Blaakildegaard Byhistorisk Samling og Arkiv

Fortællerhjørnet fortsætter i samarbejde med Taastrup Bibliotek med tre arrangementer i efteråret.

 

Taastrup Bibliotek

Tilmelding og “køb” af billetter skal ske på biblioteket eller på bibliotekets hjemmeside. Klik her. Og find det aktuelle Fortællerhjørne.

Onsdag d. 26. september kl. 15.00-17.00. Knud Anker Iversen.

Knud Anker Iversen

Knud Anker Iversen blev født i 1952 i Aagaard (mellem Kolding og Vejle). Efter folkeskolen tog han en HF. Er seminarieuddannet folkeskolelærer fra Tvindseminariet i 1976. Som nyuddannet lærer startede han i Høje-Taastrup kommune som skolelærer på Selsmoseskolen, hvor han arbejdede i 20 år.

Begyndte allerede på Selsmoseskolen at interessere sig for miljø og han fik sat bistader op ved skolen.

Så kom han i forbindelse med Jytte Abildstrøm, som var formand for en miljøfond. Sidder i dag i bestyrelsen for denne fond sammen med Jytte Abildstrøm.

I 1994 begynder han i forskellige forretningslokaler på Taastrup Hovedgade at opbygge det, der i dag er blevet til Miljø- og Energicentret. Afdøde borgmester Anders Bak hjalp til med at skaffe de lokaler, Miljøcentret nu bor i i Høje-Taastrup.

Har været koordinator for indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp i Høje-Taastrup i ca. 20 år.

Onsdag d. 31. oktober kl. 15.00-17.00. Søren D. Sørensen.

Søren D. Sørensen

Søren er født i landsbyen Janderup i Varde kommune i 1943.

Han gik ud af skolen efter 7. klasse, blev landbrugsmedhjælper, indtil han var gammel nok til at kunne aftjene sin værnepligt og det gjorde han i Livgarden, hvor han efter sigende kan mange anekdoter om kong Frederik IX.

Efter militærtiden tilbragte han ½ år på idrætshøjskolen i Sønderborg, søgte derefter ind på Politiskolen og blev efterfølgende ansat i politiet, hvor han arbejdede i 47 år.

Sin fritid har han delt mellem byrådsarbejde, hvor han i 28 år repræsenterede partiet Venstre i Høje-Taastrup Kommune og hvervet som fodbolddommer.

Vi er mange, som har set Søren piske afsted på cykel, først den ene vej i pænt tøj og efter en lynomklædning den modsatte vej, men nu i den sorte fodbolddommerdragt.

Onsdag d. 28. november kl. 15.00-17.00. Lars Sparzek.

Lars Spatzek

Lars er født i 1964, barn af en far, der bl.a. var fisker, styrmand, søofficer og endte som viceskoleinspektør. Hans mor var ansat på kontor i KTAS, hvor Lars også i sin studietid havde feriejob som kontorbud.

Har gået på Sankt Annæ Gymnasium og har sunget i Københavns Drengekor, under sin uddannelse var han bl.a. kirkesanger, så stemmen fejler ikke noget.

Lars er bankuddannet, merkonom i organisation og ledelse. Har arbejdet på Planetariet og været leder af Rundetårn og har siden 1.2.1993 været ansat på Byhistorisk Arkiv og Samling på Blaakildegaard, de sidste mange år som leder af arkivet.

Alle foto lånt fra Taastrup Biblioteks hjemmeside.