Det hele startede i 1962

 

Ole Holm lægger for og kommer i fortællerhjørnet 29. januar 2020. Ole kommer fra Valby og flyttede med sin familie til Sengeløse i 1967. Han har en uddannelse som kontorassistent og har handlet med metaller hele sit arbejdsliv. Senere blev han direktør for organisationen Jern og Stål. Hans skolegang foregik i Valby.

Mange fritidsinteresser: Badminton og spejder. Har i 23 år været og er stadig redaktør og udgiver af bladet Sengeløseposten.

 

 

 

 

Ole Søndergaard kan vi møde i februars fortællerhjørne d. 26. februar.

Han blev født i 1930 på Vesterbro.

Familien kom til Torslunde, da han var 9 år, gik i skole i Taastrup på Taastrup Realskole. Senere blev han student fra Roskilde Katedralskole og læste til skolelærer. Han var i hele sit arbejdsliv ansat i Københavns kommunes skolevæsen.

I sin fritid blev han hurtigt aktiv i Taastrup, først som spejderleder i mere end 25 år. Han var ligeledes aktiv i idrætten og var badmintonformand i en årrække. Senere blev han formand for TIK, hvor han er endt som æresmedlem.

Han er også aktiv i Lokalhistorisk arkivs kulturudvalg.

                                             I 2003 startede han foreningen Hedebo Slægtsforskere. Han vil fortælle om sit liv i Taastrup og med de forskellige aktiviteter.

 

Marts måneds fortællerhjørne d. 25. marts får besøg af provst Søren Nolsøe.  Søren er født i Hellerup, senere flyttede familien til Måløv, hvor han gik i skole. Han er student fra Niels Steensens Gymnasium på Østerbro. Han tænkte først på at blive ingeniør, men det endte med at være teologstudiet, der fangede ham. Han blev færdiguddannet i 2008 og i 2009 blev han ansat ved Rønnevang kirke som præst.  I 2017 gik Steffen Andresen af som provst og flyttede til København. Rønnevang kirkes menighedsråd, provstiudvalget og Helsingør stifts biskop blev enige om, at indstille Søren Nolsøe til stillingen som ny provst. Han blev dermed den yngste provst i Danmark.

En provst bruger ca. halvdelen af sin arbejdstid på administration og den anden halvdel til kirkeligt arbejde.

 

 

Alle fortællerhjørnerne foregår på Taastrup bibliotek den sidste onsdag i måneden fra kl. 15-17. Husk at reservere gratis billet enten på biblioteket eller via bibliotekets hjemmeside.