Blaakildegaard Byhistorisk Samling og Arkiv

Det er blevet en tradition, at vandtårnets fødselsdag skal fejres. Altid en lørdag først i september, i år lørdag d. 10.

Alle er velkomne til at deltage i fejringen med et besøg ved eller i tårnet. Tag de 113 trin op i tårnet og nyd udsigten over byen. Fra vinduerne i tårnet er det muligt at se Stevns Klint, pylonerne på Øresundsbroen, samt tårne og mange bygninger i København og dens forstæder.

Aktiviteterne omkring vandtårnet vil i år blive tilpasset Frivillighedsdagens aktiviteter på Hovedgaden. Der bliver naturligvis karameludkastning fra tårnet og kaffeservering i parken ved tårnet. Og der bliver mulighed for at få en snak med de frivillige tårnvagter fra Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening.

Tårnet er åbent for besøg fra kl. 10.00 til 14.00. Karameludkastning kl. 12.00 og igen kl. 13.00.

 

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Foto PM

Nyd udsigten fra det 32 meter høje vandtårn.