Den planlagte Seniormesse er blevet aflyst.
Fra organisationen bag messen har vi modtaget følgende:
“Vi har desværre måttet træffe den svære beslutning at udskyde årets Seniormesse til 2027.
Beslutningen skyldes først og fremmest, at vi ikke har oplevet den nødvendige opbakning fra kommunens erhvervsliv. Samtidig har flere af vores tidligere udstillere desværre været nødt til at melde fra. Det betyder samlet set, at grundlaget for at skabe den Seniormesse, vi havde ambitioner om, ikke længere var til stede.
Det er naturligvis ærgerligt – ikke mindst fordi vi havde glædet os til at samle borgere, organisationer, virksomheder og foreninger til en dag med inspiration, dialog og fællesskab.
Men vi giver ikke op.
Vi har valgt at bruge situationen konstruktivt og arbejde videre med Seniormessen. Frem mod 2027 vil vi derfor justere formatet og skabe en endnu mere attraktiv messe for både udstillere og besøgende.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
Høje-Taastrup Seniormesse
Søndag den 29. august 2027
Organisationen bag Seniormessen
Høje-Taastrup
Veteransport, Danske Seniorer, OK Klubben, Frivillighedsdagen & Seniorrådet”