Blaakildegaard Byhistorisk Samling og Arkiv

   Vejret var fint da deltagerne i årets juletur samledes i Reerslev Kirke. Ikke mindre end 45 havde meldt sig til arrangementet.

Efter at alle var budt velkommen fortalte graver Grethe Grøn levende om kirken og dens historie.

De ældste dele af kirken er opført i tidsrummet 1100 – 1160 af marksten og kridtkvadre. Der har formegentligt ligget en endnu ældre trækirke på stedet, og før den har der været en hedensk offerplads lidt udenfor landsbyen. Det var tyske bygmestre eller munke, der stod for byggearbejdet. Danske håndværkere var gode til at bygge huse og skibe af træ, men magtede ikke at bygge stenhuse. I ventetiden på, at de tyske bygmestre kom, samlede de lokale bønder marksten og andre materialer. Og tilsyneladende har de fundet ventetiden for lang, så de var selv gået i gang med at lægge sokkelsten. Resultater er at se i dag; midteraksen i koret og i skibet er ikke på linje.

Reerslev_Kirke_27maj2014 (50)I 1300 tallet blev der tilbygget sakresti, kapel og tårn samt hvælvinger i kor og skib, alt i munkesten. Kirken var fra første færd hvidkalket ind- og udvendig. Kalkmalerierne er udført omkring 1450, måske lidt tidligere, af den såkaldte Isefjordsmester. Billedkompositionen tyder på, at det må være et af hans første værker, hvor han endnu ikke var fortrolig med de trekantede hvælvkapper. Han var en mester i at give ansigter levende og karakterfyldte træk. I dag kan vi dog ikke se alle billeder, da de blev bedømt rå og anstødelige ved afdækningen, der blev lavet i 1873. Så nogle blev igen overhvidtede.
Reerslev_Kirke_27maj2014 (10)a2

1870 -72 blev det gamle tårn og våbenhuset på sydsiden nedrevet, da murværket var forfaldent. Kirken blev udvidet mod vest, et nyt tårn opført og den blev skalmuret, og fik det udseende som ses i dag.

Grethe Grøn fortalte også om de grave, der er under kirkegulvet, og om de to tilmurede katolske sidealtre. “Det ville jo være interessant at se hvad der gemte sig i dem.” Men Nationalmuseet mente, at en åbning skulle vente; der skal også være noget til kommende generationer.

 

Gulvet har været åbnet i forbindelse med etablering af varme i kirken. Der var knogler overalt. I kirkebøgerne er der noteret fire præstebegravelser i kirken. Den ældste dateret tilbage til 1630 hvor den bøse sognepræst Johan Wetzel blev begravet under et solidt stenlag (så man var sikker på, at han ikke rejste sig fra graven). Også syv af hans 11 børn er begravet foran alteret. Hans overlevende sønner sørgede for et passende gravmæle, som også nævner hans kone, Karen Madsdatter, der skulle ligge ved hans side. Hendes grav er dog aldrig blevet fundet.  De andre præster begravet i kirken er Bjørn Andersen Stub 1630-1682, Niels Christensen Schrem 1678-1717 og Jacob Hansen Jelstrup 1717-1756. Hvis nnogen møder en præst uden hoved på kirkegården ved skumringstid, så er det Jelstrup, der leder efter sit kranium. Nogen har taget det! De begravede præster blev ikke lagt i en kiste, men svøbt i ligklæder og lagt under gulvet med et tyndt lag jord over. Det fortælles, at det naturligt nok gav en grim lugt i kirkerne, og sådanne begravelser blev derfor forbudt ved lov i 1805.

Ved gravearbejdet i kirkegulvet fandt man også rester af stenbænkene langs ydervæggene, der i kirkens første 200 år gav plads til ca. 50 personer. Resten måtte stå op. Omkring 1450 blev døbefonden flyttet fra gulvets midte, hvilket har givet plads til træbænke midt på gulvet. 200 år senere er gulvet blevet klinkebelagt, og Svend Snedker i Roskilde leverede i 1648 de første 11 kvindestole med låger og gulv i træ. Tre år senere leveredes 11 stole til sydsiden. I 1870 måtte disse stole udskiftes, da orm og borebiller havde ødelagt dem.

 

Kirkens alterudsmykning er det fjerde kendte, en gave fra maleren Erik Ring Hansen. Den firfløjede tavle blev indviet i 2006.

Reerslev_Kirke_27maj2014 (65)           24112014654

Den første tavle med billedskærearbejder, en kasse med låger, kom til kirken omkring år 1500. Omkring 1625 skulle den udskiftes, da den var for katolsk. Den blev flyttet til nordvæggen, hvor den stod til 1818, hvor synet forlangte den lagt på loftet. Den anden tavle har været en renaissancetavle med træskærearbejder og udsmykninger. Råd og fugt ødelage den, og i 1865 blev den også lagt på loftet, hvorfra den senere er forsvundet. Kunstmaleren F. C. Lund, der på det tidspunkt boede i Rom, blev bedt om at male en ny altertavle. Det skulle være Jesus opvækkelse af enkens søn fra Nain. Billedet manglede dog liv, og mange brød sig ikke om det. Det har nu fundet en blivende plads i tårnrummet.

Også krucifiksgruppen, prædikestolen og døbefonten er velbevaret inventar fra tidligere tider.

Efter afsked med Grethe Grøn var der mulighed for at se kirkegården og specielt de to gravmæler for familien Ring Hansen. Herefter ventede kaffe og lagkage i Reerslev Forsamlingshus.

24112014655         24112014657