af vandtårnets fødselsdag. Telt placeres ved vandtårnet, og vandtårnsvagter er samtidig frivillighedsdags-vagter. Alle, der har mulighed for det, er velkomne til at give en hånd med.
I Hedehusene har Per og Peter meldt sig, og Bodil vil om muligt også stille op.
8 Blaakildegaard
Arkivet modtager mange billeder, blandt dem farvebilleder og billeder fra Besættelsen. Så der er nok at lave for de frivillige, som scanner billeder.
Der er endnu ikke oplysninger om de kulturelle indslag på spejderlejren som HTK skal stå for.
9 Hjemmesiden
One.com har informeret om, at den billedtjeneste vi benytter vil blive lukket ned. Og det var ikke muligt at uploade medlemsbladet for april, da det oversteg 10 MB.
Bjarne Larsen arbejder på at finde løsninger.
10 Kroppedal
Kroppedal Museumsforening søger stadig medlemmer og frivillige til at udføre praktiske opgaver omkring museet. Derfor imødekommer vi ønske om, at medtage folder om museumsforeningen på vore stande ved Frivillighedsdagene.
11 Årsskrift
Årsskrift 2021 er gået i trykken. Arbejdet med jubilæumsskrift er gået i gang. Alle opfordres til at komme med bidrag i form af personlige erindringer fra foreningen. Jubilæumsskriftet skal udkomme primo oktober.
12 Bladudvalg
Juli udgaven af medlemsbladet er næsten klar til trykning. Forventes at være klar til uddeling omkring 1. juli..
13 Vision
Ideen om at arrangere dialogmøder som supplement til Historie Cafeen blev igen drøftet. Alle var enige om at der skal arbejdes videre og mulighederne undersøges. Kunne bl.a. arrangeres på cafe Moems i Hedehusene. Alle kan komme med ideer, foredragsudvalget er ansvarlig for gennemførelse.
Inge arbejder videre med kontakt til andre foreninger om muligheder for samarbejde om arrangementer på Blaakildegaard.
14 Eventuelt
Det blev igen foreslået, at vi fremover skal afholde 6 bestyrelsesmøder om året. Alle var enige. Næste bestyrelsesmøde d. 12. september fastholdes. Herefter 2. mandag i hver anden måned. Datoer frem til næste årsmøde fremgår nedenfor.
Der blev fremsat forslag om, at foreningens 60 års jubilæum blev markeret på Arkivernes dag, lørdag d. 12. november. Det var der enighed om. Ib og Peter tager kontakt til Lars Spatzek.
Referent: Peter Mose Mødet sluttede kl.21.00
Kommende bestyrelsesmøder som vedtaget på mødet:
Mandag d. 12. september kl. 18.00 |
Mandag d. 14. november kl. 18.00 |
Mandag d. 9. januar 2023 kl. 18.00 |
Mandag d. 13. marts kl. 18.00 møde før årsmøde
kl. 19.30 Årsmøde Kl.21.00 møde efter årsmøde |
Bestyrelsesmøderne afholdes foreløbigt i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle, 2630 Taastrup.