E-mail adresser

Vi savner jeres E-mail adresse.

Hvorfor så det? Ja, for så kan vi hurtigt komme ud med meddelelser til jer. Det kunne være vi pludseligt havde fået mulighed for at deltage i et arrangement. Eller vi har måttet ændre på et allerede planlagt arrangement. Og det kunne også med tiden være muligt for os at sende jer et nyhedsbrev, – lidt oftere end det trykte blad udsendes nu.

I dag er det trykte blad, som udkommer fire gange om året, mediet hvor vi informerer om foreningens aktiviteter. Og vi har naturligvis også vor hjemmeside, der i store træk afspejler informationerne i bladet. Men erfaringen har vist, at ikke mange benytter hjemmesiden så ofte, at den kan sikre en hurtig information til alle.

Vi kunne naturligvis også vælge, at sende et brev med det røde postbud. Men han er blevet langsom og dyr. Så den løsning kan kun bruges undtagelsesvis.

Giv os derfor jeres E-mail adresse. Måske har vi den. Modtager du nyhedsmail hver gang der er nyheder her på foreningens hjemmeside, så har vi din E-mail adresse.

Hvis din mail adresse mangler, så send en mail til peter.mose@privat.tele.dk. Husk at opgive navn og evt. medlemsnummer.

Tak for jeres hjælp til en bedre kommunikation.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsen, Bladudvalg og tagget , . Bogmærk permalinket.