Blaakildegaard Byhistorisk Samling og Arkiv

Juleturen, der i år gik til Rønnevang Kirke, var velbesøgt, og alle fik en levende beretning om kirkens historie og dens renovering og ombygning. Provst Steffen Andresen fortalte om baggrunden for bygningen af kirken og dens oprindelige indretning og materialevalg. Taastrup voksede hurtigt i halvfjerdserne, og en del af byens menighed samledes til gudstjeneste i Rønnevangsskolen. Klokken fra dengang opbevares nu i kirken. Det blev derfor besluttet at bygge en kirke, der blev indviet i 1976. Arkitektur og indretning skulle afspejle livet i det øvrige samfund. Det var dengang vi sad i rundkreds og skulle komme hinanden ved.  Men erfaringerne havde vist, at mange ønskede et ”rigtigt” kirkerum til dåb, bryllup og andre kirkelige handlinger. Mange fravalgte kirken til fordel for bl.a. Taastrup Nykirke.

DSC_0676 DSC_0677 DSC_0681 DSC_0685

Foto Per Andersson

Et stadig større ønske om, at ændre kirkens indretning, kunne gennemføres efter at de nødvendige penge var bevilliget med hjælp fra Biskop Lise-Lotte Rebel. I marts 2005 blev kirken genindviet, nu som en processions kirke, hvor orglet er blevet flyttet til et pulpitur på kirkens øst side. Kirkerummet fremstår i dag lyst med hvidmalede vægge og et flot lysindfald og gulvet er i dag belagt med ølandssten. Alter, døbefont og prædikestol er udhugget af bornholmsk granit.

Efter en lille smagsprøve på orglets toner, var det tid til kaffe, spørgsmål og en sang fra Højskolesangbogen.HPIM3211just

Arrangementet sluttede med en vandring på kirkegården, hvor Steffen Andresen fortalte om de forskellige mulige begravelsesritualer.

Vandtårnet havde åbent fredag aften. Fredagen var den fjerde i november, der efter amerikansk forbillede nu kaldes Black Friday. Det er dagen efter Thanksgiving, hvor familierne samles og spiser kalkun. Forretningsdrivende udnytter muligheden til at holde udsalg dagen derpå. Og nu også i Danmark.

Der var mange mennesker på Hovedgaden. Juletræet blev tændt og forretningerne havde mange gode tilbud. Vejret var fint med god sigt, hvilket resultere i, at 63 personer tog trappen til tårnets top. Fredy og Jens, der havde vagten, frøs lidt, men det lunede med det fine besøgstal.

Tekst Peter Mose.