Forårsturen 2026 den 13. maj går til GAVNØ og Stevns Klint

Så er det tid til tilmelding til årets forårstur onsdag den 13. maj.

Teksten om Gisselfeld er slettet.
Læs om GAVNØ Slot og turens program her

Højerup gamle kirke og Højerup Lund

Traktørstedet Højeruplund var oprindeligt et stråtækt bindingsværkshus, der fungerede som skovløberhus under Gjorslev Gods.

I 1846 begyndte man at traktere egnens beboere, for på det tidspunkt var området ved kirken og klinten et yndet udflugtsmål – ikke kun til højtiderne, men også til midsommerfester, hvor der blev danset til den lyse morgen.

Siden er traktørstedet blevet udvidet med to charmerende tilbygninger.
Traktørstedet Højeruplund, Fiskehuset, Mindelunden og den gamle kirke er af Gjorslev Gods overdraget til Selskabet Højeruplund, der nu varetager alle interesser og har forpagtet traktørstedet til Karl Peter Andersen.

Højerup gamle kirke
Kirkens historie strækker sig helt tilbage til 1200-tallet. Man sagde dengang, at “kirken flyttede sig et hanefjed ind i landet hver julenat”. Men naturen indhentede kirken. Havet vaskede det bløde kridt i bunden af klinten væk, og i 1910 opgav man at bruge kirken, fordi det blev for farligt. En ny kirke blev bygget længere væk fra klinten i 1913, og står som en flot kridtstensbygning ved siden af traktørstedet i Højerup.
Den 16. marts 1928 styrtede kirkens kor og en del af kirkegården i havet.
Selvom kirken ikke officielt fungerer som kirke længere, er den populær at blive viet i. Hvert år bliver der foretaget omkring 150 borgerlige vielser i kirken, og mange af dem er udenlandske par, som ønsker en særlig oplevelse.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Arrangementer, Turudvalg og tagget , . Bogmærk permalinket.